Pizza m pølsehorn i kanten

Det er en pizzabund med pølsehorn rundt i kanten, fidusen må være at afpasse bunden og pølsehornene så de har samme bagetid, hvilket vil sige at pølsehornsdejen ikke må være for tyk og pizzabunden skal være lidt mere end en meget tynd bund, men heller ikke for tyk.

Jeg lavede en godt æltet hvededej af 750 g hvedemel, 4,5 dl lunken vand, 2 spsk olivenolie og 1 tsk salt –
Da dejen var æltet hævede den til dobbel størrelse –
1/4 af dejen rullede jeg til pizza-bunden, resten blev rullet til tynde pølser der blev snoet omkring brunch-pølser –
Bunden blev smurt med krydret tomatsovs (en rest fra fryseren) –
den fik lidt peberfrugt og ananas og revet ost (man kan bruge det fyld man kan lide) –
helt ude i kanten stillede jeg 10 pølsehorn, de skal stå ude på den yderste kant, således at de hænger fast når den bliver bagt  (jeg smurte hornene for udseendets skyld)
I ovnen ved 200 grader i ca 20 minutter –
Vi fik salat på toppen efter bagning – det kan vi lide.
Det er en pizza med mere bund end en normal pizza (så den mætter meget mere)

Her sønnens 1. stykke med salat på toppen – den “skål” der bliver på midten af pizzaen inviterer til salat..

25344403_1902120696464755_572838957_o

madplan for uge 50

Sønnen tager til København onsdag, så vi prøver nogle gode gamle retter som han bestemt godt kan undvære 🙂
Søndag vil jeg bage boller og klejner til jul –
VI  kan bedst lide de store gær-klejner (norske klejner), jeg koger dem og fryser dem ned i poser m lynlås, så er det nemt at tage dem op og varme dem i juledagene – de drysses m flormelis eller får citronglasur.

Mandag………………Boller i karry m løse ris

Tirsdag……………….Pizza m “pølshornskant”

Onsdag……………….Frikadeller m kartofler og stuvet ærter + gulerødder

Torsdag………………Brunkål m. BUM  (opskrift fra 1936)

Fredag………………..Kogt medister og gule ærter (manden og jeg er alene hjemme + der er en bøtte i fryseren)

Lørdag……………….Bøf m bearnaise m bådkartofler og ærter

Søndag……………….Nybagte boller + klejner

Jeg bruger endnu en gang det jeg har i fryseren – SKAL have gjort plads til lidt julevarer.
Jeg er stort set færdig med at købe ind til jul – det der mangler er de ting der skal købes i sidste øjeblik.
Jeg er færdig med at købe de julegaver der skal købes – strikker stadigt på “forskellige ting” 😀
Hvis jeg synes kan jeg altid sætte mig og pakke de sidste ind.

Æble”flæsk” (vi bruger bacon)

Ingen her bryder sig ret meget om stegeflæsk, men bacon kan vi alle lide så når vi laver Æbleflæsk bruges bacon i tern + bacon i skiver

Jeg bruger 5 store æbler (det behøver ikke være fejlfrie spiseæbler)
Jeg bruger nogle vi køber som FUGLE-ÆBLER (frasorteret pga. udseende), men de fejler intet, og jeg skræller og skærer dem ud alligevel – såååå det bliver de billige 😀
1 pakke bacontern + 2 pakker sliced bacon.
2 STORE løg i tern

bacon – skiver steges og lægges på et stykke papir
Bacon tern steges og tages af. (Nu hælder jeg noget fedt af – ellers kan det blive for meget)
Løg-tern steges og tages af.
Æbler der er skrællet og skåret i tynde skiver(nogle skærer dem i tern) steges møre i lidt fedt –
Æbler, løg og bacontern blandes og lægges i et fad – bacon-skiverne lægges over

Serveres med kogte kartofler + rugbrød (sønnen der ikke bryder sig om KOGTE kartofler får en rest af de stegte fra i går)

24740265_1481084075321020_1151202898_o (1)

Nakkekoteletter m stegte kartofler og grønt

Nakkekoteletterne var fra vores skovgris og blev for en gang skyld paneret –
I øjeblikket er JEG ikke så sulten så hvad jeg har lyst til, det bliver det og en gang imellem smager det faktisk ret godt.
Grøntsagerne var broccoli, stilken fra broccoli og jordskokker (dem har vi i haven)
Kartoflerne var halvstore kartofler, der blev kogt m skræl – halveret og dryppet med lidt chiliolie og et drys krydderi – De sættes i ovnen ved 200 grader i ca 40 minutter – halvvejs vendes de.

24818878_1480192788743482_1220020640_o

Mad-Plan for uge 49

Jeg har ryddet op i fryseren og har fundet noget frem jeg vil bruge i denne uge –
Tirsdag får vi  “Æbleflæsk” vi bryder os ikke om flæsk, så vi laver det med masser af bacontern – På “Lollefrugt” kan vi købe et net med 5 kg “fugle-æbler” for 20 kr. Det er æbler der af skønhedsmæssige årsager, eller på grund af størrelse er sorteret fra og hvis man ikke skal gemme dem  længe, er de dejlige – Vi bruger dem til æblegrød, bagning og som her til “Æbleflæsk”. Torsdag har jeg nogle krebinetter der er i fryseren.  Fredag kommer der æbler i karryretten. Lørdag skal vi have risengrød + pandekager, resten gemmes til søndag (det kan man når der ikke kommer sukker i dejen). Søndag  bruger jeg noget kødsovs fra fryseren ( fra uge 47) + nogle pandekager fra lørdag.

MANDAG:……Nakkekoteletter med grøntsager

TIRSDAG:……Æbleflæsk –

ONSDAG:…….Mørbrad stegt som vildt

TORSDAG:…..Krebinetter

FREDAG:…….Karryret m ris

LØRDAG:…….Risengrød og pandekager (kødløs)

SØNDAG:…….Madpandekager m resten af kød-sovsen fra uge 48

Da jeg jo lavede madplan ud fra hvad jeg havde  😀 behøver jeg kun mejerivarer, brød og nogle enkelte kolonialvarer.

Sugo a la Berit m pasta + salat

Sugo a la Berit:

HER kan anvendes alle grøntsager, da de rives eller skæres MEGET småt OG simrer længe kan de ikke genkendes i den færdige ret  😀 –  godt for de “grøntsagsforskrækkede”
Grøntsager her løg, hvidløg, gulerødder, et par små pastinak, 1 stilk fra en broccoli, 2 jordskokker og et stykke selleri , ialt 1,5 L skåret og revet grønt + 2 poser frosne tomater  (er der mange i drivhuset, grovhakker jeg dem og fryser ned ) Her kunne man bruge dåsetomater(2 dåser) – men friske smager altså godt, selv om de har været frosne.
Her hos os smides intet grønt ud, når de sidste rester skrælles får hønsene skrællerne og det sidste spiselige rives og anvendes som her.
Det der er vigtigt er at holde øje med grøntsagerne og få dem anvendt løbende – MAN skal aldrig gå på kompromis med hygiejnen 😀
500 g magert oksefars måske kun 250g godt kød (det svinder nemlig ikke)
1/2 liter vand (udelades hvis man bruger dåsetomater)
salt, peber og frisk basilikum
olie

Alle grøntsager skæres småt ud eller  rives –
lidt olie  (2 spsk) hældes i en gryde og løgene brunes –
kødet tilsættes og brunes godt –
grøntsagerne  kommer i og der tilsættes langsomt  vand 🙂
Tomaterne til sidst (når der anvendes friske tomater kommes der 2 store spsk tomatkoncentrat i ) –
Nu småsnurrer det 1/2 -1 1/2 time – kan godt nøjes med 1/2 time,men der sker noget magisk ved lang simre-tid – GRØNTSAGERNE FORSVINDER,  så slukker jeg og deler det i bøtterne, så varmer jeg den portion vi skal bruge.
NÅR det snurrer længe, opsuger kødet saften fra grøntsager og rødvinen, grøntsagerne koger ud og skaber den specielle konsistens og smag som en SUGO skal have –
denne portion gav godt 2 L Sugo, vi spiste knapt 1/3 og resten blev fordelt i 2 lidt mindre + 1 lidt større bøtte til fryseren og fryses straks
Den ene mindre portion skal jeg bruge til senere på ugen (Pizza)– den største bøtte  bruger jeg næste uge til mad-pandekager, jeg skal bruge kødsovs – og så kan de forkæles lidt på sønnens kontor med nybagte  Pizza-snegle en dag jeg skal forbi 😀  – og i de 4 portioner er der kun tilsat 2 spsk olie.

Serveres med pasta og salat (spidskål, ærter,  agurk OG pyntes med små tomater i kanten og et drys purløg) –
Hvis der spises en pæn portion salat, mindre pasta (evt fuldkorn) og passende mængde “sugo” er det faktisk sundt og IKKE fedt.

24251326_1884454314898060_545878489_o

skinkemignon på grøntsagsbund m. ovnstegte kartofler

3/4 l grøntsager i “suppetern” (Her 2 pastinakker, 1 tynd skive sellere, 1 løg, 3 gulerødder)
1 meget stor fast (konference)pære m skræl men skåret i små tern (som grøntsagerne)
1 skinkemignon (Krydret fra REMA 1000 – de koster 25 kr og rækker til 4 voksne)

Kødet brunes i olie/smør på panden – Tages af
Grøntsgerne brunes nu på panden (i det fra kødet) –
Til sidst tilsættes pæretern – frugten giver sødme og er med til at karamelisere grøntsagerne –
Kødet lægges ned i grøntsagerne der tilsættes 1 1/2 dl vand og krydres med salt, peber og paprika. -Låg lægges på og det småsnurrer ca 20 minutter til kødet føles fast –
lidt dampet broccoli lægges i siderne .

Ovnstegte kartofler:
Det er kogte kartofler der skæres igennem og lægges på en bradepande m. bagepapir.
De dryppes med olie og krydres efter ønske –
Sættes i ovnen v 200 grader i ca 15 minutter – vendes og sættes retur 10-15 minutter igen.

Jeg koger ofte flere kartofler når vi får kartofler – her hos os kan vi lide dem ovnstegte, brasede og varm og kold kartoffelsalat – så er forarbejdet gjort 😀

24140232_1472951982800896_915083649_o

ugeplan for uge 48

Ja så rammer vi december + 1 søndag i advent
Her elsker vi julens hygge men ikke det “købstyrani” der er i mange hjem –
Her bliver givet mange gaver (omkring 100), MEN det er ofte små ting og hver får mange –
Der er absolut ingen grund til at øge mad-spildet fordi det er julemåneden.
Hvis det er svært at få brugt resterne i julen, så frys dem ned  med det samme, så er det muligt at tage en januar, hvor der er færre indkøb 😉
Jeg bruger ande-kød/kalkun-kød i wok-mad –
Steg til hachis og biksemad, tynde pålægsskiver af skinke og flæskesteg fryses og bliver til sandwich en dag hvor der er travlt.
Kogte grøntsager bliver samlet i fryseren til en grøntsagssuppe eller en dag med pasta i fad.
Rugbrød uden kerner skæres evt i tern og fryses (kan senere lægges i blød til øllebrød)
ALT brød kan rives og bruges til at bage et “nyt” brød med.  600g “genbrugsmel” 400g hvedemel(gerne fuldkorn) +3/4 pk gær giver 2 gode brød der fungerer fint som grovbrød.
Vi FORSØGER ikke at overkøbe, men vælger det vi har lyst til at spise og hvis man bruger tingene op (og nogle rækker ind i det nye år) fungerer det – Vi køber ikke noget vi ved vi ikke spiser – Vi serverer ca 7-8 ting til en julefrokost (ingen spiser mere) feks: Sild m æg og karrysalat,  Tarteletter m asparges (vores favorit), Rester af and/steg  m rødkål,  Grønlangkål m rester af medister fra juleaften, Leverpostej m bacon og champignon,  2 slags pålæg 0g tilsidst risalamande eller ost og frugtsalat. Dette er en overskuelig  traditionel julefrokost hvor der anvendes rester fra juleaften.
Nå men nu til denne uges madplan. Jeg rydder lidt ud i fryseren de næste 2 uger.

Mandag:…….Krydret svinefilet mdampede grøntsager

Tirsdag:………Batmans livret (pommesfrites + pølsestykker) Det skal være nemt, jeg skal gennemgå mit køkkenskab + fryseren

Onsdag:………Kødsovs m. spaghetti og salat (der tilsættes meget revet grønt så er der til pizza fredag og madpandekager i næste uge)

Torsdag:………Biksemad m spejlæg

Fredag:………..Pizza (hjemmelavet i bradepanden)

Lørdag:………..Brød m æg og rejer (JEG skal til maskinstrikning)

Søndag:………..Forloren skildpadde m hjemmebagte flutes

Jeg har det meste  af det vi skal bruge i fryseren, jeg vil gerne have brugt lidt af det i fryseren, så der er plads til julemaden 😀

Jeg skal samtidigt have ryddet op i vores fryser og der skal tages hensyn til at jeg i weekenden skal til maskinstrikning så jeg er væk fra kl 9-16 begge dage – Det er mere end jeg kan holde til så jeg bliver meget træt – de dage gør manden så maden færdig mens jeg hviler mig – det er 1 gang om måneden og det er noget der giver MIG livskvalitet. 🙂

 

Minestrone m. flutes (kødløs)

I dag er minestronen uden kød, men den smager godt alligevel 😀

1,5 dl grøntsager der er skrællet og skåret i tern svitses i 2 spsk olie (her chiliolie)
der tilsættes 3/4 l vand tilsat lidt boullion-pulver/terning ELLER 3/4 liter nedfrossen suppe (jeg brugte suppe fra en skank) + 1ds hakkede tomater.
Det hele koges godt igennem og småsnurrer mindst 1/2 time gerne en time, der sker noget magisk hvor alt tager smag af hinanden.

Jeg koger 150 g pasta for sig selv og hælder dem i tilsidst inden det hele smages til –
Det gør jeg selv om jeg ved nogen koger dem med i suppen til sidst – JEG synes der dannes lidt skum på pastaen når den koges OG det ønsker jeg ikke i min suppe.

23798979_1467365243359570_1136866272_o