Høns i karry m ris

Hønsekødet er fra  ca. 14 dage siden da vi kogte gammeldags suppe –
Der var en land-kylling + nogle ben begge dele blev afpillet for kød og frosset hver for sig.
I dag tog jeg hønsekødet og til i morgen er der taget en bøtte færdig suppe op = nem mad

Karrysovsen lavede jeg som vanligt 2 spsk smør, 2 spsk hvedemel, 3/4 spsk karry + 1/4 L vand – der spædes med letmælk til passende konsistens –
BEMÆRK: I dag brugte jeg noget kryddersmør m nordiske krydderurter – det gør jeg somme tider hvis det er i køleskabet, det giver et dejligt strejf af krydderurter, men der skal smages forsigtigt til med salt og peber (det er der i smørret)

Risene koges 1 del ris i  1 3/4 del kogende vand i 12 minutter – hviler ca 8-10 minutter

I dag fik vi pærer fra dåse til – skulle være ananas, men havde husket forkert (der var ikke flere tilbage), men det smager altså godt med frugt til karry

22833437_1443307045765390_255386633_o

Frikadeller m rødkål

Frikadeller (jeg laver dobbel portion, her bliver ca 17-18 stk og halvdelen fryses)

En god måde at spare penge på er at lægge sine egne “slagterfrikadeller” i fryseren. Vore slagter tager 35 kr for 3 stk, jeg lavede 27 for max 40 kr – det giver en pæn besparelse – 🙂

1 kg kalv og flæsk lægges i en skål (vi spiser kun halvdelen). Fjern 1/5 af farsen (hele midten), fyld så hullet i midten op med en blanding af hvedemel og havregryn og læg den resterende fars op i skålen igen. Herefter tilsættes 3 løg (finthakket), 2 æg, salt og peber og 1 tsk paprika. Rør farsen godt sammen mens der tilsættes  2 – 3 dl vand, rør farsen godt og steg så dellerne i halvt smør og halvt rapsolie. Skru ned for varmen så de ikke bliver for mørke.

Her serveres kogte rodfrugter + kartofler til og rødkål.

22830991_1441574045938690_115881717_o

Pasta Carbonara

Pasta koges al dente (med lidt bid i) – holdes varmt

200 g bacontern ristes og stilles til side

100 g champignon i skiver ristes og stilles til side

Parmesan rives (ca 1 1/2 dl) og sættes til side

2æg og 1 1/2 dl piskefløde piskes sammen med et lille ris.

NU SAMLES RETTEN
Lidt fedt fra bacon, champignon og pasta blandes og parmesan og æggeblandingen kommes i
ved SVAG VARME OG UNDER OMRØRING får det lov at jævne
Drysses med bacon og serveres med salat

22790103_1440748352687926_725912967_o

 

madplan uge 43

Ja ja, vi prøver at bruge noget af det der ligger øverst i fryseren –
Hønsekødet, suppen og kødet til Hachis søndag ligger klar i fryseren –
Hachis skal laves med en god brun sovs så jeg gemmer flæskesteg-sovs fra fredag.
Jeg ELSKER min fryser – det er dejlig nemt at tage noget “halvfabrikata” der.

Mandag………………Frikadeller m brun sovs, kartofler og grøntsager.

Tirsdag……………….Snitzler m ærter og citronmedaljon

Onsdag……………….Høns i karry m ris

Torsdag………………Suppe m nybagt brød (bager et par brød)

Fredag………………..Flæskesteg m rødkål og rosenkål.

Lørdag………………..Risengrød og pandekager (sønnens kæreste kommer og hun kan lide risengrød) her er der lidt delte meninger derfor pandekager.

Søndag……………….Hachis m brunede kartofler

Det er faktisk kun mejeriprodukter jeg skal købe denne uge og måske lidt frugt  – det er en uge jeg kan lide

Pitabrød med kebab-kød og chevapcici

Pitabrød m “salat-bord” og kebab-kød der blot skal hældes på en pande med lidt olie og ristes, da de unge mennesker havde været ude at køre mountainbike – lavede jeg også nogle Chevapcici, der er oksekødsruller der er færdigkrydret (de skal også blot på en stegepande og steges igennem) –
Det  hele serveres m salat og hvad jeg havde i køleskabet + dressing.

22712807_1439881322774629_1199391270_o

Hjemmelavet pizza

Man skal passe på ikke at overfylde sin pizza – de fleste pizzaer er bedst hvis de er enkle –
så kan der komme salat og dressing ovenpå bagefter – De unge her kan lide salatpizza 🙂

PIZZA:
Vi starter med bunden:
I en stor skål kommes 500 g mel
1/2 pk  gær
2 spsk olie
2 1/2 dl lunken vand
1 tsk salt

FYLD:
1/2 glas tomatsovs (jeg bruger pizzasovs m hvidløg fra LIDL) resten er frosset ned til næste gang.
10 – 12 cosktailpølser i skiver
1/2 grøn peber i fine tern
6 – 8 skiver chilipølse i fine tern
100 g revet ost

Det hele æltes sammen og stilles til hævning – til dobbelt størrelse (gerne længere)
Æltes igennem og rulles ud i en stor firkant på et stykke bagepapir i str med bagepladen –
Tomatsovsen smøres på helt ud til kanten –
Fyldet drysses på –
Og til sidst osten –
Pizzaen sættes i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.

Inden servering lægges strimlet salat og tomater på –
Der kommes lidt hvidløgsdressing på.

22712086_1830779520265540_866064479_o

Ovnstegte kartofler, koteletter og salat

Salaten var lidt fra boden og lidt fra drivhuset 😀

Koteletterne var fra vores skovgris –
De blev krydret og stegt på panden –
1 bakke champignon ristes og hældes over

Ovnkartafler er kogte kartofler der stænkes med olie og sættes i en 200 grader varm ovn til de er ristet og gennemvarme.

22553594_1435835613179200_97687130_o

Madplan for uge 42

I denne uge er det efterårsferie for mange-
for os betyder det ikke så meget, da vi “kun” har en voksen søn på 22 boende og han skal på kontoret. Hans kæreste kommer godt nok på ferie, men hun er bestemt ikke kræsen.

Vi tager den med ro , hvis vi når det bager vi nogle boller eller et par brød.
Vi får enten en salat eller grøntsager til hver dag – arten afhænger af hvad der er i grøntskuffen OG hvad jeg kan få i boderne her omkring.
Det meste er faktisk ret nemt, de fleste større børn vil kunne lave det meste, og det kan deles i flere arbejdsgange –
Jeg kan lide at lave mad MEN må tage en pause en gang imellem.

Mandag……………..Kotteletter m champignonsovs og ovnstegte kartofler

Tirsdag………………Madpandekager m ris/ærter

Onsdag………………Stegt flæsk/bacon m persillesovs,kartofler og revet gulerødder

Torsdag……………..Hjemmelavet pizza m skinke, ananas og cosktailpølser

Fredag……………….Krebinetter m bearnaisesovs, fritter og salat

Lørdag……………….Pitabrød m grønt og kebab-kød (den køber jeg i Aldi, er tilpas krydret)

Søndag……………….Spaghetti Carbonara

Denne uge mangler jeg kun kebab-kød og parmesan + 1 bakke friske champignons

 

“Kødrand”, stuvede ærter og gulerødder og kartofler

Stuvede ærter og gulerødder:
600 g frosne ærter og gulerødder gives et opkog i så lidt vand som muligt.
2spsk smør smeltes og tilsættes 1/2 dl hvedemel koges op og vand fra ærter + gulerødder tilsættes til en tyk sovs, Jeg tilsætter så 1 dl piskefløde og koger op det gør sovsen cremet og lækker,( men der kan tilsættes 3/4 dl mælk i stedet).
Ærter og gulerødder tilsættes og der smages til med salt (her sellerisalt) og peber og evt revet muskat.

Kartofler + rødbeder serveres til + syltede sveskeblommer

I dag serveres en “kødrand” til
KØDRAND:
Min mormor og mor kogte kødrand i en gryde med vand – jeg synes et vandbad i ovnen er nemmere.
Faconen er ligegyldig på kødrand (i dag er den firkantet) 😀
500 g fars – flæskefars fra vores skovgris, kunne være kalv og flæsk eller hakket kyllingekød.
3/4 dl fløde/mælk
2 æg
1 revet løg
3/4 -1 dl havregryn
Salt og peber (der skal krydres en del)
Det hele røres godt sammen og lægges i en form (i dagen bageform af silicone)
Formen pakkes ind i bagepapir og stilles på bradepanden –
Der hældes kogende vand ved ca 1,5 cm og  bradepanden kommer i en 180 grader varm ovn i ca 1 time –
(her er jeg så økonomisk med varmen at jeg sætter en frossen leverpostej ind ved siden af 🙂 hjemmelavet eller færdigkøbt (REMA 1000 har nogle der smager godt) – det sættes der stor pris på her hos os i weekenden.

22532134_1433309686765126_24621541_o

Drysset er bladene fra havesyre, den gror vildt her langs med vores havehus –
Den smager dejligt med en frisk syrlig karsesmag og blomsterne er smukt orangegule (bruger jeg tit til desserter)