Madplan for uge 37


Denne uge sætter jeg intet på Lør/Søndag , selvfølgeligt skal vi have noget at spise, MEN da der her i Sakskøbing er den årlige frugtfestival og vi plejer at være der både lørdag og søndag –
klarer vi os på anden måde denne weekend.
Den ældste søn kommer med sin søn og en nevø kommer med sin datter, så der er fuldt hus –
De tidligere år har vi fået pandekager i et af teltene – gode flæskestegssandwich og andre lækre ting fås også – så vi finder på noget.

Min fryser er uundværlig hos mig – Jeg bruger den til at komme tilbud i OG til rester- disse pakkes og lægges i fryseren – Frikadeller og andre rester bruges i stedet for pålæg.
Jeg inddeler indkøb  i : Kolonialvarer – Mejerivarer – Kød – Frugt og Grønt og Diverse –
KØD (75 kr) – Mejerivarer (60 – 70 kr) – Frugt og Grønt (75 kr) – Kolonialvarer (50 kr) – Diverse (30 – 40 kr) –  Hvedemel, havregryn, sukker,  vaskepulver og rengøringsmiddel købes for de ekstra 300 1 gang om måneden, hvis der er tilbud på rugbrød købes det også og lægges i fryseren (franskbrød bager jeg selv – her spares mange penge)

Denne uge skal jeg købe sandwichboller til weekenden – kartofler og grønt (forårsløg ,bønnespirer og hvidløg), resten har jeg i fryser og på lager – jeg er stadig i gang med at bruge af” mit lager” 😀 –
MIT lager var altså vokset en del til større end nødvendigt – men det har vist sig at være en god ting – udover at der er kommet nyt køkken og et “Amerikanerkøleskab”, er der blevet råd til nye ting til køkkenet som lampe over spisepladsen – nyt porcelæn og glas osv –
Fed fornemmelse når man tænker på at det er sparet sammen i det daglige uden vi har undværet noget. 😀

MANDAG:…..Pasta m tomat og bacon   (F)

TIRSDAG:……Krydret suppe (a-la-ramen) m smilende æg)   (F)

ONSDAG:…….Kogt hamburgerryg (rest kan bruges til sandwich i weekenden)   (F)

TORSDAG:…..Krebinetter m grøntsager   (F)

FREDAG:…….Marineret nakkekam, kartofler og ærter (rest er  til sandwich i weekenden)  (F)

LØRDAG:…….Frugtfestival  (her i weekenden kan laves sandwich m hamburgerryg, nakkekam og kogte æg +rejer fra fryseren)

SØNDAG:…….Frugtfestival – se Lørdag

Herunder et billede af mit nye  frys/køleskab – det er stort