Billig mad-plan for 2 studerende + lidt råd af den “fornuftige” slags


Jeg synes det er fedt, at man som studerende BESTEMMER SIG TIL at leve meget billigt i hverdagen, for at få råd til at spise pizza ude eller gå på café en gang imellem.
Det er så let at dømme de unge for at bruge penge “alternativt” men det at være sociale er en del af studiemiljøet og det er  vigtigt at bruge tid på det også. Så længe der er en sund balance mellem studiet og fritid, synes jeg, det viser økonomisk ansvar at man på forhold bestemmer sig til hvordan pengene skal fordeles.

Jeg vil anbefale at man handler “stort” ind en gang om måneden – mange ting kan holde sig – og er der basisvarer i skabet behøver ingen gå sulten i seng.
TIP:  Er man i stand til at få vanen at handle et par dage, før de fleste får penge, er der penge at spare. Butikkerne sælger ofte dyrere udskæringer først på måneden. Hvorfor mon? jo, pengene sidder løsere når det lige har været lønningsdag. Det kræver så, at man feks sætter 500 kr til side FØRST på måneden.

Man bør have en lille fryser, den skal kunne fryse rester og lidt brød ned, så slipper man for at spise samme ret flere dage i træk.
TIP: Kig i forældres og bedsteforældres skabe og skuffer, der er ofte mange små og større plastbøtter med låg (og de vil sikkert kunne undvære en del af disse bøtter) – de kan bruges til nedfrysning af rester og til at opbevare ting i køleskabet, på den måde holdes hver ting for sig.
Tænk på at hjemmelavet fastfood er billigere end fra pizzaria –

En toastmaskine kan være et julegaveønske – den kan redde en middag i ny og næ (2 skiver toastbrød, lidt smørelse, 1 skive skinke og 1 skive toast-ost), det er hvad man får når man bestiller en parisertoast – hjemmelavet er meget billigere og bedre end de købte.

En bøfsandwich er 1 burgerbolle med 1 flad bøf af (formodentligt) oksekød – lidt salat og “diverse”, alt efter opfindsomheden – 1 hjemmelavet med en flad hakkebøf, salat, tomat,løg og agurk + sennep og ketchup i en lun burgerbolle er bestemt et brugbart OG billigere alternativ.

En pizza fra pizzaria, består af mel, gær, vand og olivenolie. Fyldet er en krydret tomatsovs herpå lægges hvad man ønsker , tilsidst drysses lidt revet ost over og den bages, (50 – 100 kr). – det kan laves meget billigere. Lav en gærdej – bag et brød af resten, så er der frisk brød til morgenmad eller form til flade boller (ideelt til sandwich),selv med en rulle pizzadej er det billigere . Lav tomatsovsen af en dåse (kan laves af en dåse hakkede tomater og krydderi) brug det der skal bruges og frys resten til næste gang. Som fyld bruges det man har  tilbage i køleskabet (alle rester af kød, kødpålæg og grøntsager kan bruges) der drysses med revet ost (det billige i poser) og resten lægges i fryseren til en anden gang.

Madpakken er et godt sted at spare nogle penge, det er langt billigere at smøre 2 sandwich end at købe mad i kantinen

Et andet gaveønske der kan spare penge, er et par GODE vandflasker, de er ikke billige men kan spare mange penge – Fyld dem med vand om aftenen, tag en med næste dag og du sparer at give 15-20 kr for 1/2 l koldt vand – hvis man køber 2 x 1/2 l vand a 15 kroner (5 dage om ugen) bliver det ca 600 kr om måneden = MANGE penge 🙂

Det som jeg benævner som basisvarer er alt det  der måske lyder kedeligt, men som kan være en udfordring (og irriterende) at løbe tør for.
Toiletpapir, Køkkenrulle, Skraldeposer, Tandpasta, Havregryn, Hvedemel, Sukker, Pasta, Ris, Salt, Peber, Bagepapir, Olie, Karry, Tebreve, Kaffe eller Kakaopulver, Syltetøj, Forskellig dåsevarer (tomatsovs, tun, makrel, torskerogn, majs, kartofler på glas, ketchup, sennep, mayonaise (bruges til sandwich) ) Hertil vil jeg forslå Oliemargarine, Toast-ost(kan holde længe).
Til fryseren skal der købes Toastbrød og evt. Rugbrød – har du plads i fryseren så køb mere toastbrød – sandwich er populære og gode til at aftage rester til madpakken.HUSK parisertoast kan bruges til aftensmad.
Når der er brød i fryseren skal man ikke tænke på at handle før der skal laves madpakke. Jeg vil foreslå at der “Altid” findes iceberg, frisk agurk eller tomater i køleskabet (bare en af delene -alt efter hvad der er til at betale) 2 skiver toast med strimlet salat eller agurkeskiver er udmærket madpakke med en rest fra middagen eller en frikadelle.
Af kød til fryseren vælger man det der er på tilbud og pakker det om i mindre portioner,
200-250 g kød er nok til 2 personer . Jeg vil forslå at man køber en pose kartoffelbåde til fryseren og 1  pose kyllingebryst,  kebab-kød måske også en pose chevapcici (med ris og pasta er der mad til mange gange. (Alt det ovenstående kan købes  for ca 400 kr i eks. ALDI  incl.kebab kartoffelbåde og kyllingebryst – og det vil være et godt udgangspunkt for at få noget at spise i et stykke tid)

Da mine de store flyttede hjemmefra suplerede de af og til DERES køkkenskabe med noget fra mine skabe SMART og billigt – Måske er det en mulighed? (men udnyt det nu ikke)

Æg, Mælk og måske en pakke ost skal der købes 2 gange om ugen.
Nu følger forslag til en uges middage, de er nemme at lave, skulle tiltale 2 unge – min søn (20år) ville spise det, og de kan give rester der kan komme i madpakken. Den er lavet så man kan bruge resterne hvis de sættes i køleskab med et låg eller i en pose. På denne måde er hver anden dag lynhurtig da man ikke skal starte fra bunden.
Alle middage skulle kunne laves til 2 personer for 20 kr ialt pr dag.

MANDAG:….Pastaskruer og kødsovs (gem halvdelen af sovsen til  onsdag + en rest pasta)

TIRSDAG:….Kylling med kartoffelbåde (gem 1 kyllingebryst til torsdag)

ONSDAG:…..Tortillas med kødsovs og  resten af pastaen fra mandag

TORSDAG:….Sandwich af toastbrød med salat og kyllingebryst (fra tirsdag)

FREDAG:……Frikadeller med råkost og kartofler

LØRDAG:……Brasede kartofler med løg og pølseskiver og ketchup

SØNDAG:……Kebab m  pastaskruer

Her skal købes gulerødder, løg, pastaskruer, kartofler, tortillas, toastbrød, 1 glas tomatsovs, 1 pose frossen kebab, 1 pakke pølser, 1 pose frosne frikadeller, 1 pk oksefars og en pakke kyllingbryst. (noget er basisvarer)
Der bliver pølser tilbage da der kun skal bruge 2 pr mand de fryses til en anden gang.
Der bliver også frikadeller tilbage – tag 2 ad gangen op til madpakken er gode til sandwich.
Der bruges kun 1/2 pakke oksekød resten kommer i fryser.
Der bliver kyllingebryst tilbage hvis der købes en pose frosne (er regnet med i basisvarer)
Der bliver 1/2 pose kebab tilbage, kan bruges til pitabrød eller lignende(er med i basisvarer)



Comment 0 Replies

Your Information