Billig nem mad | Billigeopskrifter.dk

Billig og nem mad kan også være sund, selvom du er på et budget!

Sparerib,stegte pølser, salat og brød

Her hos od er der delte meninger om kød med ben i.
Jeg kan godt lide det – sønnen spiser det – min mand gider ikke kød med ben – undværer hellere. Derfor steger vi også pølser og når det er de gode pølser er det da ok. Vores DAGLIG-BRUGS har pølser fra coop med 80% kød i deres grilpølser. Selv om det er maskinudbenet kød er der så meget kød i at pølsen bliver fast, så dem køber jeg. Jeg bryder mig ikke om en pølse der er stærkt krydret – har oplevet at det kan lade sig gøre at sløre en pølse af “halvdårlig” kvalitet med krydderier. ;(

—————————————————–

SPARERIBS:

Jeg skar sparerib i stykker med 2 ribben –
lagde dem i et fad og smurte dem med den medfølgende sovs –
satte fadet i ovnen ved 200 grader i 15 minutter –
Vend dem et par gange under vejs.

——————————————————

SALAT:

Salaten i dag var ICEBERG-salat, agurk, tomat, rå løg og peberfrugt –
Hos os er ICEBERG-salat favoritten – andre vil hellere have hovedsalat,
der er faktisk stadig nogen der vil have kinakål – for mig er det en 70èr-ting,
men man skal da vælge det man kan lide 😉

———————————————————-

BRØD:

Brødene var pølsebrød – endnu en ting fra coop –
Jeg handler en del coop-varer i den lokale brugs –
Jeg bor på landet og jeg mener man skal støtte de lokale forretninger, så meget som muligt, men jeg skeler da til prisen også.
Vores DAGLIG-BRUGS har mange gode tilbud og mange ting hvor det bestemt ikke kan betale sig at køre efter.
Hvis man ikke støtter den lokale handlemulighed – bliver den jo på et tidspunkt lukket, OG det er en katastrofe for de små landsbyer.

———————————————————–

IMG_2531

 

Der er jordbær fra Spanien i øjeblikket, Vi holder alle meget af jordbær, de første der kommer er MEGET hvide indeni og MEGET faste – Nu er de gode, og meget saftige.
De duftede af jordbær , det gør de første ikke – så vi lod os friste af de røde bær – med mælk ligner det lidt sommer.