I 60èrne var der meget dåsemad, så frugtsalaten er en blanding af frisk frugt og dåse-ananas i tern (abemad) hertil rå-creme (indrømmet lavet på min måde) – selvfølgeligt kan man bruge pasteuriserede æg, jeg tør nu godt bruge mine egne æg, (de er lige fra baghaven).
Råcreme på den lidt sundere måde:
1 æggehvide piskes stiv som til flødeboller –
Der tilsættes egnet sødemiddel og der piskes videre –
til sidst piskes æggeblommen (måske kun den halve) i.
Det ligner og smager som en lidt lettere råcreme = minus sukker og piskefløde.
MEN SKAL LAVES I SIDSTE ØJEBLIK
Bagte hvide bønner m bacon:
Hvide bønner der har været sat i blød natten over, koges i RENT vand ca 1 time –
VANDET HÆLDES FRA og smides ud – her adskiller min opskrift sig fra den originale fra 1960 – I dag ved vi der udskilles giftstoffer i både iblødsætningsvand og kogevandet – det vidste man ikke for 60 år siden, så det er en rimelig ændring (synes jeg 🙂 )
2-3 dl tomatpuré krydres og blandes med en passende mængde bønner (dem man mener der bliver spist) – HER bruges hvidløgssalt og tørret timian.
Det hældes i et smurt ovnfast fad og dækkes helt med mange skiver bacon og bages i ovnen til bacon er sprødt ca 35 minutter her i min ovn ved 180 grader
(jeg bruger miniovnen, i den store skal det nok være ca 200 grader.)
Hertil skal jeg have råkostsalat af hvidkål, gulerod og rosin med en dressing af skyr, sennep og timian krydret med en dråbe sødemiddel, salt og peber.
Dette smagte rigtig godt og der blev spist op minus en skefuld bønner der kommer til “hønsemadammerne” i morgen tidlig.