Madplan for uge 11

Denne uge er lidt atypisk – sønnen skal have en  lidt større tandoperation, så han skal have flydende/meget blød mad der ikke irriterer stingene for meget. Nu må vi se ellers må han ty til yoghur,  bananmos og blød is  😉

Mandag :……….. Kylling i karry m ris

Tirsdag:…………..Brød til dem der kan tygge 🙂 sønnen skal garanteret ikke have mad.

Onsdag:…………..Koldskål (Hjemmelavet med mange æg)

Torsdag:………….Frugtsuppe (måske hyldebær) og ostemad

Fredag:……………Pandekager

Lørdag:……………Brændende kærlighed (kartoffelmos er da tyggevenligt)

Søndag:…………..Frikadeller m kartofler og ærter – æblegrød til dessert

Det er ikke en særlig spændende menu i denne uge, men det er muligt at få lidt at spise selv om man ikke kan tygge – sønnen skal først have fjernet sting i uge 12, så han skal have mad der er så blød som muligt –

Ramen (Japansk nudelsuppe a la Berit)

Dagens middag er noget sønnen og kæresten har spist i København –
De syntes det smagte godt, så han tog et billede af det og kom og sagde challenge” –
Og her tager vi gerne en udfordring 😀
Jeg har så fundet ud af at kombinere alt hvad jeg har fundet om RAMEN på nettet og derudaf er der opstået en opskrift hvor der indgår ting der kan fås i Rema 1000 eller Netto.

300 g hakket kød svitses i 1 spsk chiliolie – der tilsættes så 1 spsk grøn carrypasta (vigtigt da den indeholder koriander, ingefær osv), 1 spsk sambal olek, 1 tsk krydderblanding m chilikorn i (disse krydderier er kun vejledende, alt afhænger af smag) der skal smages meget undervejs.

SÅ tilsættes 1 fintsnittet gulerod, 1 fintsnittet persillerod og 3 cm fintsnittet ingefær, 1 spsk tomatkoncentrat (fra tube) + 3 dl boullion+ 1 pose fine spinatblade der er skåret i grove stykker (her kan bruges kinesisk palmekål) + 1 kop majs fra frost-
Det koges nu godt sammen, smages til efter egen smag med krydderier og tilsættes muligvis mere boullion (det skal være suppelignende)

Der koges så nudler efter anvisning på posen og der koges smilende æg (ÆG ER VIGTIGE I RAMEN)

Der kommes nudler i en dyb tallerken, suppen kommes over og der pyntes med forårsløg og halve æg.

Den er godkendt af både manden og sønnen – Jeg synes det smager godt, men min mave tåler ikke ret meget mad med så kraftige krydderier.

28811104_2025401834136640_623556705_o-min (1)

Madplan for uge 10

I denne uge har jeg en udfordring:  Japansk Nudelsuppe  –
En gang imellem når sønnen smager eller ser noget nyt, så siger han “det er en challenge”
Og her elsker vi udfordringer, fordi det må kunne lade sig gøre at lave vores udgave.
Allerførst undersøger jeg hvad det er – Hvilke grøntsager der SKAL i – Hvilke krydderier der bliver brugt i de originale udgaver – Om det er noget der kan skaffes evt hvad der kan erstatte dem osv. –  til sidst køber jeg de krydderier JEG vil bruge, smager på dem og lugter til dem og prøver at forestille mig hvordan de komplimenterer hinanden. Det er en ret sjov proces 🙂
Jeg har fundet ud af at kvaliteten på nudler og  boullion er vigtig – det skal være det, der er det bærende i retten – krydderierne skal være varmende (hvidløg, chili, ingefær) – så skal der grøntsager i (kogte men ikke overkogte) gerne  forårsløg, spinat og citrongræs(hvis jeg kan få det) – den kan laves vegetarisk og med stort set alle former for kød (både helt og hakket) JEG vil bruge hakket oksekød OG så skal der smilende æg i de fleste udgaver så det kommer der i vores.

Jeg skal til “Strikkeweekend” i weekenden, normalt fra ca 9 – 16, men jeg må skære lidt i timetallet (har en periode med lidt færre kræfter) – men det er hyggeligt og det giver livskvalitet, så jeg vil ikke undvære det <3 – her er derfor valgt rugbrød med pålæg fra fryseren + madpandekager m ristet grøntsager og kyllingebryst fra fryseren

Ellers vil jeg fortsætte med at få nedbragt fryserens indhold

MANDAG:::::::::::::(Fiske/sej-filetter m asparges-sauce), kartofler og revet gulerod – kunne ikke få fisk så det ændres til medisterpølse m kartoffelbåde og råkost(manden vil så have rødbeder og græskar til)

TIRSDAG:::::::::::::Ramen (Japansk nudelsuppe a la Berit)

ONSDAG::::::::::::::Hakkebøf m løg, ovnkartofler

TORSDAG:::::::::::::Snitzler m ærter og kartofler

FREDAG:::::::::::::::Pasta m Italienske kødboller i tomatsovs

LØRDAG:::::::::::::::Rugbrød (æg, tomat, sild, tarteletter og frikadeller fra fryseren)

SØNDAG:::::::::::::::Madpandekager m salat (fyldet tænker jeg skal være oksekød med mange revet grøntsager i og krydderier)

Pølsehorn og soyastegt pasta

OBS: DENNE ER EN TIDLIGERE OPSKRIFT I DAG LAVEDE JEG KUN 1/4 PORTION

Jeg startede med at lave en Stooooor gærdej.
Brugte 1,2 L mælk /vand (lunkent), 2 pk tørgær (eller 2 pk almindeligt gær), 4 tsk salt og 3 spsk flydende honning. Alt piskes godt sammen, tilsættes 1 dl olie og ca 2 kg hvedemel (jeg brugte godt 2 kg), det afhænger lidt af hvor tørt ens mel er og hvad mærke der bliver brugt, jeg brugte det billige fra COOP:)

Dejen blev æltet og sat til hævning til dobbel størrelse

Jeg ruller en tynd rulle dej og snor den om pølsen, det giver pæne pølsehorn  ?
I dag brugte jeg hotdogpølser fra REMA, de var på tilbud og skal jo  halveres. Pølsehornene pensles 2 gange og bager ca 12-15 minutter (i min ovn)

SOYASTEGT PASTA.
For at spare fedt stegte jeg fuldkornspasta + 2 fed hvidløg i 1 tsk olie + 2 spsk  god japansk soya –
Lige her gælder jo bedre = den bedste smag –
Det vil gerne sætte sig i bunden , men rør godt, der tilsættes 1 kop ærter + 1 kop majs (frost)
det køler panden og giver en anelse vand.

28755833_1565937216835705_514678070_o (1)

Farseret broccoli m stegte kartofler og salat

Salaten er bl. salatblade m agurk, tomat og majs.

Kartoflerne er halve kartofler dryppet med olie, stegt v. 200 grader i ca 35-45 minutter.

Farseret broccoli er en god fast frikadelle-fars, der lægges i en bageform med et lag letkogt broccoli i midten – kommes i ovnen ved 200 grader (i min ovn ca 35-40 minutter)

Serveres med pebersovs eller lignende.

28696075_1564926323603461_1512857497_o

Glaseret hamburgerryg m grøntsager

I mandags kogte jeg resten af det stykke hamburgerryg som jeg skar skiver af.
Det blev så lagt i en pose i køleskabet.

Stykket blev lagt i et fad og smurt med en sennepsglasering.
1 spsk sennep – 2spsk brun farin røres (det bliver flydende), til sidst tilsættes 1 stor spsk rasp –
Det smøres på overfladen og øverst lagde jeg et par appelsinskiver
stegen sættes i en 180 grader varm ovn i ca 35-45  minutter,
men hold øje med den.

Der serveres en blanding af ærter, majs og peberfrugt til samt kartofler

28555125_1561702933925800_1418570105_o

One-Pot-pastagryde med kylling

Denne pastagryde er lavet uden at tilsætte olie eller fedtstof, og da det er rent kyllingekød er det fedtfattig mad = win-win situation her hos os.
JEG bruger tomatkoncentrat på tube, det på de små dåser vil da sagtens kunne bruges –
Jeg synes bare det er nemmere at tage det der skal bruges og så skrue proppen på. 😀

28548005_1560570177372409_489877764_o1 dåse hakket tomater, 200g tomater, 1 rød snackpeber, 1 lille hakket løg,  1 tsk boullionpulver, 5-6 dl vand, 2 tsk krydderisalt, 1 stor tsk med Sambal Oelek ( meget stærkt) 1/2 dl tomatpure + 250 g pasta + 300 g kyllinge-strimler (Jeg bruger stegte kyllinge-strimler fra Netto)
Til sidst vil nogen tilsætte 2 dl piskefløde men det udelader vi af hensyn til kalorierne.

Det hele lægges i en gryde og koges til pastaen er mør drys med lidt krydderurter og server –
MEN da jeg også tilsætter en hakket gulerod og en hakket pastinak, starter jeg med alt til tomatsovsen og grøntsagerne – lader det koge 10 minutter OG tilsætter så pasta og koger videre 10 minutter – de sidste minutter koger kyllinge-strimlerne med.

28548200_1560710207358406_1308738290_o

Hamburgerkoteletter m ovnkartofler og salat

Salaten  var en færdig salat.

Ovnkartoflerne er  halv-kogte kartofler der er halveret – de steges færdig i ovnen ved 200 grader i ca 25 minutter –
Først vendes de i 1 spsk olie og hældes på en bradepande (på bagepapir)

Koteletterne er 4 tykke skiver hamburgerryg der steges forsigtigt på panden –
Det smager rigtig godt at panere dem men da VI sparer kalorier undgår vi det.28500868_1559718554124238_1717321329_o

Madplan for uge 9

Ja i denne uge siger kalenderen forår, det er endnu for tidligt at finde havemøblerne frem 😀 , fordi der loves koldt vejr, så en suppe vil indgå.
Vi skal i gang med at ordne vores stue. Da vi købte huset for små 3 år siden blev alt malet hvidt – nu er turen nået til stuen, der skal males, renses gulvtæppe og ommøbleres lidt <3
SÅ måske når vi ikke altid det der står på madplanen, men så bruger jeg det jo bare senere,
der skal også være plads til at leve.

Mandag:      Hamburger-koteletter m kogte grøntsager

Tirsdag:        One Pot Pastagryde

Onsdag:        Glaseret Hamburgerryg m ovn-kartofler + ærter og majs

Torsdag:       Boller i karry m råkost + Ris (skal der være med ca 14 dages mellemrum)

Fredag:         Grøntsagssuppe m kødboller og nybagt brød.

Lørdag:         Farserede grøntsager

Søndag:         Pølsehorn og Pastasalat

Jeg har et stort stykke hamburgerryg, købt for 59 i REMA 1000 i forrige uge,(ja, jeg købte 2 stk til fryseren) det er billigt mad da der bliver mad til 3 dage af et stykke: 1.dag skæres 4 koteletter i  1 1/2 cm tykkelse – det resterende koges samme dag så er der hurtig mad et par dage senere – 2.dag  Resten af hamburgerryggen glaseres i ovnen – 3.dag De sidste rester af hamburgerryggen skæres på maskine i tynde skiver (bruges til til sandwich) eller tern til feks, pizza, pizzasnegle, i en gratin eller en pastaret. SÅ 1 stykke = 3 retter 😀

Denne uges One-Pot bliver med kyllingbryst (har det i fryseren)

Grøntsagssuppen er grøntsagsboullion m masser af grøntsager + kødboller

Farserede grøntsager (let dampet grøntsager lægges i et fad dækkes med en rørt fars)

Jeg har lyst til at bage så bager pølsehorn og laver en pastasalat til

 

Salat m kylling, ananas og tranebær

Kyllingesalaten var med:
Kylling i strimler (her er brugt 300g)
1 dåse annanas i tern,
75 g pasta (rå der koges og afkøles),
1 dl tørrede tranebær,
1 avokado (udskåret i mindre både)
1 pose salatblanding,
10 små tomater (skåret i halve)

1 dressing af mager græsk yoghurt + sennep/dild-dressing (den der bruges til bla. laks)

Det hele blandes og dryppes med lidt dressing.
Pyntes med en udskåret avokado og lidt basilikum-blade.
Resten af dressingen serveres til samt et lyst italiensk landbrød.

28407831_1555632811199479_2078478496_o