Frikadeller og stuvet spidskål

400 g flæskefars
2 æg + 1 finthakket løg
evt 1 dl havregryn og 1/2 dl vand
Krydderi efter ønske (jeg krydrer en del, da fedtfattig mad smager godt – men man skal være omhyggelig med krydringen)
Farsen røres GODT (det samler sig til fars efter lidt røring)
Steges til frikadeller her bliver ca 10 pæne frikadeller.

Stuvet spidskål:
Dette er en af min mands yndlingsretter –
kålen dampes mør og drypper af –
der laves en lidt tyk opbagt sovs med 1/2 kogevand / letmælk –
kålen tilsættes og varmes igennem

Serveres med rødbeder og agurker + brød

21767323_1408702672559161_1509601675_o

 

Suppe af et stort melongræskar

Suppen er lavet af et stort melongræskar, de vokser lidt fra os nu 😀 og så er de bedst til suppe
Havde jeg plads i fryseren kogte jeg en STOR portion til fryseren.
Det er en god base for en karry-kyllingesuppe (en tyk græskarsuppe blendes med kyllingesuppe, der er krydret med karry – tilsættes kyllingekød og krydderurter) =
Billig suppe der er bedre end frostsuppe. 😀

3 pænt store kartofler, 3 små løg, 1 fed hvidløg, 2 gulerødder + 1,1 kg melongræskar
Alt ordnes og skæres i grove stykker vendes i smør tilsat lidt karry –
Tilsættes 3/4 l vand og lidt boullion-pulver –
Koges godt mørt og blendes – krydres  efter smag –
Koges op med 1 dl piskefløde (det kan undværes men det er synd at lade være 😀 )

Serveres med bacontern der er ristet sprøde og  brød (her græske fladbrød)
(billedet er fra en tidligere “suppedag”)

IMG_2342 2

Rullesteg m boullion-dampede grøntsager.

Rullestegen var en slagteren lavede til mig da vi fik gris. og er simremad.
Den er  krydret og med svedsker og meget stor, så 1/2  blev frosset ned

Rullestegen blev brunet i stegegryden og der blev hældt 2 1/2 dl vand ved –
Ingen krydderi da kødet er  krydret med italienske krydderier – Låg på og der blev skruet helt ned, så stod den og hyggede i godt 2 timer  svag varme ?

Sovsen blev lavet af den siede sky fra stegen.(her krydrede jeg efter behag)

Vi fik kartofler, tyttebær og grøntsager der blev dampet i lidt boullion fra stegen.
Grøntsagerne her 1/4 løg, stykker af gulerod og det lyse af et par porrer (Hvad der var i grøntskuffen  😀  )

21684222_1779664998710326_789443863_o 2

Madplan for uge 37

Jeg har det meste af alt hvad jeg skal bruge -vi har  jo lige fået 1/2 skovgris så det bruger vi naturligvis noget af.

MANDAG:…………………Rullesteg, kartofler og grøntsager (har bla. købt en stor broccoli)

TIRSDAG:……………….. Fiskepinde m pommes frites

ONSDAG:………………..  Frikadeller m stuvet hvidkål

TORSDAG:……………….Suppe med bacon-topping

FREDAG:……………….. Karrykål

LØRDAG:……………….. Skal til 2x 30 års fødselsdag så ingen mad

Søndag:…………………… Vi skal til “frugtfestival” så det bliver brød til dem der ønsker

Det eneste jeg mangler er fiskepinde og pommes frites – Det køber jeg i Aldi 😀

Koteletter i fad m ris

Risene koger jeg efter verdens nemmeste opskrift,
Vægt behøver man ikke bare et mål – det kan være kop, lille skål eller målebæger.
Jeg bruger dobbelt så meget vand som ris –
2 målebæger med vand tilsættes 2 tsk salt pr l vand og bringes i kog –
tilsæt 1 målebæger med ris og rør rundt, når risen koger skrues ned og der kommer låg på.
Koger  20 minutter og de hviler 10 minutter =  perfekte ris, der er løse men IKKE overkogte.

Koteletter i fad

Man kan starte med et lag finthakket grøntsager der er brunet på panden,
og lagt i et ovnfast fad –
*Koteletterne bankes let og pensles med olie blandet med mexicokrydderi –
De brunes på panden til de er let gyldne, tages af og lægges i et fad –
1 glas champignon ristes på panden og hældes over  –
1 ds hakkede tomater kommer også henover –
Der krydres med salt og peber og fadet sættes i ovnen ved 180 grader i ca 45 minutter.
(Imens koges risene),,,,

serveres med chutney, oliven og chilisovs <3

21585922_1405030326259729_825233785_o

pizzastykker, porretærte og salat

Pizzastykkerne er købt frosne i Rema 1000 (de har dem til 5 kr pr stk)

Porretærten er en færdig tærtedej fra  Rema 1000 (udemærket fra køl og det skulle jo være nemt 😀
Dejen rulles ud og tilpasses tærteformen –
2 porrer der har fået et opkog hældes på –
3æg og 2 spsk creme fraiche + krydderi efter ønske piskes sammen og hældes oveni –
sættes i ovnen ved 200 grader i  ca 40 minutter.

Salaten var blandet pluksalat (fra haven)
1 lille agurk skåret i strimler og 2 tomater i tern.

21439491_1773500989326727_305630188_o

2 x Forårsruller og Romanesco-kål (af hensyn til mig (diabetiker))

2 slags forårsruller steges i lidt olie på panden og serveres med dampet Romanesco-kål
Grunden til de 2 slags forårsruller er at JEG kan lide de små med grøntsager i (købes i æsker med 50 stk i Netto). De 2 andre kan mægtig godt lide de “klassiske” med oksekød, så vi laver begge slags og serverer så ris eller grønt til.

Romanesco-kål er et blomkålshovede der udvikler grønne spidser af kål i stedet for det hvide blomkålshovede – det giver et ufo-agtigt udseende, der kan appellere til børn (og barnlige som her) 😀 Det er utroligt dekorativt 😀
Det behandles/koges/dampes som blomkål.

21441475_1400603043369124_673762208_o

 

Pastagryde og frikadeller

Pastagryde:
1 pose pasta koges og afkøles
Blandes med 2,5 dl majs, 2,5 dl grønne ærter, 2 dl små tomater skåret i halve –
Overhældes med en MORMORDRESSING – 2 dl fløde blandet med citronsaft –
Står på køkkenbordet og tykner 1 times tid, smages til med lidt sukker og krydderier

Frikadeller:
1 kg kalv og flæsk lægges i en skål. Fjern 1/5 af farsen (hele midten), fyld så hullet i midten op med en blanding af hvedemel og havregryn og læg den resterende fars op i skålen igen. Herefter tilsættes 3 løg (finthakket), 2 æg, salt og peber og 1 tsk paprika. Rør farsen godt sammen mens der tilsættes  2 – 3 dl vand, rør farsen godt og steg så dellerne i halvt smør og halvt rapsolie. Skru ned for varmen så de ikke bliver for mørke.21330934_1771214809555345_484465406_o

Madplan for uge 36

Denne uge er jeg til maskinstrik i weekenden (det holder jeg af og den ene weekend om måneden er jeg så egoistisk 😀 at jeg tilgodeser MIG)
Det begyndte jeg på i foråret, det er kun 1 weekend om måneden og jeg synes det er sjovt – Det er nyt for mig, men jeg synes jeg får meget ud ef det, selv om min motorik ikke er optimal.
Hele ugen tager vi hensyn til at sønnen har travlt og kommer sent fra kontoret.
Først på ugen tager vi af fryseren – Vi skulle have haft gris i sidste uge, men slagteren aflyste pga et nedbrud – så det får vii denne uge istedet.
Pizzastykkerne til onsdag  er købt færdig fra frost i REMA 1000 m salat er det OK (jeg tager et stykke brød og salat)
Fredag kommer sønnens kæreste og bliver i weekenden:
Manden bager pandekagerne lørdag mens JEG er i byen.
Søndag skal nakkekoteletterne bare brunes og lægges på noget grønt og overhældes med en dåse tomater og ind  i ovnen mens resten laves= nemt (jeg er jo til maskinstrik og er MEGET træt når jeg kommer hjem)

MANDAG:……………………. Frikadeller, Kartofler, Pastasalat( skal på øjenklinik i Næstved )

TIRSDAG:…………………….Forårsruller evt  m kogte ris.

ONSDAG:……………………..Pizzastykker m salat (Vi får gris i dag, sidste uge aflyste slagteren)

TORSDAG:……………………Medisterpølse m rødkål og kartofler

FREDAG:………………………Byg selv burger

LØRDAG:……………………..Pandekager (Manden  bager dem mens jeg er til maskinstrik)

SØNDAG:……………………..Nakkekoteletter i fad m ris (jeg er til maskinstrik igen i dag)

Jeg får brug for mælk, brød (kan starte bagemaskinen), frugt (i øjeblikket er de italienske druer gode), og masser af mælk (Vi burde have en ko på græsplænen 😀 )
Resten er købt da vi handlede sidst på måneden – det er en vane vi har fået tillagt os –
Sidst på måneden er der flere tilbud og der er ikke så mange mennesker som først på md. OG det er altså kun en vane at sætte et beløb til side til at handle feks d 28-29 i måneden.
Hvis man skal ud at handle til denne madplan skal der handles:
Kalv/flæsk, medister, oksefars,  nakkekoteletter, forårsruller (er på tilbud flere steder lige nu) Pizzastykkerne har jeg købt til 5 kr pr stk i Rema1000 (de har dem tit på tilbud)
Der skal handles  kolonialvarer(hvis man ikke har det i forvejen)Ris, pasta, kartofler, æg, dåsetomater og grønt.

Millionbøf m mos og salat

Millionbøffen:
250 g hakket oksekød brunes godt og der tilsættes 2 revne gulerødder, 1/2 lille revet melongræskar (ell.squash), 2 halvstore groft hakket løg.
Der tilsættes ca 4 dl vand og der krydres efter smag.
Det småsnurrer til det grønne er kogt ud så jævnes det og får lidt soya, til en pæn farve.

Kartoffelmos er kartofler der er kogt meget møre – UDEN salt –
De moses (jeg har en kartoffelstøder) og der irøres 1 spsk smør og smages til med salt og peber.

Salaten var en pose fra ALDI 🙂

Der blev kogt pasta til sønnen (han kan ikke lide kartoffelmos)21277791_1397148413714587_2043712821_o