Brændende kærlighed

I dag var aftensmaden brændende kærlighed med råkost, det er nemt at lave og meget billigt. Jeg vælger at bruge bacontern fra Netto der hedder smart cooking, den koster ca 10 kr og den er skåret i pæne tern og er ikke så fed som andre typer, jeg tjekkede med andre typer. Den jeg brugte havde fedtindhold på 25% andre typer havde op til 40%.

skrællede jeg kartofler og skar dem i mindre stykker til kartoffelmos, de koges meget møre uden salt , vandet hældes fra og  de piskes med en klat smør og salt og peber med et piskeris.

IMENS lægges bacontern på en varm pande og ristes, de tages af og det hakkede løg ristes i det afsmeltede fedt, herefter tilsættes baconen og varmes igennem.

serveres med mos og rødbeder og råkost af revne gulerødder .

 

WP_000023WP_000019

Rød sagosuppe

I dag var der Rød sagosuppe til aftensmad, det er gammeldags men smager godt og det er nemt at lave. Jeg gør således:

1/2 l sød saft – 3/4 l vand – ca 1 dl sagogryn (sagogryn er lavet af kartoffelstivelse, det ligner små hvide perler)

saft og vand koges op og tilsættes sagogrynene under rolig piskning, koges i ca 5-10 min under omrøring, så bliver grynene helt klare og jævner saften, så det minder om hyldebærsuppe.

Bagefter fik vi boller med pålæg og ost, så var vi mætte

brød

Jeg bagte 2 fuldkornsbrød, da vi spiser mere hjemmebagt brød end rugbrød. Jeg bruger en gammel opskrift på et “vandbrød” min mor bagte da jeg var barn.

6 dl vand – 1 pk tørgær –  2 WP_000015spsk honning – 1 tsk salt – 1 kg hvedemel (her erstatter jeg op til halvdelen med fuldkornsmel /frø og kerner)  når jeg bruger fuldkornshvedemel er det fordi det giver en tættere og lidt sejere krumme, hvilket er en fordel når man bruger brødet til frokost.

Vandet lunes og gæren røres ud heri, honning, salt og melet æltes i til dejen er en blød klump der kan æltes uden at den hænger fast i bordet.

Dejen hæver først 20 min og formes så og hæver 20 min bages i ca. 30 min ved 200 grader

brød og boller

Når jeg skal bage boller, bruger jeg en opskrift fra et gammelt amohæfte , men min erfaring er at det vigtigste er at give dejen tid til at hæve først 25 min og når de er formede og sat på pladen skal de hæve til dobbelt str. De bages i ca. 15-20 min ved 200 grader.  Jeg har lært at bollerne først skal smøres så snart de kommer ud af ovnen, med 1 æg pisket med 1/2 dl vand så få man fine lyse blanke boller.WP_000016WP_000013

blommekage og boller

så fik jeg bagt i dag:

2 grovbrød – 20 boller og en blommekage.

Først blommekage:

140 g mel  – 140 g sukker og 140 g smør

alt smuldres til noget der ligner havregryn

350 g blommer der er halverede lægges i  et tærtefad og smuldredejen drysses over

klappes lidt og sættes i en 200 grader varm ovn i ca.35-40 min

sådan så min ud:

WP_000014

resten af madplanen for uge 36

Fredag……………Brændende Kærlighed og Råkost

Lørdag……………Til Fødselsdag ( måske varmer vi nogle boller fra fryseren til aftenkaffen)

Søndag…………..Kogt hamburgerryg og grøntsager

Mandag………….Æggekage med rugbrød

Højt humør

Jeg er megatilfreds, har i dag købt ind for 140 kr, og starter på en ny uge i morgen, så det er gået nemt, men det er da tankevækkende at jeg ved at tænke MENS jeg handler har sparet 1000 kr på en uge, jeg fortsætter med en ny kuvert fra i morgen.

Det er selvfølgeligt ikke alle der har haft så massivt overforbrug som vi åbenbart har haft, men indtil nu har vi ikke manglet noget, og kvaliteten af det vi har købt er der heller ikke gået på kompromis  med. Vi har købt det vi skulle bruge og det er helt sikkert alle vores impulskøb der har gjort udslaget, for der er gået lidt sport i at “lade være”.

Kæphøj som jeg kan være kom jeg til at sige at “jeg kan da få kostpengene ned på 500 kr eller mindre”, min veninde (der var hun en god veninde) hostede bare og vi fortsætter med de 750 kr om ugen.

Hjemmelavet Pizza

I dag skal vi have Pizza, det er nemt da jeg tog 1/3 af kødsovsen fra i mandags og satte den direkte i køleskab.

her er tingene til min pizza på “bakken”.

Jeg valgte Italiensk mel (købt i netto til 5 kr) men kunne også have brugt almindeligt hvedemel 500g

Jeg bruger olivenolie til mad og salat, (jeg tror den er sundere) 2spsk

1 pk tørgær (bruger altid tørgær, det bliver ikke gammelt)

resten af kødsovsen fra mandag

revet ost (køber det i økonomipose og lægger den i fryseren, så tager jeg det derfra)

3 dl lunkent vand

gæren røres i vandet og olien tilsættes,  melet æltes i og det æltes GODT, deles i 2 kugler og hæver til dobbelt str.

rulles ud i 2 runde plader og smøres med kødsovsen, drysses med ost og dryppes med olie, bages ved 210 grader i ca 10 minutter, men hold øje med dem

 

WP_000012

 

 

 

Blommer

I går fik jeg 2 spande fyldt med blommer, (en herlig ting). Jeg ordnede den ene i går aftes – halverede dem og lagde halvdelen i fryseren til senere. Den anden halvdel kogte jeg i morges til marmelade på denne måde:

2,5 kg udstenede blommer koges møre med 2,5 dl vand under låg

tilsættes 1dl citronsaft (det giver en god balance i smagen)

så tilsættes ca 1,8 kg syltesukker, omrøres godt og koger ca 4-5 minutter

det er nu færdigt til at komme på rene glas, der skylles med atamon(så det kan holde sig) eller –

brug spiritus – jeg skyllede glassene i ROM og kom det overskydende i marmeladen, det bliver den bestemt ikke dårligere af.

Skal stå til dagen efter stille og roligt og blive koldt

også når jeg sylter har jeg en holdning, derfor bruger jeg ikke Atamon, når jeg kan finde et alternativ, det kan jeg ofte.

 

Senere må jeg i gang med den anden spand, den skal blive til mere marmelade og nogle skal bruges til blommekage til dessert,

men mere om det senere.

 

Det går fremad

Det går fremad med projektet, det skal nok lykkes.

Projektet med at være bevidst om hvad der bliver brugt af kostpenge, lykkes da. Jeg var i Rema 1000 og handle (havde seddel med) og jeg købte det der stod på min seddel + 2 flasker flydende vaskepulver (10kr/stk), det var billigere end de 25 jeg plejer at give, men ialt ca 300 kr – jeg gik så til slagter og købte pålæg i hele stykker ( 1 spegepølse, 1 røget medister, 1 skinkepølse og 1 smørepølse) ialt 200 kr.Jeg valgte at gå til slagter og købe pålæg i hele stykker og selv skære dem i mindre stykker og lægge i fryseren, DA jeg har en holdning til den mad jeg spiser, men hvis man har en anden holdning kan det muligvis købes billigere, jeg tror bare at mit smager af mere og er af en bedre kvalitet

Jeg var godt tilfreds med mine indkøb, da jeg kom hjem i fredags OG det er da tankevækkende at vi ikke har manglet noget endnu og i dag er det onsdag, i dag skal jeg købe mælk og rugbrød, men der er jo stadigt også ca 250kr tilbage.

mængden af varer jeg kom hjem med i fredags var ca 1/3 af hvad vi plejer at købe sååå!!!!!!!!!!!!!!!!