FRIKADELLER:
Jeg har brugt min sædvanlige opskrift til slagterfrikadeller – jeg lavede 1/2 portion og der blev 11stk – rigeligt til os 3, så da vi havde spist blev der lagt 3 stk i fryseren til pålæg.
TÆRTE MED PEBERFRUGT:
Tærtedejen er den nemme fra VÆGTKONSULENTERNE –
125 g light mayonaise (du læser rigtigt)
125 g mel
evt et nip salt eller sukker (hvis tærtebunden skal være kage)
Det røres sammen med en ske og æltes i skålen til sidst.
Denne dej rulles ikke ud, men presses blot ud i tærteformen og op ad kanten –
Den er meget blød og fedtet – men resultatet bliver godt.
NU kan den forbages i en varm ovn (ikke nødvendigt) men den bliver mere sprød i bunden.
1 gul og 1 grøn peberfrugt hakkes og kommes i –
Overhældes med 3 æg pisket sammen med 1 dl creme fraishe
bages ved 200 grader ca 1/2 time (måske lidt mere).
DRESSING:
Græsk yoghurt røres med 2 spsk mayonaise
smages til med 1 spsk chilisovs og 1 tsk ketchup (giver farve + sødme)
Serveres med kogte kartofler og lidt strimlet Ice-Berg salat <3