pastafad m kødsovs, ost og salat

PASTAFAD:
2/3 pose pasta (4 personer + de 2 træner og spiser godt) koges –
Når de er dryppet af  står de bare og venter _
Imens laves en kødsovs af 500 g hakket kød 2 finthakkede løg, 1 hakket rød peber, 1 hakket squash + 1 dåse hakkede tomater – der tilsættes ca 1,5 dl vand undervejs og der krydres godt –
OBS kødsovsen må godt snurre til grøntsagerne er bløde, så giver det lidt konsistens.
Der laves også 3/4 l hvid sovs med lidt revet ost (Jeg bruger resten af rød rund havartiost og samsøost uden skorpe, vi kan aldrig skære det hele – fryser den og river den  når den skal bruges) BRUG ALTID MILD OST

Der lægges et lag pasta, et lag kød-sovs (husk væde), et lag pasta, et lag hvid sovs og drys med ost

Ind i ovnen ved 200 grader i ca 15-20 minutter
Serveres med salat37271083_1715251751904250_1553059431204257792_n

boller i karry m ris og salat

Kulhydratfattige og allergivenlige kødboller(Minus mælk og mel, kan laves m. glutenfri havregryn)

400 g flæskefars røres med 2 æg og krydderier efter smag + 1/2 dl havregryn (her kan bruges glutenfri)–
Jeg brugte 1 tsk salt,  1/2 tsk peber og 1/2 tsk krydderiblanding.
Rør godt og det kommer til at hænge sammen – farsen har godt af at stå 1/2 time og hvile.
Min mand rørte dem med håndkraft, Men de kan også røres i food-processer)

De formes med en teske og koges i letsaltet vand til de er faste –
Tages op med en hulske og køler af.
De smager af KØD og hjemmelavet OG er utrolig nemme at lave.
De kan bruges til boller i karry – farsen kan bruges til frikadeller, farsbrød eller farserede grøntsager.

Jeg lavede en karrysovs af 3/4  l kogevand fra bollerne – 1 stort hakket æble og 2 små hakkede løg, 2 spsk hvedemel og 1/2 spsk karry.
tilsatte bollerne og varmede det godt igennem.

Ris koges og serveres til samt en salat af hvad der var i haven blandede salatblade, 2 gulerødder og lidt radiser – alt blev kørt på mandolinjernet .

37274262_1713755462053879_5602629334046081024_n

Pastaret m røget laks

Dette er en meget hurtig ret og samtidigt er det en favorit-ret her hos os –
vi bruger fyldt pasta 2 pk fra aldi  a 8 kr + 1 pakke lakserester til  15 kr –
Squash, krydderurter  og tomater har vi masser af i haven <3

PASTARET m. RØGET LAKS:
Det grønne skæres med en kartoffelskræller af en squash og strimles og lægges i vand (det krøller som gavebånd hvis de er tyndt strimlet) –
(resten har jeg revet og lagt i fryseren- kan bruges til squashfrikadeller eller som fyld i kødsovs, det jævner og ingen kan se det) –
2 fed hvidløg pilles og hakkes fint –
1/4 l fløde måles af (madlavningsfløde er fin) –
1/4 DL citron måles af (måske mindre) –
300 g pasta koges mør men ikke blød, og vandet hældes fra (TAG 1 DL FRA)
150 g røget laks strimles og gemmes til sidst (lakserester pilles i småstykker)

25 g smør smeltes og hvidløget svitses lidt –
Pasta-vandet tilsættes sammen med citronsaft (kun 1/3 først) –
Fløden og de grønne afdryppede strimler tilsættes (gem lidt til pynt)og det koger op –
Pastaen tilsættes og varmes igennem og smages til –
Anrettes med de resterende grønne strimler + strimlet laks

Serveres med ristet toastbrød eller flute

37211947_1710946959001396_2023918705909432320_n

Madplan uge 29

MANDAG:……..Boller i karry

TIRSDAG:………Canelloni m kødsovs

ONSDAG:……… Jeg skal til Næstved sygehus til kontrol så Parisertoast

TORSDAG:……..Tur-dag – Jeg skal på udflugt med en pige på 9 så sandwichboller m pålæg – (måske ombyttes denne dag med en anden afhængigt af vejret).

FREDAG:………..Kylling (hvordan har jeg ikke besluttet) (måske skiftes den med en steg på grillen) – men hvis man er i tvivl om det er betryggende så lad være ( vi har en lukket grill der står på stenfliser

LØRDAG:………..Pandekager

SØNDAG:………..Italienske kødboller

Stuvet bladbeder, æg og bacon m nye kartofler

Stuvet bladbeder:
Bladbeder snittes og snurrer i 1 spsk smør til de falder sammen (som spinat)-
Herefter tilsættes 1,5 dl piskefløde (madlavningsfløde fungerer også),
det koger op under omrøring og koges lidt ind til det jævner lidt.
Smages til med salt og peber

Serveres med halve æg og sprød bacon og nye kartofler

Da bacon er lidt fedt passer det med melon og druer til dessert.

37037398_1708246485938110_5511877207657545728_n

Madplan for uge 28

Denne uge starter først torsdag da min mand og jeg kommer fra ferie onsdag aften.
Jeg bruger noget fra fryseren og der er mange æg,  krydderurter, bladbeder,  tomater og squash – De skal da bruges – Min mand og jeg kan lide de små squash, flækket og stegt i citronolie på panden så de får stegeskorpe og drysset med  krydderurter. Bladbederne deler jeg i top og stilke – stilke dampes som asparges og toppen strimles og bruges som spinat (enten stuvet med æg eller i en pastagryde)

TORSDAG:……..Stuvet bladbede m æg, bacon og nye kartofler

FREDAG:……….Forloren hare,  æbler m gele, hvide og brunede kartofler.

LØRDAG:……….Pasta m røget laks

SØNDAG:……….Boller i karry m løse ris – ombyttet med risengrød da sønnens kæreste gerne vil have risengrød, så tager vi boller i karry  mandag.

Pastafad m salat

Salaten var fra haven, tomaterne fra drivhuset og kartoflerne var en rest fra køleskabet.

Pastafadet var en rest kogt spaghetti lagt i lag med en rest kødsovs fra  fryseren –
derefter overhældes med en hvid sovs m revet ost.
Sættes i en varm ovn (200 grader) til den er gylden –
Drysses med klippet persille.

36698410_1697790883650337_1725024325393711104_n

Fyldt pasta og salat

Dette er en mega nem ret, men alligevel hyggelig at spise, jeg er ikke vild med pasta (spiser det helst ikke) men den fyldte pasta og lasagne kan jeg godt lide, jeg tror at det er fordi fyldet giver smag til pastaen.

Min fyldte pasta er fra ALDI, den er god og ikke dyr koster knapt 9 kr (jeg bruger 2 pk)
De fleste butikker har dem i deres eget mærke så er de billigst og de er udemærket.
Den koges efter pakken og drypper af –
1 hakket løg og en hakket squash  steges  i en spsk smør –
og tilsættes madlavningsfløde –
Koger op så det jævner lidt, smag til med salt og peber  –
Så tilsættes den kogte fyldte pasta og det varmes igennem –

Serveres med en salat tallerkenen.

36589932_1693253514104074_6120252324339253248_n

Madplan for uge 27

Denne uge slutter fredag 🙂 da min mand og jeg tager på ferie i nogle dage – vi skal bruge et par dage  først med besøg på Slagelse sygehus, da jeg skal opereres så det går der tid med.
DET er en foreløbig plan, da jeg skal opereres i løbet af ugen (har endnu ikke fået datoen),
der er handlet til det og retterne er så lette at manden kan tage over, men måske bliver det nødvendigt at rokere lidt rundt.

MANDAG:……….Fyldt pasta m cremet sovs

TIRSDAG:………..Boller i karry m ris og en melonsalat

ONSDAG:…………Brød m pålæg

TORSDAG:……….Pastafad m kødsovs fra i tirsdags i sidste uge

FREDAG:…………Fiskefiletter  m pommes frites og salat

Herfra skal min mand og jeg på ferie i 5 dage imens passer sønnen hus, have, drivhus(der skal vandes)   Min store hankat og mine ” 4 hønsedamer” 😀 ( de er vant til foder x 2 + grønt og vand).
Har sørget for at købe det ind som sønnen vil have – så klarer han det (kæresten kommer vist også nogle dage)

 

Kyllingespyd m ris og stegte squash + salat

Kyllingespydene er 1/2 pk cocktailpølser + 1 pk kyllingeinderfiletter (Tilbud fra netto=20-)
De sættes på pinde og steges i ovnen først 15 minutter på den ene side så 10 minutter på den anden ved 200 grader.

Squash 5 små nye squash halveres og steges i lidt olie til de karamelliserer lidt –
Så tilsættes 2 mindre rødløg og der lægges låg på (hvis det vil brænde på så tilsæt 2.3 spsk vand) – når de er møre drysses med salt og hakket persille

Ris koges som vanligt

Salaten var fra haven, ærterne også + 17″ dåse majs.

36505177_1690105004418925_2308108320994492416_n