Boller i karry m. ris og rabarberkompot


Boller i karry

Kulhydratfattige og allergivenlige kødboller(Minus mælk og mel, kan laves m. glutenfri havregryn)

400 g flæskefars røres med 2 æg og krydderier efter smag + 1/2 dl havregryn (her kan bruges glutenfri)–
Jeg brugte 1 tsk salt,  1/2 tsk peber og 1/2 tsk krydderiblanding.
Rør godt og det kommer til at hænge sammen – farsen har godt af at stå 1/2 time og hvile.
Min mand rørte dem med håndkraft, Men de kan også røres i food-processer)

De formes med en teske og koges i letsaltet vand til de er faste –
Tages op med en hulske og køler af.
De smager af KØD og hjemmelavet OG er utrolig nemme at lave.
De kan bruges til boller i karry – farsen kan bruges til frikadeller, farsbrød eller farserede grøntsager.

Jeg laver en karrysovs af 3/4 l kogevand fra bollerne –
Svitser karry i 1 tsk olie tilsætter kogevand og jævner med 1 spsk maizena rørt med letmælk
tilsætter bollerne og varmer det godt igennem.

Serveres med løse ris og rabarberkompot

Rabarberkompot:
Da min rare nabo tilbød mig hendes overskud af RABARBER (de var kæmpestore) men saftige, så jeg og manden skar dem i små stykker og  kunne så lægge 3,5 kg i fryseren.
Det sidste 1/2 kilo blev dampet møre i så lidt vand som muligt sammen med 225 g sukker –
Det syrlige/søde smagte godt til karry.

IMG_3294