Pitabrød – Brød og Pizzasnegle


Tricket til at få et hulrum i pitabrød skal ifølge en bager være at: pladerne varmes godt op (225 GRADER) – så lægges brødene på de varme plader og sættes i ovnen så hæver de OG der er blevet hulrum i mine pitabrød, så tak for tricket til bageren.

I dag blev der bagt pitabrød og grovbrød.
Da jeg alligevel skulle bage pitabrød, lavede jeg dobbelt dej og brugte halvdelen til Pizzasnegle til i morgen.
Fyldet til mine pizzasnegle var en bøtte med kødsovs der blev lagt i fryseren en dag der blev lavet kødsovs.
Den revede ost var også fra fryser – har jeg en rest ost river jeg den og samler det i en pose, vi bruger ikke stærk men mellemlagret ost, så virker det, stærk ost er jeg tvivlende over for.

 

Hjemmebagte pitabrød. (HUSK JEG LAVEDE DOBBELT DEJ)

6 stk.( dette er opskriften til)

3 dl lunkent vand
25 gr gær
1 spsk olie, 1 tsk salt + 1 tsk sukker
425 gr hvedemel + lidt til æltning og udrulning

bland gær i vandet og tilsæt resten – ælt til en blank og smidig dej –  lad den hæve til dobbelt str. – ælt dejen sammen og del den i 6 lige store boller – form bollerne til store flade brød –  på en melet bordplade – pitabrødene hæver lidt på bordet, imens ovnen varmes op. – brug 2 plader med bagepapir, sæt dem i ovnen og varm ovn og bageplader op til 225 grader. Tag pladerne ud og læg brødene på de varme plader – kom pladerne  i ovnen og bag pitabrødene ved 225 grader i 10-14 minutter til de er gyldne i kanterne og fint hævede på midten – her er varmluft ideel <3

Der blev bagt 6 store pitabrød af halvdelen af dejen

Den anden del rullede jeg ud til en plade – smurte kødsovsen på og dryssede med revet ost –
derefter blev den rullet sammen som en roulade og skåret i 12 skiver –
de blev lagt på 2 bageplader og bagt ved 200 grader i ca 14 minutter (ikke for mørke)

Brødene:
Jeg brugte 750 g mel-blanding til BRUNCHBOLLER fra coop, 325 g hvedemel og 325 g melblanding til havrebrød alle UDEN gær i –
9 dl lunkent vand blandes med en pakke gær (jeg brugte tørgær) – det meste af melet blandes i og dejen æltes til en dej der hæver til dobbelt størrelse – dejen æltes og deles til 3 brød der lægges i forme og hæver til kanten – kommes i en 200 grader varm ovn og bages ca 35-40 minutter (de skal lyde hule)

Brød til venstre – pizzasnegle til i morgen bagerst og kæmpe pitabrød forrest – (de er blevet meget store)

IMG_3303