En rød peberfrugt, 1/2 stor gul peberfrugt, 1 stort frisk rødløg, 2 små fed friske hvidløg, 2 gulerødder – skrælles og ordnes og skæres i små tern (så er det nemmere at få grøntsager til at blive spist her hos os) – 1/3 spidskålshovet skæres i mindre strimler.
Ovenstående ligner “et mindre bjerg” men det klapper sammen under stegningen så det ikke fylder så meget (derfor er det faktisk en god måde at servere grønt på til dem der ikke elsker STORE bunker grønt)
150 g pasta koges, jeg havde en af de lidt mindre typer, men skruer kan fint bruges.
2 meget store frankfurter-pølser med baconsmag (købt i rema 1000 til 10 kr for 1 pose med 2 stk) – disse halveres og skære i skiver (Her ville en rest kylling, hamburgerryg, skinke eller i disse grill-tider pulled pork kunne bruges)
Så er forarbejdet gjort 😉
1 dyb pande, 1 wok eller en flad gryde varmes op med 3 spsk olie og man tilsætter først løgene og rister dem til de bliver klare resten af det grønne tilsættes og steger til de er næsten møre –
(her kan tilsættes 1/2 – 1 dl vand, det skal ikke brænde på – + vi ønsker ikke mere fedt)
Så lidt fylder de stegte grøntsager:
til sidst kommes de kogte pasta og pølserne i (jeg ristede pølserne på en tør pande først,det synes jeg giver en bedre smag- det er en smagssag)
Det hele varmes rigtig godt igennem og serveres med brød/flute til
Her blev serveret frugt til dessert