Pulled pork i burgerboller

Da jeg stadigt er alene hjemme OG sønnen kommer sent lavede jeg hurtig mad –
I dag lagde jeg kødet (færdigt fra tulip) i en skål m låg og satte det på brændeovnen –
Efter 35 minutter var det færdigt, dejligt varmt og lige til at trevle med et par gafler.

en lun bolle fyldes med salat og kød og rødkål (kan jeg lide) – sønnen skal nok have agurker 🙂

17668785_1250078348421595_1896220414_o

Snitzel + kold kartoffelsalat

I dag var det jo Kun mig der skulle have mad så jeg tog 2 små snitzler fra fryseren –
En rest og de skulle blot steges gyldne på panden.

Serveret med kold kartoffelsalat (rest fra søndag) og lidt små tomater + purløg

Kold kartoffelsalat:
kogte kartofler skæres i skiver – her kogte nye udenlandske da den blev lavet til i søndags
1 stort løg skæres i små tern –
1/2 bundt fintklippet purløg.
Det blandes i en skål og dressingen hældes over.

Dressingen til kartoffelsalat (passer også til en pastasalat)
2 dele ymer/cremefraishe og 1 del mayonaise (er det den hjemmelavede er forholdet 3/1)
smages til med salt, peber og lidt hvidløg fra kværn –
piskes godt sammen og hældes over kartoflerne der omrøres.

(Hvis den står længere tid kan kartoflerne suge dressingen til sig, så rører jeg blot 1 spsk ymer i og rører rundt )

17571424_1249199131842850_1543834723_o

Madplan for uge 13 (eller det meste)

I denne uge starter ugen meget  kangsom, jeg er for en gang skyld alene hjemme så madlavningen er et minimum, men spise skal jeg da.
Onsdag kommer sønnen hjem sent fra tyskland, så vi tager en burgerbolle m salat og pulled pork. Manden kommer først Torsdag, så er vi fuldtallige og herefter er resten af ugen “normal”.
Lørdag skal vi have fisk en papilotte – Vi har fået en dejlig pose friskfangede + filetterede fladfisk af en lystfisker der var med til mandens fødselsdag.
Søndag  skal vi have en pastaret m. laks,  vi alle tre kan lide med en flaske hvidvin til.

Mandag…………… Da manden fejrede sin 60-års dag i går var der rester til i dag (mega nemt)

Tirsdag…………….Alene hjemme så det bliver 2 små snitzler, kartoffelsalat, bog og hækletøj 😀

Onsdag…………….Sønnen kommer sent fra messe i Tyskland og manden er i Sverige så det bliver burgerboller m pulled pork (en tulip færdigkøbt)

Torsdag……………Alle er hjemme så Hamburgerryg m grøntsager, kartofler og bearnaise

Fredag……………..Små frikadeller, flødekartofler og salat

Lørdag……………..Fisk en papilotte (er fisk dampet indpakket i papir) ristede kartofler m. dild

Søndag…………….Pastaret m røget laks (en genganger, men en favorit her)

Jeg har stort set det meste af hvad der skal bruges, mangler røget laks til søndag, kartofler og lidt grøntsager. Jeg vil bage noget rugbrød torsdag, men da jeg skal på arbejde (er i arbejdsprøvning) bliver det i bagemaskinen (den er jeg glad for) 🙂

Kylling m pasta og salat

Kyllingen var kyllingestykker der blev krydret og sat i ovnen 50 minutter
SKAL være gennemstegte

Salaten er kinakål, annanas og majs –
det hele blev dryppet med saft fra ananas.

Pasta var en snoet variant og vi fik pebersovs til.

17453738_1243904865705610_1241931178_o

Snitzler og hindbærgrød (fra i går)

Hindbærgrøden var fra i går –
Kartoflerne var kogte kartofler fra køl i REMA, de skal blot varmes igennem,
det samme skulle de frosne ærter.
Pebersovs er færdigkøbt.
Snitzlerne er fra Aldi (dybfrosne) skal blot en tur i ovnen i ca 20 minutter.

Så efter en tur til københavn og hjem var det mad på 20 minutter incl borddækning –
OG det smagte godt 😀

17372946_1241246782638085_1180753607_o

Bådkartofler, kylling og salat – Hindbærgrød til dessert

Hindbærgrøden er hindbær (plukket hos mine søde naboer i sommers) –
de koges med meget lidt vand + meget lidt sukker –
Der tilsættes her 1 glas kirsebærlikør (kan udelades) og det jævnes med 1 dl maizena blandet med vand + 1 spsk vanillesukker under kogning –
Det tager ca 3 minutter før det er jævnt under omrøring –
Hældes i  2 skåle og drysses mens det er varmt med 1 spsk sukker (for at undgå “skind”)

kylling sættes i ovnen og steges ca 40 min ved 200 grader, vendes undervejs.

kyllingen steges i ovnen i ca 50 minutter ved 2oo grader, så JEG sætter kyllingen ind først –
efter 15 minutter sættes kartoflerne ind og det er færdig samtidigt

Her serveres en salat til

17349086_1240437869385643_1555753446_o

Madplan for uge 12

Denne uge er bestemt atypisk –
Min mand er i sverige med sit arbejde (det skal jo passes 😀 ) til og med torsdag OG hanfylder 60 år fredag, så vi skal holde fødselsdag både fredag + søndag.
Da manden nu ikke er hjemme har den voksne søn fået STOR indflydelse på ugens madplan.

Mandag:   Boller i karry m ris

Tirsdag:    Pizza (tror jeg)

Onsdag:    Stegt kyllingelår m pasta og salat

Torsdag:    Lasagne m 70-er salat (det fik vi ikke i sidste uge)

Fredag:      Smørrebrød (Manden har fødselsdag og vi får et par gæster lidt sent)

Lørdag:      Slappe lidt af og gøre klar til stort RYK-IND søndag

Søndag:      Der er bestilt mad udefra, så vi klarer blot eftermiddagskaffen 🙂

Det meste har jeg, da vi jo kun skal lave mad de første 4 dage selv, resten bliver bestilt udefra –
Vi må erkende at vi ikke er gearet til selv at lave 3 retter mad til 25-35 mennesker mere 😀

 

Boller i karry m ris

Bollerne koges af min allergivenlige fars:

Kulhydratfattige og allergivenlige kødboller(Minus mælk og mel, kan laves m. glutenfri havregryn)

400 g flæskefars røres med 2 æg og krydderier efter smag + 1/2 dl havregryn (her kan bruges glutenfri)–
Jeg brugte 1 tsk salt,  1/2 tsk peber og 1/2 tsk krydderiblanding.
Rør godt og det kommer til at hænge sammen – farsen har godt af at stå 1/2 time og hvile.
Min mand rørte dem med håndkraft, Men de kan også røres i food-processer)

De formes med en teske og koges i letsaltet vand til de er faste –
Tages op med en hulske og køler af.
De smager af KØD og hjemmelavet OG er utrolig nemme at lave.
De kan bruges til boller i karry – farsen kan bruges til frikadeller, farsbrød eller farserede grøntsager.

Jeg lavede en karrysovs af 1 l kogevand fra bollerne –
tilsatte bollerne og varmede det godt igennem.

Serveres med løse ris og salat –  i dag var det majs, en rest revet gulerod og små cherrytomater.

17310889_1237088526387244_1284310761_o

Svinefilet m pasta og kryddersovs og råkost

Svinefilet er en færdigkrydret fra REMA1000 , når der er tilbud på dem til 25 kr køber jeg 3-4 stykker og lægger i fryseren. Jeg køber dem med forskellige smag, så det ikke bliver for ens. Det er rent kød og rækker langt –  1 filet rækker til 4 mennesker.

Fileten brunes på panden hele vejen rundt, der tilsættes væde og låg lægges på, derefter skrues ned og den småsnakker Ca 20 minutter. Den væde der nu er  panden bruger jeg til sovsen. Hvis Fileten er krydret med hvidløg og ramsløg bliver det hvidløgsost,  hvis det er paprika og chili bliver det til paprikasovs med rød peber og hvis Fileten er marineret i karry bliver det til en thaisovs med grøn karrysalat  (det er min favorit).

Der koges pasta (skift lidt og prøv de forskellige varianter) og der laves råkostsalat og her SKAL det være revet gulerod som basis, det kan så blandes med revet æble, ananas eller appelsin, da der ikke må smuglet ekstra grønt i såsom salat, nødder, peberfrugt eller,lignende serveres en salat ved siden af.

17310887_1235976166498480_793768865_o

Nakkekam – Langtidsstegt m urter

1 stykke nakkekam (ofte på tilbud ) krydres med salt, peberblanding m hvidløg og lægges i et fad – Der tilsættes en halv stor porre, 2 mindre gulerødder og et stort løg (alt renset og skåret i grove stykker) – til sidst tilsættes 1,5 dl æblemost + 1/4 økologisk citron (de sidste 2 ting giver sødme og syre).

Hele fadet dækkes med folie og sættes i en 130 grader varm ovn i 4-5 timer
De grøntsager der er i fadet bliver noget “snask” og bruges kun til at give kraft og smag –
Skyen sies og bruges til sovsen.

Serveres med kartofler og porrer i stykker og dampede gulerødder i grove stykker.

I denne portion er der nok til aftensmad til os 3 voksne + burgerboller med “pulled pork”  da kødet er meget mørt. Jeg skiller det fra hinanden hælder en lille smule sky ved og fryser det til senere i en plastpose.

Her først inden den kom i ovnen, grøntsagerne til venstre var til dampning
Det næste billede er retten klar til bordet.

17273268_1234088786687218_358895339_o

17273954_1234685373294226_760851349_o