Mortens aften så andesteg m rødkål

And er lettere end mange tror –
1 and 2800 – 3000 g rækker til ca 5 personer, vi er fem så steger 2stk da de var lidt små (2600g) resterne spises i morgen = nem mad 😀
Salt og peber, æblebåde og svedsker UDEN sten.

Rens anden, hvis der er rester af indvolde indeni – (MIN skal være HELT ren) –
Gnid den ind-og udvendig med salt og peber. Fyld anden med æblebåde og svesker –
Læg anden i en bradepande –
Brun den i 20 minutter ved 225 grader hæld 1/2 liter vand ved –
Steg ca. 2-2½ time ved 190 grader C. alm. ovn til den er mør (mine fik 2 1/4 timer ialt) Tag anden ud- Halvvejs hældte jeg sky fra til sovsen.
Dæk den med et klæde og  lad den trække 20 minutter før den skæres ud.

Når vi skal have andesteg (til jul og mortensaften) har den ældste søn altid ment at der skal være medisterpølse også – hvorfor? jeg ved det ikke – men der steges altid medister og det viser sig at den bliver spist 😉

Brug skyen til sovs (jeg skummer en del fedt af ellers bliver sovsen FOR fed)

Server med hvide kartofler, brunede  kartofler og rødkål
(i England spiser de rosenkål, det smager faktisk godt til den lidt fede spise)- men ikke i dag dem der spiser  med i dag er IKKE til grønt 😀

BRUNEDE KARTOFLER:

Brunede kartofler laves nemt og bliver flot gyldne således:
Kog 3/4 dl vand med 100 g sukker til en lys gylden sirup på panden,
de afdryppede kogte små kartofler hældes på og rystes nu rundt på panden,
lad være med at røre hele tiden, men ryst panden i stedet.
Når kartoflerne er varme og gyldne er de færdige

Dessert:
frugt fra dåse og makron flødeskum (knapt pisket fløde hvori der vendes knuste makroner)

Nedenstående er et gammelt billede

10479755_891762544167247_1463999259_n

Fiskefrikadeller m bagte rodfrugter og kogte kartofler

23423701_1455405054555589_175834960_oFISKEFRIKADELLER:

Jeg køber 2 bakker færdig fiskefars og forbedrer den 🙂 –
Jeg lægger det i en skål og tilsætter 1 stort æg –
Starter el-piskeren og pisker det meget godt –
Hvis farsen virker lidt tynd tilsætter jeg 1 spsk kartoffelmel   –
Der tilsættes lidt krydderi og hakket krydderurter
(der kunne også tilsættes lidt hakket chili + lidt sød chilisovs) –
Steges nu gyldne og gennemstegte, når de er kommet på panden skrues næsten helt ned
(det tager lidt tid derfor svag varme)

OVNBAGTE RODFRUGTER:

Skræl rodfrugterne – her rødbede, gulerødder og pastinakker.
De skæres i stave og lægges i en plastikpose – tilsættes 1 spsk olie, 1/2 spsk æblesirup m.rosmarin (kunne være honning),lidt salt, peber og rosmarin –
Det hele æltes rundt i posen så grøntsagerne dækkes af marinaden – luk posen og lad den evt trække en times tid. –
Sættes i en 180 grader varm ovn i et fad der dækkes med staniol i 20 min, så fjernes staniolen og det bager videre til de er møre, ca yderligere 20 – 25 minutter – de burde nu være pænt glaserede.

Serveres med remoulade, frisk ananas og kogte kartofler + en lys sovs smagt til med lidt citronsaft + revet citronskal.

Mad-plan for uge 45

Ja vi er noget ind i November og nu er det altså efterår, derfor er der suppe på middagsbordet.  1 fiskedag bliver der igen i denne uge (det bliver fiskefrikadeller).
Sidst på ugen er det mortens aften og der skal vi have andesteg m rødkål
I løbet af ugen bager jeg en stor pizza, det kan sønnen særlig godt lide og den hjemmebagte udgave er altså sundere end pizzamandens 😀 .
Suppen bliver en kartoffelsuppe. Jeg bager nogle brød senere på ugen + nogle  norske gær-klejner til fredag aften – dem kan vi godt lide.
Lørdag tror jeg, at vi får rester fra fredag.

Mandag…………………Suppe m bacon og purløg

Tirsdag………………….Osso-bucco m mos

Onsdag………………….Fiskefrikadeller, bagte rodfrugter og kartofler (har fars i fryser)

Torsdag…………………Pizza m pastramikød + salat

Fredag…………………. ANDESTEG m rødkål – vi får dåse-frugt m fløde til dessert (risalamande er til JUL)

Lørdag…………………..Rester fra i går (alt andet vil være dumt) 😀

Søndag………………….Farsruller m porretærte + pasta

Skal huske at købe kartofler, bacon, porrer og light-mayo
Derudover skal jeg handle til fredag – Vi bliver 6 mennesker fredag aften.

FISK : Laksestykker m kartofler og en sovs m asparges, rejer og fiskeboller

Kartofler skrælles og sættes over –

Asparges drypper af – 1 dåse fiskeboller drypper af og en håndfuld rejer tøes op.
Der laves en lys opbagt sovs , der smages til og tilsættes 1 spsk tomatkoncentrat så den er lidt lyserød ;D , asparges, boller og rejer tilsættes  og varmes godt igennem.

laksestykkerne vendes i mel og steges på den øverste side ca 3 1/2 minut  til man kan se kanterne er stegt igennem, så vendes de og får ca 1  1/2 minut på den anden side –
salt og peber på og de er færdige

23157830_1449446205151474_1914902654_o

ribbenssteg m ovnstegte kartofler og salat

Ovnstegte kartofler er forkogte kartofler (eller dem fra i går) der kommes i en plastpose med olie og krydderier –
Så på en bradepande og i ovnen ved 200grader i ca 1/2 time

Salaten var salat ærter og majs og nogle små blommetomater fra drivhus (har haft rigtig mange)

Ribbensstegen sættes i ovnen med et stegetermometer i og ind i ovnen ved 220grader i ca 20 minutter så skrues ned til 200 grader og står til termometeret viser den er færdig 😀
Hos mig var det yderligere 1 time 25 minutter, men det afhænger af tykkelse af stegen.

Serveres ned chilinaise = mayo rørt med lige dele ketchup og sød chilisovs

23158110_1448610728568355_385032254_o

Spaghetti, ristede pølsestykker og verdens nemmeste tomatsovs.

Manden lavede tomatsovsen i dag
1 størt finthakket løg + dobbelt så meget finthakket squash/små græskar (det kunne være rodfrugter eller lignende og der må godt komme flere i 🙂  ) det hele ristes i 1 spsk smør/olie og der tilsættes 1 dåse hakkede tomater, 1 spsk tomatkoncentrat, 1 spsk taco-krydderi (Aldi har det ) + et drys tørrede krydderurter (timian, rosmarin, merian osv)
Det hele koges sammen og tilsættes 1 kop vand – JEG lader det koge 3 kvarter MED låg, men mindre kan gøre det – det får bare en god duft af at simre længe.

serveres med spaghetti, ristede pølsestykker (med højt kødindhold) + brød og salat

Først et billede af retten så lige et billede af sønnens  portion der blev” lagt i lag” 😀

23131052_1845170705493088_797777423_o23030578_1845174998825992_2063754287_o

Ugeplan for uge 44

Vi har lavet en plan hvor alle har fået en dag med noget de kan lide. Derudover er der taget hensyn til at JEG har min friweekend i denne uge.
JEG skal til strikkeweekend m strikkemaskinen denne weekend 😀  (jeg glæder mig).
Jeg bliver så MEEEGET træt, derfor noget nemt  til aften.
Det er nok på kanten af hvad jeg kan klare energimæssigt, men jeg holder meget af det OG det giver mig livskvalitet – så jeg bliver ved.

Mandag……. Sønnens ønske – Spaghetti m ristede pølsestykker + hjemmelavet tomatsovs

Tirsdag………Ribbensteg m grøntsager og ovnkartofler

Onsdag………Mandens ønske – Fisk (måske sejfiletter, vi må se hvad vi kan få)

Torsdag……..Mit ønske – Medisterpølse m stuvet hvidkål

Fredag……….Boller i karry m råkost

Lørdag……….Sønnens kæreste  kan lide risengrød så – Risengrød (Toast til dem der ikke vil have grød) Hun kom ikke sidste weekend så grøden blev udsat til denne uge.

Søndag……….Kæresten fejrer fødselsdag så vi får – Rugbrød m æg, tomat og rejer – røget laks og lun leverpostej (det kan kæresten lide) – Lagkage til aftenkaffen.

Bortset fra røget laks, rejer, fisk til onsdag har jeg vist det meste.

Hachis m brunede kartofler og sveskeblommer i rom

Hachis er en resteret og kan i princippet laves af alle former for stegt og kogt kød –
JEG fortrækker rent kød fra en steg gris/ko

Kødet kan hakkes fint med kniv (det gjorde jeg) eller hakkes groft i kødhakkeren.
Der hakkes 1 stort løg +
Der hakkes 3/4 dl syltede agurker +
Der bruges ca 1/2 dl sovs (JEG havde gemt fra stegen i forgårs)

Løgene simrer bløde, kød og agurker tilsættes og sovsen røres i og det varmes igennem
Smages til med sherry (i dag lidt Jamaica-rom fra sveskerne)23023231_1446811198748308_496266293_o

Serveres med svesker og brunede kartofler.

Flæskesteg (skinke) m stegte pærer og appelsinskal

1,5 kg skinkesteg uden svær m tyndt spæklag ridses og der lægges tynde appelsinskaller i rillerne – der krydres m salt og peber –
1/4 pærer (uden skrog) lægges rundt omkring -(her bruges faste måske lidt umodne frugter)
Stegen sættes i ovnen ved 210 grader i ca 20 minutter –
Varmen sænkes til 180 grader og når termometeret viser færdigt tror jeg på det og tager den ud (her 1 time og 50 minutter) –
Jeg bruger et almindeligt billigt rundt stegetermometer fra supermarkedet, det virker og er nemt at gøre rent (og det er billigt) 😀

Serveres m sovs af skyen (lav rigeligt sovs så der er til på søndag), kartofler og rosenkål.
Vi fik ribsgele til.

Resten af kødet deles i 2,
Den ene skæres i tern og fryses til biksemad – den anden skæres i MEGET små (knivhakket) stykker til på søndag (HACHIS)

22851545_1445022178927210_1020719347_o

Hønsekødssuppe m hjemmebagt brød

10 – 10 lavede vi hønsekødssuppe –
Dette er en boks fra fryseren –
Den varmes, smages til og serveres med nybagt brød.

Brød 4 stk små hvedebrød
6 dl lunkent vand + ca 1 1/2 dl creme fraishe (en rest) piskes sammen
50 g gær tilsættes sammen med 2 tsk salt + 2 spsk sukker. + 3spsk olie –
Der røres godt og godt 1 kg hvedemel tilsættes langsomt –
Det røres med ske til at begynde med og til sidst æltes med hænderne –
Dejen hæver ca 30 – 45 minutter –
Formes til 4 små brød der bages ved 200 grader i ca 40 minutter

22404069_1818464864830339_981412369_o22882176_1444129895683105_135566182_o