Stegt medister og ovnstegte kartofler


Stegt medisterpølse:
Jeg koger min medisterpølse først-
Det er et temperamentspørgsmål, JEG synes det er nemmere at give den et opkog og lade den trække i 5 minutter, når den bliver købt og SÅ lægger jeg den i fryseren –
Det hænger måske også sammen med at jeg køber 2 kilo af gangen når den er på tilbud hos slagteren i den lokale Super Brugs i Sakskøbing (den er god) –
I dag tog jeg en pose med kogt medister op og den skal så bare brunes på panden til den er pæn brun.

Ovnstegte kartofler
Disse kartofler er sønnens yndlingskartofler, han bryder sig ikke om kogte kartofler –
De er faktisk nemmere end at bruge frosne kartofler OG er en væsentlig bedre kvalitet –
TIP: Man kan koge til flere gange eller bruge en beregnet rest fra dagen før (der kan også bruges skrællede kartofler)

Starter med at koge kartoflerne (med eller uden skræl)–
De skæres over og lægges i en plastpose med 2 spsk olie, salt peber, paprika?, krydderurter eller hvad man synes – jeg brugte 1/2 spsk  blandingskrydderi med knust hvidløg og røget paprika,( fra grønthandleren) – Her bruger vi tit  bare groftkværnet salt + peber fra kværn.
Væltes lidt rundt og lægges på bagepapir i bradepanden –
Kommes i en 200 grader varm ovn i 15-20 minutter –

Salat serveres til og blandet frisk frugt til dessert

19359266_1325798017516294_1827184026_o