Bagning af rugbrød


Jeg kan lide hjemmebagt rugbrød ( det kan familien også),
Færdigkøbt rugbrød spiser vi ikke.

Sommetider laver jeg rugbrød efter denne opskrift fra “Alle tiders kogebog” på nettet,
den er god og til at gå til
Bliver som et “sønderjysk rugbrød”

Jeg bager det  50 minutter ved 180 grader – men det er min ændring 😉

50 gram Gær
3.3 dl. Maltøl eller almindeligt øl
2 tsk. Honning
1 spsk. Olie
1 tsk. Salt
400 gram Rugmel, groft
125 gram Hvedemel
 
 
Opskrift:

Gæren udrøres i maltøl. Honning, olie, salt, rugmel og hvedemel tilsættes. Hold lidt af melet tilbage. Dejen tildækkes med et viskestykke og forhæver i ca. 1½ time.

Dejen æltes godt igennem. Dejen formes til et stort brød. Brødet lægges på en bageplade og efterhæver i ca. 45 min.

Brødet snittes på langs med en skarp kniv og pensles med vand.

Rugbrødet bages i ca. 35 min. ved 200 grader C. alm. ovn på næstnederste ovnrille.

Når brødet er bagt, lægges det på en rist og afkøles.

Brødet kan spises, når det er koldt.

I dag brugte jeg en  rugbrødsblanding, dem fra NETTO er gode og ikke for salte.
Jeg brugte 2 poser, 1 pk gær og vand –
Rørte dejen (det er en blød dej) på køkkenmaskinen i 15 minutter –
Skovlede det op i 4 forme og bagte som bag på posen 1 time ved 200 grader –
Lagde et stykke bagepapir over de sidste 25 minutter.

Da jeg har 4 silikone-forme, var der ingen smøring eller foring med bagepapir –
De forme er alle pengene værd 🙂

Her står brødene til hævning –
Som du kan se laver jeg en lang revne i mine brød med bagsiden af hånden så bliver de ikke buede – men mere firkantede – det kan jeg godt lide.

IMG_2960