Hakkebøf m løg

Hakkebøf:

600 g oksefars formes til 5-6 bøffer og vendes i hvedemel tilsat lidt salt og grovkværnet peber-
Steges (hos os) næsten gennemstegte men ikke tørre, jeg skruer ned for varmen da vi ikke bryder os om for meget “stegeskorpe” –
2 store løg skæres i skiver og steges på panden til de er brunede og bløde –
Disse lægges på bøfferne

Der serveres kartofler og salat til

Jeg stegte også et par frosne kyllingesnitzler (til mig)26653720_1509064069189687_625989948_o

Pommes-frites, pølsestykker OG salat

Pommesfrites blev i dag kogt i olie –
Til sidst fik pølseskiverne et par minutter i olien (den var jo varm)
Hertil serveres en lidt fyldig salat

Pastasalat:
1 bakke fyldte pasta koges i 3 minutter og køler af
1 hjertesalat snittes groft og lægges på et fad –
1 lille rød/gul/orange peberfrugt snittes i fine strimler og lægges på salaten –
Pastaen lægges ovenpå og øverst lægges et lag halve tomatskiver
der er blandet med finthakket top fra en blegselleri.
Så dryppes der lidt dressing på

Dressing:
1 1/2 dl ymer piskes med
2 spsk mayonaise samt
1-2 spsk sød mango-chutny (smag på det)

26177682_1503108259785268_670795150_o

Flæskesteg m grøntsager

Flæskesteg er jo nemt –
Passer sig selv i ovnen –
Ovnen varmes til 225 grader og stegen sættes ind og får 15 minutter –
SÅ sænkes varmen til 175 grader og stegen steger videre ialt 1 time 45 minutter –
Så er den færdig heri min ovn (brug et stegetermometer)

Serveres med en rest rødkål fra jul, hvide og brunede kartofler og kogte grøntsager
(her hos os gulerødder og bønner fra haven-har dem i fryseren)26142612_1502230103206417_168386618_o

Mad-Plan for uge 1

Nu starter et nyt år – MEN vi har INGEN Nytårsfortsætter (de er så besværlige at holde)
Vi har ændret på nogle ting her hos os – Vi har besluttet at min mand skal gå hjemme det meste af tiden (så tager han kun korte vikariater som elektriker) – Det kommer  jo naturligvis til at koste lidt penge, men vi tror det er givet godt ud. Der er rigtig mange ting (ganske almindelige småting) som jeg får hjælp til (løfte lidt tunge ting, hænge lidt tøj op osv) – men det vil være med til at give os lidt mere tid.
MANDAG:……………………..Biksemad m. spejlæg (måske hvis vi har lyst)

TIRSDAG:………………………Pølser og pølsebrød (jeg skal til Næstved)

ONSDAG:……………………….Frikadeller m stuvet hvidkål/Pasta til sønnen

TORSDAG:……………………..Hakkebøf m løg

FREDAG:……………………….Medister m ærter/gulerødder + ovnstegte kartofler

LØRDAG:……………………….Rugbrød eller toast

SØNDAG:……………………….Kylling m flødekartofler

Jeg har steg i fryseren fra jul, oksefars,  flæskefars og medister har jeg også, så der skal blot købes kylling, pølsebrød og pølser (når jeg skal have pølser skal det være gode pølser med en høj kød%.

Madplan for uge 52

I denne uge er der flere helligdage og ugen ender med NYTÅR –
Det kan jo ikke rigtig komme bag på nogen

Mandag: 1.Juledag …………. Vi får julefrokost kl 13. (ældste søn og barnebarn er hjemme) så ingen aftensmad – er der nogen der bliver sultne snupper de en mad i køleskabet.

Tirsdag: 2.Juledag………….. Har vi ikke bestemt endnu efter et par dage med julemad kan man få de mærkeligste ideer <3

Onsdag:…………………………..Jeg tror vi skal have fisk (har en pose ål + 1 par fladfisk(manden spiser ikke ål) så det får vi m persillesovs og råkost

Torsdag:…………………………..Vokret m and (rest fra jul)  peberfrugt og nudler(ændres til en flæskesteg)

Fredag:…………………………….Pommesfrites (1 ønske) <3 og jeg tror vi får pølser +(for min skyld salat)

Lørdag:…………………………….Rugbrød (det kan vi lide en gang imellem) – Jeg holder fridag

Søndag: Nytårsaften………….Rejer serveret som rejemad, Oksefilet m bønner, kartoffelgratin og whisky-sovs,  Flere slags is med  chokoladesovs, flødeskum og krymmel

Jeg skal såmænd blot handle til Nytårsaften, ellers er det i fryseren-
Skal huske at købe kl 12 raketter (det er ikke noget vi går meget op i) .

Kogt skinke m timiangulerødder, brunede kartofler og pebersovs

Skinken er en lille juleskinke købt i rema 1000 for et par uger siden –
den skulle koge i 1 1/2  time så er der til aften og til pålæg (skæres og kommes i fryseren)

Brunede kartofler er små kogte kartofler (i dag fra glas) –
3/4 dl sukker + 1 spsk honning + 1 spsk smør smeltes sammen til det er brunet –
SÅ hældes kartoflerne på – står lidt og først nu vendes der forsigtigt rundt –
på denne måde undgås lodne kartofler og de store klumper sukkerkaramel der kan blive på panden.

Pebersovsen er et brev der røres i lidt varmt vand koges op og tilsættes let-mælk –
Det med en masse smør osv bruger vi ikke her og det smager alligevel som det skal.

Timian-gulerødder er gulerodsstave der er  dampet/kogt knapt møre og så stegt i 1 tsk olie tilsat en masse timian (har den i haven), der tilsættes 1 spsk vand og vandet dampes af –
så undgår man at det bruner (det er ikke meningen)

25637262_1495989093830518_51160304_o

Spaghetti m kødsovs

Dette er en stor portion –  halvdelen sættes i køleskabet  til  lasagnen på torsdag –
det gør torsdagen nemmere og arbejdet i dag er det samme 🙂

500 g oksefars
2 hakkede løg
1 lille squash der hakkes
6 -8 hakkede friske tomater (eller 1 dåse), nu hvor jeg har friske i drivhuset bruger jeg dem
2 dl vand  eller bedre rødvin (kun når der bruges friske tomater)
2 fed hvidløg
1 spsk paprika, salt og peber + lidt chili

Oksefarsen svitses til det er godt brunet
grøntsagerne tilsættes og svitses med
(Rødvin gør altså noget ved kødsovsen)
Nu skal kødsovsen gerne stå og simre med låg på gerne 1 time,
og så skal der måske lidt mere vand ved undervejs det skal ikke koge tørt –

I dag kogte jeg spaghetti til

25590531_1495176983911729_560829482_o

Hvedeboller eller brød + store gærklejner m glasur

Hvedebrødsdej i økonomistørrelse –  (6 mindre hvedebrød og 8 boller, eller 7 brød)
( 4 mindre brød eller 2 brød + 1 plade boller)
Jeg har sat en “nomal portion” i parentes
15 dl lunken vand/mælk (jeg brugte 4 dl kærnemælk/resten vand)………….(5 1/2 dl)
2 spsk olie…………………………………………………………………………………………..(1 spsk)
2 spsk sukker………………………………………………………………………………………(1 spsk)
2 tsk salt……………………………………………………………………………………………..(1 tsk)
2 pk. gær…………………………………………………………………………………………….(1 pk)
evt. 1 æg til pensling (så bliver de flotte og blanke)
———
2,5 kg hvedemel (det billigste  hvedemel er OK)……………………………………..(1 kg)
ovenstående piskes godt sammen og røres med knapt 2 kilo mel –
Så æltes der langsomt mel i til klumpen er tilpas-
Blød, elastisk og slipper bord og hænder.
Der skal bruges ialt ca. 2,5 kg hvedemel
———
På denne måde kan der bages 7 brød for ca.10-12 kroner –
Det er væsentligt billigere end bagerens købebrød

I dag lavede jeg den lille portion og formede 3 plader med boller 46 stk
De blev penslet med æg og bagt ved 200 grader  i ca 13-20 min.

 

Store Gærklejner:

De store klejner er i bund og grund en fed gærdej, der kunne bruges til kardemommeboller.

150 g  smeltet smør, 2,5 dl mælk, 1 spsk sukker,  2 tskf kardemomme og 1 pk gær blandes. 3 sammenpiskede æg og 500 g mel tilsættes og dejen æltes måske skal der lidt mere mel i afhængigt af æggenes str.

Herefter skal dejen ikke hæve, den tid man er om at rulle ud , skære dem ud og den tid de venter på at blive kogt er nok – når jeg laver mange sætter jeg halvdelen af dejen i køleskab mens jeg ordner den første halvdel.

Dejen udrulles i 3-5 mm tykkelse skæres til klejner i 4 x 9 cm og koges i palmin 2-3 stykker af gangen. Palminen skal være varm så den syder om en træpind, men ikke for varm.

til sidst pyntes med glasur med citronsmag – lækkert

Samme dej kan bruges til donuts – boller med et hul i – koges som klejner og vendes mens de er lune i sukker eller pyntes med florsukker eller glasur

Hvis man ønsker at bage kardemommeboller skal dejen hæve først til dobbelt str, bagefter 20 min på bagepladen -bages ved 210 grader i ca 12 min.

Når jeg laver Doughnuts er det samme dej bare formet til ringe –
Jeg tager et stykke på størrelse med en lille bolle og laver hul i den –
Koges som klejnerne –
De kan pyntes efter ønske (først efter optøning)

25485027_1492328300863264_1635748852_o

ugeplan for uge 51 (og det ender med JJJUUULLL.)

Med julen er jeg totalt bare 10 år – (men man behøver ikke overdrive)

Vi starter ugen med hverdagretter, det er jo ikke helt jul endnu, men Lørdag aften kommer nissehuerne frem, når det bliver onsdag er vi så trætte af julemad at vi snakker om frikadeller 😀

Søndag er det juleaften og der skal vi have And, Steg og medisterpølse –
Det er mere end vi 5 kan spise MEN –
det rækker så til 1.juledag og resten pakkes til fryseren og bruges i uge 52 og uge 1 –
Pakkes det med det samme, ender det ikke med at blive kedeligt og derfor havne i skraldepose (DET er altså totalt madspild) – pakkes det og fryses er der basis for nogle lækre lette måltider, der så giver mulighed for at hygge sig i stedet 🙂

Mandag……Kylling i karry m løse ris og salat (måske)

Tirsdag…….Svinefilet m dampet grønt

Onsdag……..Pasta m kødsovs

Torsdag…….Forloren hare m brunede kartofler

Fredag………Simremad – Revelsben de sættes over og står så og hygger sig til det er mørt –
serveres med kartoffelmos  og Pastasalat (sønnen spiser ikke mos)

Lørdag………Nybagte boller m pålæg og “julen smages ind” (der er så mange lækre sager der liiiige skal smages)

Søndag……..Flæskesteg, And og medisterpølse (tradition her, sønnen kan ikke forestille sig jul uden medisterpølse) rødkål, hvide og brunede kartofler – naturligvis BRUN sovs af skyen.
Her bliver taget fra til frokost 1. juledag og rester af and (også fra skroget) plukkes og  fryses  til pulled pork senere. Rest af steg skæres i pålægskiver og pakkes til flæskestegsandwich og til pålæg, det sidste (ender og rester) pakkes til biksemad – Resten af  medisteren bliver altid spist op juledag 🙂 . Rest af kogte kartofler bruges til ovnstegte kartofler 2.juledag –
HER smides maden ikke ud, evt smårester går i hønse-bøtten –
Vi skal naturligvis have risalamande m mandel til dessert.

Brunkål med BUM (opskrift fra 1939)

Brunkål er ofte noget med røget flæsk, men tidligere fik man det også med en kødrand, hvor kålen så blev serveret i midten. Denne opskrift er med en kugle af fars i midten der tager smag af brunkålen.
Denne opskrift er fra den tid hvor det i haven skulle række så længe som muligt og kål var noget man selv havde i haven – de blev opbevaret i kuler om vinteren og den dag i dag kan kål opbevares længe hvis det opbevares frostfrit  men koldt – mit ligger i en termokasse i udhuset, der er KOLDT men ikke frost – mine gulerødder, løg, kartofler, kålhoveder, appelsiner,  æbler og pærer ligger der.
Det er effektivt og det tager ikke plads i køleskab.

Denne opskrift er fra 1939 og er skrevet ned i en lille bog m “kogeanvisninger” –
Siden den er fundet værdig til at være med i denne lommebog har det været en kendt version af almindelig husmands-kost allerede i 39 så den er ældre end det.
Det er en bog der var beregnet til at være i forklædelommen som en slags  “opslagsværk” for pigerne i køkkenet samt unge husmødre der selv stod i køkkenet.
Her er ikke skrevet mål på noget i bogen, der er heller ikke billeder, og mange steder står rask ild eller svag ild så der tilpasses  😀
Jeg har lavet en portion der vil passe til 4. (jeg fryser nok halvdelen ned da min mand og jeg er alene hjemme.

3/4 hvidkål (måske kun lige knapt afhænger af størrelse – MEN DET SVINDER) skæres i strimler – det virker voldsomt, men er det ikke 😉  )
en fars røres af 4-500g hakket kød (som en fast frikadellefars)  og der formes en kugle eller et brød – i bogen står kødet skal hakkes eller skrabes (en metode der blev brugt hvis man ikke havde en kødhakker) 2 gange men de fleste vil jo nok købe det færdighakket i dag.
3/4 dl sukker smelter  i en stegegryde (som til brunekartofler) og der tilsættes 2 spsk smør –
kålen tilsættes og vendes godt rundt – der tilsættes 1 1/2 dl kogende vand –
NU lægges fars-brødet ned i kålen og kålen skubbes op over som en dyne 🙂 –
Der skrues ned og det simrer nu mindst 1 time min stod næsten 1 1/2 time –
Af og til vendes der rundt i kålen ved siderne og saften dryppes ind over farsen.

Resultatet blev lækkert og det kan anbefales at prøve det med rugbrød til var det perfekt.

25435373_1489498174479610_1537603563_o