Madplan for uge 29

Vi fortsætter med at spise rimeligt sundt og vi kan faktisk godt lide de kødløse produkter –
Vi er ikke fanatikere men blander det hele godt og grundigt.
Nu hvor der er så mange friske grøntsager at få, spiser vi flere af dem og til vinter får vi mere gammeldags mad (mormormad), men focus bliver nok flyttet noget fra kød til grøntsager – der findes jo også mange gode vintergrøntsager 🙂

Mandag…………..Paneret torskeburger m kartoffelbåde og revet gulerod

Tirsdag……………Falafler

Onsdag……………Koldskål og nybagte boller

Torsdag…………..Forårsruller, den ændrer jeg måske

Fredag……………Grøntsagsuppe m friske ærter og groft bondebrød

Lørdag…………….Stegte pølser, løg-tærte, kikærtepasta

Søndag……………Kartoffelfrikadeller m stuvet sommergrønt

Jeg skal bage boller onsdag og vi kan alle lide koldskål, så det får vi onsdag –
Jeg skal have hentet grøntsager HVIS mine egne ikke er store nok – nu kommer de, der er godt gang i haven nu –  der er tomater, agurker, kartofler, squash, krydderurter, hestebønner, ærter, salat og mange krydderurter –  det er størrelsen der mangler   😀

Majs/Squash-“kager” (tilbehør eller som vegetar-frikadelle)

Dette er et godt tilbehør til den varme mad eller som vegetarmad m tomatsovs  og de smager også godt som pålæg.

1 revet squash drysses med fint salt og hænges i en sigte over en skål, herved trækkes der MEGET væde ud i skålen – jeg tror der var knapt 3/4 liter på et par timer.
Indrømmer jeg hældte det ud, men det kunne være brugt til at bage med eller hvis man ville lave sovs.
Den revne squash blandes med 1 lille dåse majs og 2 æg der irøres nu salt og peber og hvis man ønsker det finthakket chili, ingefær og koriander (asiatisk udgave) – Så røres der så meget hvedemel + 1/2 tsk bagepulver i at det virker som en LIDT tynd fars.
1 dyb pande med 1/2 cm olie varmes og de sættes med en ske og steges  gyldne.

Kyllingelår m krydret bulgur og stegte grøntsager

I dag blev der lavet mad i begge air-fryers – Det kunne da have været lavet i ovnen, men det fungerer fint i fryer, det sparer strøm og rengøring, og der er kun brugt 1 kasserolle til at koge bulguren.

Kyllingelårene krydres efter ønske og lægges i den store fryer (jeg stegte 7 , kunne være 10 stk)
Der indstilles til 180 grader og der startes med 40 minutter – jeg brugte et stegetermometer til at tjekke om de var møre (det var de).

Grøntsagerne var gulerødder + 1 squash i stave plus et stort rødløg i både – den lille fryer var 3/4 fyldt og der blev blot krydret med salt og peber der blev stegt i 30 minutter ved 190 grader.
Vi skal bruge en del squash da vi har dem i haven 3 forskellige slags – de grønne er de første, de gule de næste og til sidst kommer nogle UFO lignende pattysquash, I år har  de fået vand og varme skiftevis så der er mange – på et tidspunkt forærer jeg dem til dem jeg kender 😀

Bulguren var et tomatkrydret produkt fra Earth Control, det er et vegansk produkt og smagte rigtig godt – både manden og sønnen synes det smagte godt.
Blandingen hældes i kogende vand og koger i 10 minutter = nemt

Madplan for uge 28

Vi er ved at prøve forskellige vegetarprodukter og fler af dem er vi faktisk blevet glade for,
jeg vil senere skrive om hvordan VI synes om de enkelte produkter, men der er ingen tvivl om at vegetar-dagene er kommet for at blive – måske halvt af hver :D, men fanatikere bliver vi aldrig 😀

Mandag::::::::::::::::::Frikadeller m linse-blanding og råkost

Tirsdag:::::::::::::::::::Kyllingenuggets m grøntsager og kartofler (kog nok til torsdag)

Onsdag:::::::::::::::::::Medister m krydret bulgur og tomatsalat

Torsdag::::::::::::::::::Vegetar-burger m 2 x salat (grøn salat + marineret kartoffelsalat)

Fredag::::::::::::::::::::Kikærtespaghetti m tomatsovs m grøntsager/cocktailpølser

Lørdag::::::::::::::::::::Skal vi til grill-aften

Søndag::::::::::::::::::::Gullash m kartofler/krydret bulgur (laver begge dele, så frit valg)

Jeg mangler kartofler og frugt, de vegetariske produkter købte vi først på ugen i netto til 10 kr pr pakke (1/2 pris). Vores egne første kartofler er spist og de næste er ikke helt store nok så vi køber på “Tokkerup” (en gård hvor de sælger  sæsonens friske grøntsager til en rimelig penge fra stalddøren) – resten af kødet er i fryseren – jeg mangler burgerboller til torsdag.

Madplan for uge 27

Jeg fortsætter med at tage fra fryseren og indholdet er snart godt nede på hylderne.
Nu starter ferien og den første uge har vi feriegæster –
Den ene er en lille “miljøaktivist” på 10 år,hun  spiser ikke pattedyr, men lidt kylling og fisk.
Så vi udbygger da bare med masser af grønt og pasta så går det såmænd nok –
Frokosten er jo nem, tomat, agurk, andet gnavegrønt, fiskeprodukter og  egne friske æg,
Vi andre kan jo godt få en frikadelle alligevel 😀 + 1 lille ribbenssteg.

Mandag:…..F….. Kylletter m grøntsager og pasta

Tirsdag:…….F…. Flæskesteg m rødkål

Onsdag: ……….  Blomkålsris, grøntsagstærte og boller i Karry (vælger kyllinge-boller)

Torsdag: ….F….. Pølsemix  (pommesfrites + pølsestykker) + råkost (bytter om på i dag og lørdag)

Fredag: …..F…… Krebinetter m stuvet ærter og gulerødder

Lørdag: ….F…..  Pizza m salat (Har pizza i fryseren)(ombyttet med torsdag)

Søndag: …..F…. Medisterpølse m waldorfsalat og nye kartofler

Nu kan det ses at jeg har taget af fryseren i næsten 4 uger- det er da dejligt –
Efter denne uge kan det resterende kød ligge i 1 skuffe og grøntsagerne i en anden – så NU kan vi begynde at fylde op.

Linsepasta m stegte grøntsager og bacontern

Bacontern ristes sprøde på kanterne, men ikke helt tørre (så bliver de altså lidt kedelige) –
Noget af fedtet bruges til at stege snittede grøntsager i (man kan også bruge  2 spsk olie, men baconfedtet giver smag)
Grøntsagerne jeg har brugt i dag er et par små squash, et par gulerødder, et par løg, en sød kartoffel, lidt små blade fra bederne + et par forårsløg OG 1/2 håndfuld persille til pynt.
Grøntsagerne skæres i små stave og steges møre, når kartoffel og gulerødder er møre er de andre også der vendes baconternene i til sidst og pyntes med persille.

Pastaen koges MØR ikke al-dente – Denne form for pasta SKAL koges mør ellers er den hård inden i og smager ikke særligt godt – vi har prøvet proteinpasta, forskellige linsepasta , og pasta lavet af tørrede ærter og efter vores mening skal de ALLE koges møre.

Sønnen var kreativ ved billedtagningen 😀
Så der er billede med og uden ketchup+chilisovs

Fiskefilet m rodfrugt-fritter og bådkartofler + salat

Vi køber bådkartofler frosne lige nu i stedet for at bruge nye fra haven til det-
Rodfrugt-fritter er også en dybfrost udgave til ovn og søreme om ikke fiskefiletterne er ligeledes et ovnprodukt – NEMT i sommervarmen –
Det hele kommer ind på en gang så rokerer jeg lidt om på pladerne undervejs.
Det hele skal have 1/2 time, måske lidt mere (mine fik 40 minutter) når der sættes 3 plade ind ved 200 grader
Imens laves en salat af blade fra haven, tomat og hestebønner fra haven samt lidt hakket æg.
ÆG er godt i salat mætter og giver struktur og farven er jo flot.

Frikadeller m pastasalat og kold kartoffelsalat

Der er kartoffelsalat til bage fra i går – den bruger vi

Kold kartoffelsalat:
Kogte (nye er gode)  kartofler skæres i skiver –
1/2 størt løg skæres i små tern –
1/2 bundt fintklippet purløg.
Det blandes i en skål og dressingen hældes over.

Dressingen til kartoffelsalat (passer også til en pastasalat)
1/2 L  græsk yoghurt og  2 spsk  hjemmerørt  mayonaise (købt mayo så er forholdet 3/1)
smages til med salt og peber fra kværn –
piskes godt sammen og hældes over kartoflerne der omrøres.
Pyntes med revet agurk og tomat

(Hvis den står længere tid kan kartoflerne suge dressingen til sig, så rører jeg blot 1  spsk mælk i og rører rundt )

Frikadeller
Disse laves af min allergivenlige fars
400 g flæskefars røres med 2 æg og krydderier efter smag (intet andet) –
Jeg brugte 1 tsk salt,  1/2 tsk peber og 1/2 tsk krydderiblanding.
Rør godt og det kommer til at hænge sammen.
Min mand rørte dem med håndkraft, Men de kan også røres i food-processer)
Den kan bruges til boller i karry – farsen kan bruges til frikadeller, farsbrød eller farserede grøntsager.

Pastasalat
Kogt majspasta m tomat, agurk, peberfrugt, majs, ærter og rødløg
Dressingen er citronolie der dryppes over og lidt krydderurt på toppen

 

Madplan for uge 26

Vi fortsætter med at bruge af hvad dder er i fryseren. Noget tyder på at jeg er bedre til at lægge i fryseren end at bruge af den. 
Jeg ved godt hvad det skyldes: det er fordi jeg er så nærig 🙂 at jeg helst køber til laveste kilopris og da de store stykker kød oftest  er billigst, deler jeg stykkerne/pakkerne og lægger 3-4 portioner ned i fryseren ad gangen. Dette er ikke i sig selv et problem, men kræver at man konstant rydder op i fryseren – nogle fører “frysebog” DET DUER JEG IKKE TIL (jeg har virkeligt prøvet, da jeg synes det er smart).
Jeg cykler op til min “grøntsagspusher” et par gange i denne uge og køber frugt og grønt –
Derfor er det svært at sige hvilket grønt vi får udover kartofler fra haven samt gulerødder – det afgøres af hvad der er til at få og det ændrer sig jo hele tiden.

Mandag :…..Frikadeller m pastasalat og lidt kold kartoffelsalat (fars i fryser)

Tirsdag:……. Fiskefilet (ligger i fryseren) med stegte kartoffelbåde  + rodfrugter+ salat

Onsdag:……..Måske koldskål ?? (meget gerne Arlas jordbærkoldskål)

Torsdag:…….Linsepasta m bacontern og grøntsager (bacontern i fryser)

Fredag:……. Vi skal til eksamensfest så vi laver ikke mad i dag.

Lørdag:…….Mørbradbøf m bløde løg (mørbrad i fryser)+ nye kartofler (fra haven)

Søndag:…….Forårsruller m stegt grønt (vi  bruger det grønt der er – snitter det hele og steger det i 1 spsk citronolie på panden + ruller fra fryser)

Jeg skal købe koldskål (katten er vild med jordbærkoldskålen) eller kærnemælk, kan jeg ikke få den med jordbær i laver jeg den selv, så skal der sidst på ugen  købes havremælk og lidt andre laktose-fri produkter (får nemlig feriegæster) fra lørdag og hele uge 27 . 1 = laktose-allergiker, 1 på 10 er “klimaaktivist” spiser ikke pattedyr, men 1 lille stykke kylling eller fisk, så får jeg 2 reservebørnebørn på 11+ 13  den ene elsker sovs og kartofler og helst ikke grønt – så vi laver da bare det hele 😉

Madplan for uge 25

Jeg har en del kød i fryseren jeg vil have brugt. Der er også en del brød der er frosset i mindre portioner, det tager jeg op og vi bruger det til morgenmad, sammen med det hjemmebagte stenalderbrød. Der er lidt pålæg i fryseren og da det ikke er noget vi bruger meget af kan jeg bruge det når vi får et par feriegæster. Der er også nogle majs og ærter, dem kan vi få lidt af i løbet af ugen (og ellers hjælper vores” 3 hønsemadammer” i baghaven gerne til) 😀 .
Jeg mangler at købe friske grøntsager + bacon  – resten kan jeg tage fra fryseren.
Salat, beder, krydderurter  og kartofler har vi nu i fryseren (de allerførste squash er faktisk også snart ved at kunne tages) – De sorte bønner har jeg  i fryseren (jeg sætter en hel pose i blød og koger dem på en gang, så fryses de ned i lynlåsposer, da det ellers er lidt tidskrævende) Jeg bruger kogte “tørrede bønner” både onsdag og søndag (de indeholder meget protein og smager godt)

Mandag:……..Pastaret m skinkestrimler m råkost.

Tirsdag:……….Hakkebøf  m kartofler og  stuvede beder.

Onsdag:……….Panderet m blomkålsris.

Torsdag:……….Mørbrad m. bacon og m grøntsagsblanding.

Fredag:…………Krebinetter m. spiralizet grønt og bønnepasta.

Lørdag:…………Forloren hare (der er 1/2 i fryseren), 1/2 æbler m gele og nye kartofler (der er også frosset sovs ned).

Søndag:………..Kylling m kold kartoffelsalat og salat m. sorte bønner.