Lasagne og råkost


LASAGNE:

Lasagne laver jeg næsten altid af en frossen kødsovs, som er frosset ned når vi får pasta m. kødsovs. Vi laver af 500 g fars men kan kun spise det halve, så er der en portion til fryseren.

Jeg laver en lys tynd opbagt sovs, og hælder lidt i fadet. Så bliver der lagt lasagne-plader – kødsovs – lasagneplader – kødsovs osv til fadet er næsten fyldt. Så hælder jeg resten af sovsen på, skubber det godt ned i siderne og prikker lasagnen nogle steder, så det løber ned. Der drysses øverst med revet ost og den kommer i ovnen ved 180 grader 45 – 50 minutter – lad den stå og trække 15 min, så er den til at skære ud.

Jeg lægger ikke så meget kødsovs at det sejler, kun lidt i lagene ellers bliver det hurtigt ret “smattet” og det er ikke meningen, det skal ligge i lag på tallerkenen.

———————————————-

RÅKOST:

Råkosten var en rest fra i går, da der altid er mange revne rodfrugter og tomater i min tomatsovs, behøver man ikke ekstra grønt, men det smager godt.  🙂

——————————————-

Da det er en genganger har jeg ikke lagt billede op