Frikadeller med rødkål og kartofler (ren mormormad)


Frikadellerne var fra fryseren, men er lavet efter min opskrift på slagterfrikadeller

Frikadeller til fryseren

Dette er gode frikadeller til frysning og det er rart at have noget hurtigt i fryseren.
Jeg pakker mine i små poser med 3 i hver pose, så passer det med 1 pose til frokost og 3 poser som i dag til aftensmad.

Rødkålen i dag kom fra et færdigkøbt glas – da der ikke var mere af den hjemmelavede i fryseren 😉

Jeg har tøet frikadellerne op og de  er sat i ovnen ved 180 grader i en bradepande – jeg vender dem et par gange – de skal stå 10 – 15 minutter – de skal være rigtigt gennemvarme.

Sovsen laver jeg af 1 spsk smør – 1 spsk mel – 1/2 tsk boullion-pulver –
det koges op og spædes med ca 2 dl mælk/vand –
farven justeres med kulør og sovsen smages til med salt og peber.

Serveres med kogte kartofler og franske kartofler.

Vi fik 1/2 blommetærte m. flødeskum til dessert – så var der rørende enighed om at der ikke behøves grøntsager – de franske var jo stegt i SOLSIKKEOLIE og der var BLOMMER på desserten  😉

IMG_2844