Jeg har fundet nogle opskrifter fra diabetesforeningen.
Dem har jeg tolket lidt videre på (inden for rammerne) –
Jeg har bagt kagerne i billige runde alu-forme fra Harald Nyborg, i stedet for en lille bradepande.
Almindelige forme kan også bruges ,men disse er kun 20 cm i diameter –
Så bliver de ikke større end vi kan spise dem, og jeg pakker dem i en pose til fryseren.
KANELKAGE : (rørt kagedej)
120 g yoghurt naturel
75 g sukker
150 g sødemiddel til bagning
300 g hvedemel
3 tsk kanel
2 tsk natron
3 dl kærnemælk
(her kan bruges 1,5dl yoghurt blandet med 1,5 dl mælk der står på køkkenbordet 1 time)
Rør yoghurt og sukker GODT –
Bland resten og rør det i til det er jævnt –
hældes i forme (her blev til 2 runde kager)
Bages ved 190 grader i 30 minutter til den er fast.
Den bliver lidt som en krydderkage –
Jeg lagde sukkerfri pålægschokolade på den varme kage og lavede furer med en gaffel.
RABARBERKAGE: (pisket dej)
Denne kage vil kunne bruges med al anden frugt, men rabarberne havde jeg i fryseren.
6 æg (jeg brugte 5, men mine er også STORE)
75 g sukker
75 g oliemargarine
3 dl mæk
350 g hvedemel
175 g sødemiddel til bagning
4 tsk bagepapir
300 g rabarber i små stykker blandet med 1 1/2 spsk rørsukker (almindeligt kan bruges)
Æg og sukker piskes godt med el-piskeren –
der tilsættes margarine og mælk –
Resten tilsættes under piskning på LAV hastighed –
Hædes i forme her 3 runde aluforme –
drysses med rabarberblandingen –
Bages ved 190 grader i 30 minutter