Frikadeller og flødekartofler og kogte rosenkål


Jeg gjorde flødekartoflerne klar i formiddags – heldigt – for jeg havde det ikke så godt til aften
derfor er der intet billede i dag.

Frikadellerne var som planlagt den sidste pose fra fryseren –

Rosenkålen er kål der blev pillet af en stok vi har købt på Lolle-Frugt for 15 kr og der er nok til 4 gange, det er billigt at købe dem sådan.

————————————————————-

FLØDEKARTOFLER:

Skræl kartofler og skær dem i tynde skiver – læg dem i vand (så bliver de ikke brune)
Skræl og hak et stort løg, og drys med 1 spsk salt, 1 tsk peber og evt hvidløg.
Smør et fad med smeltet smør og læg de afdryppede kartoffelskiver i lag med løgene imellem,
Hæld 1/2 l madlavningsfløde over blandingen –
Sæt fadet i ovnen ved 180 grader i 1 1/2 time, da der var gået 3 kvarter lagde jeg bagepapir over – for at de ikke skulle blive mørke –
Tag dem ud og lad dem stå i 15 – 20 minutter før servering.
De passer sig selv , men skal i ovnen små 2 timer før spisetid 😉

—————————————————————-

FRIKADELLER:

Det var den sidste pose af mine egne “slagterdeller” , de kom i et fad og kom i ovnen de 20 minutter kartoflerne hvilede – så var de lune

——————————————————————

KOGT ROSENKÅL:

Rosenkålen blev plukket frisk fra stokken og alle de grimme blade blev pillet af de små hoveder.
De blev bragt i kog i letsaltet vand og kogte ca 15 minutter, da de var helt friske smagte de ikke så “bittert” som nogle rosenkål kan gøre –

——————————————————————

Som tidligere nævnt intet billede i dag – men maden var enkel og god <3