Chevapcici (okseruller),pasta og tomatsovs


Chevapcici er små krydrede okseruller, alle unge ELSKER dem.
DE købes frosne (jeg har købt mine i Lidl), de skal bare tages fra fryseren og steges mens de rystes på en pande, så sætter jeg dem i ovnen og holder dem varme, mens tilbehøret bliver færdigt.

Pastaskruer koges efter anvisning på posen, da der er stor forskel på de forskellige produkter, 3 minutter er meget på pasta – mine økologiske skal have 9 minutter.

Tomatsovsen er ofte et glas færdigtkøbt vi smager til og varmer op – men i dag var den hjemmelavet og den blev god:
Jeg startede med at tage de tomater der var lidt “trætte”- der var en blanding af cherrytomater og en kæmpetomat. – De blev hakket – ligeledes hakkede jeg et løg og 2 fed hvidløg.
Lidt olie blev varmet op i kasserollen, det hele tilsættes med 2 tsk herbes de provence (franske blandede krydderier fra glas), der tilsættes 1 dl vand og tomatpasta fra tube (ca 60 g- lidt mere end 1/4 tube)
Disse tuber kan fås i mange supermarkeder, men den jeg køber i Lidl er rigtig god og billigere end 3 dåser koncentrat. Da jeg tit bruger lidt til dressing eller lignende er det billigere end at bruge dåser.
Koges godt igennem og smages til med salt, peber og honning (sødme er godt til tomat) 😉

Første billede er det jeg kom i tomatsovsen,
Andet billede er ved serveringen 🙂

IMG_2582 IMG_2584