Karryret m ris og kylling

I dag bruger jeg et færdigkøbt krydderipulver til at gnide kyllingen ind i –
Jeg købte dette pulver i Syd-Bazar i Nyk F, der er 2 breve i og da jeg spurgte ham der gik rundt i butikken foreslog han at jeg kun brugte det ene når jeg ikke havde prøvet det før – det kostede 12 kr for 2 breve og var let at gå til-

det så således ud:
15592361_1153122551450509_725253987_n

1 kylling skæres i stykker  eller en passende mængde købte kyllingestykker –
stykkerne gnides ind i det ene pulver – trækker 1/2 – 1 time –
Brunes i en spsk smør/olie –
2,5 dl vand hældes ved og der lægges låg på –
Steger ved svag varme til gennemstegt  og stykkerne tages op –
Yderligere 3 dl vand tilsættes sammen med 2 dl ris –
Småkoger nu til risene er møre (tid afhænger af ris) –
de sidste 5 minutter lægges kyllingen ned ovenpå.

Serveres med brød og en salat af :
Revet jordskokke, groft revet æble og snitter af en lys grøn peberfrugt –
Dressingen  hældes over og der røres rundt
Græsk yoghurt piskes med et piskeris – krydres efter ønske –
(her blev brugt sellerisalt og hvid peber)

15592245_1153235824772515_329488167_n

Det hele smagte godt, og vi skal da have prøvet lidt flere af de ting grønthandleren med anden etnisk baggrund har på hylderne. 😀

mad-plan uge 51 (Så er det JUL)

NU er det jul og mange ting skal nås (husk nu at nyde det 😀 )
De fleste har vel noget der skal ordnes sådan lige før jul og da der ikke er ferie for ret mange før sidst på ugen, er der derfor hurtig mad først på ugen, og lidt grøntsager skader ikke her inden jul –

MANDAG—–Sønnens ønske : Fiskepinde, ris, ærter og majs og inden al julemaden er det måske en god ide

TIRSDAG—–Krebinetter med blandede grøntsager

ONSDAG——Æggekage

TORSDAG—–Risengrøden koges jeg tager en portion til aften ( Jeg kan lide det), de andre får en rest forloren hare  m brunede kartofler (jeg har 1/2 “hare” i fryseren)

FREDAG——-Der pyntes juletræ og vi får te og ostemadder + julekager til aften

LØRDAG——JULEAFTEN
Vi får steg, and og medisterpølse (Pølsen synes den voksne søn der skal være, det er en tradition fra bedsteforældrene) – Risalamande til dessert

Her er opskrifter på and og flæskesteg  – bare for at være i god tid –
Hvis  kødet er frossent  (det er mit) tages det op i god tid  48 timer før brug.

And er lettere end mange tror –
1 and 2800 – 3000 g rækker til ca 5 personer.
Salt og peber

Rens anden, hvis der er rester af indvolde indeni – (MIN skal være HELT ren) –
Gnid den ind-og udvendig med salt og peber. Fyld anden med æblebåde og svesker –
Læg anden i en bradepande –
Brun den i 20 minutter ved 225 grader hæld 1/2 liter vand ved –
Steg ca. 2-2½ time ved 190 grader C. alm. ovn til den er mør. Tag anden ud-
Dæk den med et klæde og  lad den trække 20 minutter før den skæres ud.
Brug skyen til sovs (jeg skummer en del fedt af ellers bliver sovsen FOR fed)
Server med hvide kartofler, brunede og rødkål
(i England spiser de rosenkål, det smager faktisk godt til den lidt fede spise

Flæskesteg:
Flæskestegen er i dag en halv svinekam (resten lægges stegt i fryseren til senere)
Stegen kigges efter i ridserne og der gnides salt og peber på.
Den lægges i en bradepande og der hældes 1/2 L vand ved.
Bradepanden sættes i den kolde ovn og der tændes på 180 -200 grader.
steger 2 timer så er den færdig – HVIS der ikke er sprød svær, skæres den af og får et øjeblik under grillen men DER skal passes på (det brænder lynende hurtigt på).

SØNDAG——I dag hygger vi længe over morgenmaden, da den ældste søn og barnebarnet kører hjem. Vi får derfor julefrokost her lidt sent og  ingen aftensmad –  Vi laver ikke en kæmpe frokost, men laver det vi kan lide, så får vi en god juleøl til. Her er der sild/æg og hjemmelavet karrysalat – tomat og andet grønt – rester fra juleaften –  1 lun leverpostej m bacon og champignon – lidt pålæg – ost og frugtsalat –

Der lades op til 3+4juledag, vi er med til at arrangere den lokale juletræsfest for børn og barnlige sjæle – Et rigtigt gammeldags juletræ – Ikke i en stor hal, men i et forsamlingshus som i gamle dage – Der bruges nogle fridage på det, men det er hyggeligt.

RIGTIG GOD JUL  🙂

 

Koteletter m rosenkål og kartofler

Kartofler skrælles og koges/dampes –
Rosenkål ordnes og koges/dampes max 10 minutter –
Sovsen er et sovsebrev – Jeg pisker brevet ud i letmælk og koger op under omrøring med et piskeris ellers synes jeg der bruges meget fedtstof og det har vi IKKE godt af –
Der serveres syltede agurker til –

Koteletterne bankes og i dag vendes de i æg og rasp men ikke som en dobbeltpanering –
1 gang er rigeligt men manden og sønnen kan lide dem sådan, så en gang imellem er det ok –
De steges i halvt olie/smør –
HUSK tag dem af når de er stegte, hvis de står på panden suger de al fedtstof til sig og det er ikke sundt for nogen.

15554628_1151225841640180_84295296_n

Rugbrød til aften

Rugbrød til aften – hos nogle vil det sikkert være en katastrofe, men suppleret med lidt rester der evt lunes er det både god og sund aftensmad – så fortvivl ikke hvis tiden en gang imellem kræver at det skal gå stærkt, der opstår GARANTERET ikke mangelsygdomme hos nogen i familien fordi der” ikke laves mad” en gang imellem.

Her blev kogt æg fra egne høns, skåret tomat og agurk, lunet medister og en lille leverpostej og så blev der lavet nogle hurtige tarteletter havde hønsekød der blev blandet med 1 kop frossen grøntsagsblanding (ærter,majs og rød peber), så var der en rest salt kød og spegepølse, serveret med 2 slags rugbrød er alle mætte 😀15554726_1149956388433792_334744103_n

Gammeldags hønsekødsuppe

Jeg har “snydt” –
Jeg kogte nemlig en stor kylling i går_
1  stor kylling kom i en gryde med vand og nogle rodfrugter + 1 stort løg –
Disse rodfrugter skal bare give smag så de ordnes og skæres i store stykker,
der tilsættes 1/2 tsk peberkorn og lidt groft salt –
Koger til kyllingen er mør, den tages op og suppen sies igennem først en grov sigte og derefter igennem en finere trådsigte eller et klæde –
Nu kan suppen evt. deles i to bøtter og gemmes (jeg  satte halvdelen i fryseren og bruger den anden halvdel i dag)
Kødet er delt i to portioner 2/3 til på lørdag og 1/3 til nogle tarteletter på onsdag.

Så den ene halvdel af suppen kom i en gryde og der blev skrællet rodfrugter efter ønske –
Her gulerødder, pastinak, selleri og porrer – mængden afhænger af størrelsen –
De skæres i små tern (disse suppeurter smager altså bedre end de frosne)
De kommes i suppen og koges til de er møre (ikke længe)
Herefter kommes kødboller i (her hos os 1/2 l m top) det varmes godt og serveres med flute.15451458_1147264428702988_661828060_n

Æbleflæsk (hos os laves det med bacon)

Flæsk i skiver er ikke noget vi bryder os om, hverken kogt eller i tern og skiver – MEN  bacon  i tynde skiver, der er stegt sprødt og lækkert brunt – DET ER NOGET ANDET ?

Så vores æbleflæsk er 3 store æbler, evt  fra haven  –
Skåret i både og her  skrællet og kernehus er fjernet –
3 mellemstore løg der er pillet og skåret i halve skiver –
2 pk bacon a 150 g (min var en dobbelpakke fra Føtex) –
lidt salt og peber .
Jeg starter med at lægge bacon på en kold pande og sætte den over varmen så smelter der rigeligt fedt af til løg og æbler –
Jeg tager bacon af når de er næsten sprøde (de bliver helt sprøde når de køler lidt af)  og så fylder  jeg op til  alt bacon er stegt –
Løg og æblebåde kommer nu op i fedtet fra bacon og steger til løgene er klare og æblerne  er møre – krydr med lidt salt og peber.

I dag serveres det med brød og kogte kartofler

15403105_1146279155468182_883393061_n

Karryret m. ris og spyd

1 pk vok-strimler af kyllingekød, 1 finthakket æble, 1 finthakket løg svitses i ca 25 g smeltet smør, der tilsættes 1 spsk karry eller efter  ønske + 2 spsk hvedemel – når der er kød, løg og æbler i kan det bare drysses i og røres godt rundt –  når melet er opsuget tilsættes  1/2 l vand og der smages til med salt og peber og hos os revet ingefær og lidt knust hvidløg –
Det koges godt igennem til kødet er mørt og der justeres evt m vand til passende tykkelse.

Spyd
træspyd stikkes igennem rosiner, cherry-tomater og sharonfrugt – kunne også være bananer, klementin eller ananas – men det var hvad der var i frugtskålen 😀

Ris koges og serveres til samt en æble-chutney

15435834_1145282792234485_182786776_n

Mad-plan uge 50

Denne uge er stadigt en hverdagsuge og de fleste er på arbejde hele ugen.
Der er for de fleste nu mange ting der skal planlægges og købes ind.
GIV JER SELV OG BØRNENE TID – alt behøver ikke planlægges ned i mindste detalje –
En dag eller to hvor man BLOT har tid til “ingenting” giver et pusterum hvor alle har tid til at komme lidt ned i gear igen.
At læse en bog, futte længe rundt i nattøjet, beskæftige sig med stille sysler, eller en tur i skoven/legepladsen  kan være guld værd, både før og efter juleaften.
Førhen “skulle” vi besøge en så stor del af familien som muligt, vi var heldige hvis der var 1 fridag i juleugen – nu har vi valgt at sige at det skal være juleferie – vi vil gerne have gæster og det kommer der også (heldigvis) – men vi vil altså også have tid til at hygge med vores gæster.
De børn der kommer her i julen synes det er hyggeligt at vi har tid til at være sammen, og det er vel egentligt det julen drejer sig om.
Det fungerer hos os, hos andre fungerer “juleræset” og det er også ok, jeg synes bare man skal tænke over det og så gøre det som man selv har lyst til af egen vilje og ikke af “pligt”.

MANDAG……….Gammeldags Hønsekødsuppe m boller

TIRSDAG……….Sammenkogt ret m ris

ONSDAG………..Jeg skal til næstved så rugbrød til aften

TORSDAG………Koteletter m kartofler og pebersovs

FREDAG………..Millionbøf m kartoffelmos

LØRDAG………..Karry-ret m kikærter og spaghetti

SØNDAG………..Resteret (måske varmer jeg flere slags)

Jeg skal til Næstved onsdag derfor får vi rugbrød – Rugbrød er faktisk sund aftensmad en gang imellem, pålæg bestemmer man selv, jeg tager en rest frikadeller i fryseren, koger nogle æg og laver en tunsalat  (er nemt og vi kan lide det) <3

Tomatsuppe af friske tomater

1 stort hakket løg
3 groft hakkede fed hvidløg
Knapt 1 kg friske tomater (mine er store modne tomater købt hos grønthandleren, de er så eftermodnet et par dage på køkkenbordet) – de hakkes groft med en stor kniv.
3/4 dl tomatkoncentrat + 3-5 dl vand
1 par stilke timian (jeg har en med bløde stilke stående i køkkenvinduet, så ryger det hele med i suppen)
100 – 200 g pasta af de små pastatyper (koges og stilles til side)

Lidt olie (ca 1 spsk) varmes og og løg + hvidløg svitses lidt til det dufter –
Tomaterne + timian tilsættes sammen med 3/4 dl tomatkoncentrat, 3 dl vand og krydderier (vi bruger groft kværnet peber og groft kryddersalt(her citronsalt købt i aldi) )-
det hele koger nu stille sammen ved svag varme, gerne en times tid (måske skal der tilsættes lidt vand )-
Det blendes og justeres med vand og krydderi –
Serveres med kogt pasta af en lille type og drysses på toppen med timian,
Jeg blande timian og groftkværnet peber i letpisket flødeskum, da suppen jo bortset fra 1 spsk olie er fedtfri .

15416173_1142854885810609_1966401301_n

Pandekager

Pandekager er, hvis de er lavet ordentligt en udmærket aftensmad –
Denne opskrift indeholder fibre (havregryn)og mætter bedre end almindelige pandekager,
Havregrynene gør dejen elastisk og nem at vende.
Det er en opskrift som jeg lærte af en diætist for 5 år siden, da jeg SKULLE tabe mig –
Jeg tabte ca 35 – 40  kilo uden operation men ved at fokusere på kost og vaner.
Jeg har en god pande, ikke en pandekagepande, men en keramisk i almindelig størrelse –
En almindelig pande kan bruges men der bliver muligvis brug for mere smør til stegning –
Hvis jeg har en liter mælk der SKAL bruges bager jeg pandekager og lægger dem i fryseren pakket med 12 stk i hver pakke.
OBS teflonpander kan være gode, men bliver MEGET varme, så juster varmen

Pandekager:
Jeg starter med at veje af i min skål på vægten,
300 g hvedemel
125 g havregryn
1/2 tsk salt
Dette blandes godt i skålen så kommer der
1/2 dl olie
5 meget store landæg
3/4 l minimælk (kærnemælk og “sur” mælk kan bruges)lidt mere jo længere dejen står –
Det hele piskes grundigt og spædes med  mælk til passende tykkelse.
Jeg bruger knapt/ca 1 l mælk og der bliver ca 35 store pandekager (24 cm),
og det er en rigtig RASMUS KLUMP- stak 🙂

Dejen SKAL hvile i køleskab et par timer, gerne til næste dag –

De bages ved ikke for stærk varme på begge sider –
Hos mig passer det at hælde en tyk stribe på midten  af panden og så vippe den til begge sider så løber dejen rundt og fordeler sig på panden

Her spises de med syltetøj men uden sukker (jeg spiser dem bare rullet sammen uden noget)

Dette billede viser resterne af pandekagerne (et par bliver brugt til madpakker)-
Resten vil “de 2 andre gerne have til morgenmad i morgen)

15327718_1141390729290358_794494219_n