Jeg har frikadeller i fryseren , de bliver tøet op og bliver varmet v 180 grader i min miniovn,
i ca15-20 minutter, jeg vender dem undervejs.
Link til frikadeller https://billigeopskrifter.dk/frikadeller-til-fryseren/362
Stuvet hvidkål:
1/2 hvidkålshovede blev strimlet fint og kogt helt mørt –
Jeg tilsatte 2 spsk af de tørrede suppeurter fra ALDI –
Det ser lækkert ud og dufter bedre end kålen alene –
Kålen sies fra vandet MEN gem en liter kogevand til stuvningen(den hvide sovs) –
25 g smør smeltes og gryden tages fra varmen, der tilsættes 2 små spsk hvedemel pisk grundigt og tilsæt 1/3 af kogevandet fra kålen pisk godt og varm nu gryden op til det koger, mens konsistensen justeres med mere væde (må ikke være for tynd) –
Smages til med salt, peber og evt muskat (smager godt i hvide sovse) –
den godt afdryppede kål tilsættes og den varmes igennem.
TIP: hvis man ønsker en lidt blidere kål-smag kan væden når der justeres til sidst erstattes af mini/letmælk.
Vi fik en salat af revet agurk og græsk yoghurt der er smagt til med krydderurter og rødbeder til.
Sønnen spiser IKKE kål – Han fik pasta (en rest fra i søndags) til sine frikadeller m. chilisovs.