Pasta bolognese m salat

500 g hakket kød brunes i 1/2 dl olie og tilsættes 2stk hakkede løg, 2 stk gulerødder (hakket), 1 hakket forårsløg, 2 fed hvidløg plus krydderier efter ønske (paprika,salt og peber, tørret timian) –
Det brunes godt og tilsættes 1 dåse tomatkoncentrat + 1,5 dl rødvin –
Simrer nu mindst 1 time hvis nødvendigt tilsættes lidt vand-
Hvis nødvendigt smages til

Spaghetti koges al-dente og serveres til med salat

Salaten var iceberg m agurk tomat og lidt hakket forårsløg m creme fraiche-dressing

17887078_1566807006662794_1909914986_o

Madplan for uge 15 (påskeugen)

Denne uge er det påskeuge – der er en del helligdage og for nogen betyder det mange gæstebud – HER hos os holder vi ikke mange frokoster og fine middage – det er mere hvis der dukker gæster op så får vi det der er planlagt, og det er efter min mening det hyggeligste.
Påske er plantetid og vi vil gerne i haven – min mand er hjemme så der er mulighed for at få ordnet jorden og få hjælp til det meste – selve såningen af de tidligste ting klarer jeg selv, hvis det er muligt  🙂

Mandag      : Pasta Bolognese (sønnens favorit)

Tirsdag       : Ribbensteg m æbler i gele

Onsdag       : Kylling i karry m ris og ærter

Torsdag      : Farsbrød m indbagte hele æg (uden skal), kartofler og grøntsager(traditionel påske-ret her hos os)

Fredag        : Koteletter m bearnaisesovs

Lørdag        : Lammeculotte m mintsovs???????????

Søndag       : Tarteletter m høns i asparges

Jeg mangler at finde lam til lørdag og jeg skal have købt nogle grøntsager inklusiv kartofler,
jeg har set danske nye MEN de er uden for mit budgets rækkevidde, jeg har købt nye udenlandske og de er ikke meget dyrere end de gamle 😀

Langtidsstegt Rullesteg, stegte kartofler og gulerødder

Jeg satte en rullesteg som slagteren havde snøret i stegegryden, da den var pæn brun hele vejen rundt lagde jeg den i et fad med låg satte den ind ved ca 140 grader og 3  1/2 timer senere var den mør og der var masser af kraftig sky til sovsen

De stegte kartofler er kogte små kartofler med skræl – de skæres over on vendes i en pose med 1 spsk olie lidt peber og salt
Ind i ovnen i 1/2 time ved 200 grader og de er fine (jeg vender dem undervejs)

Kogte gulerødder KAN være forfærdeligt, men hvis de er i skiver og kun kogt møre og serveres med et drys timian (har det i drivhuset) smager de GODT.

Vi fik en sovs af skyen og rødkål til

17836855_1258835357545894_2120226173_o

Krebinetter m 2 slags kartofler, ærter+majs og bearnaise

I dag ryddede jeg op i fryseren (skal have 1/2 gris på fredag), så jeg fandt nogle rester der så blev brugt 😀

Kolde kartofler skæres ud i stykker og blandes med 1 spsk olie og salt og peber –
De lægges på bagepapir og i den anden side lægges pommes-frites –
De sættes i ovnen ved 200 grader i ca 35 minutter til de er sprøde.

Serveres med bearnaise (fra et pulver i dag)

KREBINETTER:
800 g kalv og flæsk formes til store “bøffer” og de vendes/presses ned i rasp –
Vi dobbeltpanerer ikke med æg og rasp – det suger formeget fedtstof 😀
De steges til de er gennemstegte i halvt olie/smør – vendes et par gange

Ærter+majs (frosne) hældes i kogende vand og gives et opkog til det perler i kanten –
Gryden tages af varmen og de trækker lidt

17692746_1558440667499428_729760770_o

Hakkebøf m løg og ribsgele

Jeg formede 5 lige store bøffer af en pakke hakket oksekød, vendte dem i mel med salt og peber. Gemte det sidste mel til at jævne sovsen med.

Skar 2 store løg i ringe og stegte dem i lidt smør, så tog jeg løgene af panden og lagde en ekstra klat smør på, da det var brunet lagde jeg bøfferne på og skruede halvt ned, de skal stege til de er gennemstegte men ikke tørre, vi bryder os ikke om rødt kød her i huset, men husk at vende dem.

Jeg dampede nogle små skrællede gulerødder sammen med kartoflerne

Sovsen lavede jeg på panden af stegeskyen tilsat lidt mel, pisk godt og tilsæt lidt vand fra kartoflerne så sovsen bliver passende tyk, tilsæt et par dråber kulør og smag til med salt og peber. serveres med kartofler, gulerødder og noget ribsgele

17797825_1255839721178791_1968180836_o

Pastaret m røget laks

PASTARET m. RØGET LAKS:
Det grønne skæres med en kartoffelskræller af en squash (jeg havde ingen squash men flere agurker, så jeg brugte skrællen fra en af dem) og det strimles og lægges i vand (det krøller som gavebånd hvis de er tyndt strimlet) –
2 fed hvidløg pilles og hakkes fint –
I dag også 1/2 rød peberfrugt i 5 cm tynde strimler –
1/4 l fløde måles af (madlavningsfløde er fin) –
1/4 DL citron måles af (måske mindre) –
300 g pasta koges mør men ikke blød, og vandet hældes fra (TAG 1 DL vand FRA)
250 g røget laks strimles og gemmes til sidst (lakserester pilles i småstykker)

25 g smør smeltes og hvidløget svitses lidt –
Pasta-vandet tilsættes sammen med citronsaft (kun 1/3 først) –
Fløden og de grønne afdryppede strimler tilsættes (gem lidt til pynt) samt peberfrugten,
og det koger op –
Pastaen tilsættes og varmes igennem og smages til –
Anrettes med de resterende grønne strimler + strimlet laks

I dag brugte jeg også et drys frisk timian da min timian i drivhuset er meget flot lige nu.

17779036_1253955221367241_217370418_o

Madplan for uge 14

I denne uge er der kun mig og den voksne søn hjemme de første 2 dage så der er lovet pølser mandag – og da jeg har noget jeg skal øve på min strikkemaskine (har nemlig været til strikkekomsammen i denne weekend) passer det jo strålende.

Mandag:  Pølser med pølsebrød -da mandag bruges på strik  er der købt de færdige brød

Tirsdag:   Hakkebøf m løg

Onsdag:   Æggekage m bacon (Jeg har rigtig mange æg)  (tjah de blev til krebinetter)

Torsdag:   Krydret kød i paprikasovs m løse ris – Vi hentede mad ude

Fredag:     Måske pizza (minus bagning) men skar gris ud til fryseren <3

Lørdag:     (Krebinetter m grøntsager )- laver vi også om til en pastaret m bacon og brunchpølser

Søndag:     Skidne æg (det er Palmesøndag og er indgangen til påskeugen) – DEN holder vi

Jeg skal have købt nogle grøntsager, og set på noget til påsken i næste uge –
Jeg tænker at jeg vil have noget lam, en kylling, nogle kalkunsnitzler (det kan vi alle lide) og  noget fars til et farsbrød (i påsken laver jeg et farsbrød med krydderurter og hele æg inden i)

Fladfisk, persillesovs og råkost

Fladfisken var nogen vi har fået af et familiemedlem som er ivrig lystfisker.
De kom flåede og ordnede – meget nemt.
De blev vendt i krydret hvedemel og stegt i halvt olie/smør.
De steges 3-5 minutter til de er gennemstegte – vendes undervejs.
De lægges på lidt små salatblade og pyntes med citronskiver.

Råkost (revet gulerod, rosiner) dryppes med lidt juice.

Kartofler serveres til samt persillesovs.

Persillesovs er  hvid sovs med masser af friskhakket persille –
(Jeg tager et helt bundt persille og hakker det i mini-hakkeren med 1/2 dl mælk)

17693100_1252983274797769_1033185417_o

Pasta, små frikadeller og salat

De små frikadeller var fra fryseren (en rest fra mandens fødselsdag)
Sønnen ville hellere have pasta end flødekartofler –
Salaten var strimlet Ice-berg, majs, ærter (begge tøet op fra fryseren, de smager bedre end dåsevarer), vandmelon i tern og vindruer – dryppet med citron som dressing.

1 kg kalv og flæsk lægges i en skål. Fjern 1/5 af farsen (hele midten), fyld så hullet i midten op med en blanding af hvedemel og havregryn og læg den resterende fars op i skålen igen. Herefter tilsættes 3 løg (finthakket), 2 æg, salt og peber og 1 tsk paprika. Rør farsen godt sammen mens der tilsættes  2 – 3 dl vand, rør farsen godt og steg så dellerne i halvt smør og halvt rapsolie. Skru ned for varmen så de ikke bliver for mørke.

17693165_1550077868335708_1966110533_o

Kogt hamburgerryg m stegte kartofler og bearnaise

Jeg købte 1/2 hamburgerryg og frøs den ned i 2 stykker –
Det ene stykke blev kogt  i ca 50 minutter og trak bagefter ca 1/2 time i kogevandet –
Blev skåret i ikke for tykke skiver og serveret med stegte kartofler og kogtegulerødder + en rest broccoli.

Stegte kartofler er en måde at servere kartofler på som vi godt kan lide.
Det er kogte små kartofler (jeg kogte dem med skræl i formiddags)
De skæres over og vendes i en spsk olie, salt og peber –
Her blev de drysset med frisk timian (jeg har nu krydderurter i drivhuset)
Sat i ovnen ved 210 grader i ca 1/2 time vend dem undervejs.

Der blev serveret bearnaise-sovs til ( Lavet af et pulver)

17668835_1250916941671069_725377565_o