Første halvdel af september


Vi tager en halvdel af gangen, men fryseren er fyldt og grøntsagskasserne er fyldt, Jeg elsker når jeg kan se at der er til laaaang tid.
Der skal syltes masser af blommer, brombær og hindbær – den ene søn sagde at han også gerne vil have nogle glas af forskellig slags. Jeg var ellers nået dertil hvor der er lavet nok til vores eget forbrug i vinter.

Jeg skal have syltet den sidste frugt, med dem jeg giver væk bruges ca. 75-85 glas marmelade om året og der laves mange slags – I haven er der stadigt noget at høste og i drivhuset har jeg tømt den ene side der er nu sået efterår/vintergrønt. Tomaterne har givet rigtig flot og der er frosset ned til vinterens forbrug. – Vi har hele sommeren haft squash men ikke i overflod, men skidt ikke alt giver ligemeget hvert år 🙂

1/9…… Flæskesteg m rødkål og dampet blomkål
(der bliver lavet carport hos sønnen, så vi er flere der gerne vil have mad)

2/9…… Suppe med kødboller + flutes
(tror det bliver en blomkålssuppe, da jeg har købt blomkål til en rimelig pris)

3/9…… Tomatbøf m halve stegte kartofler + koldskål
( det er en gammeldags ret fra en kogebog der blev udgivet i mellemkrigsårene).

4/9…… Fyldte kalkunsnitzel m.stuvet spinat og brunede kartofler.

5/9…… Pastagryde m grøntsager og friske tomater.
(bruger de grøntsager jeg har i skuffe og have)

6/9…… Brændende kærlighed m. rødbede (min livret)
(der kommer 1/4 Hokkaido græskar i mosen – det giver smag og en flot farve.

7/9…… Kyllingefrikassè m kartofler og asier.
(der en pose med kylling fra 31/8 der kan bruges)

8/9…… Gule ærter m rugbrød
(Her laves den i en vegetarudgave med synlige grøntsager)

9/9…… Æggekage med hjemmebagt rugbrød og purløgsdrys.
(hvis der er en rest kartofler skæres de i tern og kommes i)

10/9….. Pastafad m stegte krydrede pølser ovenpå.
(jeg har købt nogle små Italienske krydrede pølser på tilbud i Lidl)

11/9….. Curry med kikærter og løse ris
(jeg bruger en dåse kikærter, løg, squash, og gulerødder).

12/9….. En “græskarsteg” m. kogte grøntsager, kartofler og bernaisesovs.
(Vi bruger 1/2 butternut-squash som pensles med en marinade (det er en af min mands favoritter)

13/9….. Ris-frikadeller m rugbrød og rødbeder
(Jeg bruger resten af risene fra den 11/9 hvis vi er flere serveres det + kogte æg, tomater og pålæg)

14/9….. Biksemad m spejlæg og rugbrød.
(jeg gemmer rest af flæskesteg (endestykker og skiver) her laves biksemad af rent kød løg og kartofler.