Glaseret hamburgerryg, rosenkål og kartoffeltern


GLASERET HAMBURGERRYG:

Glaseret hamburgerryg er jo dejligt nemt.
Jeg har det stykke hamburgerryg fra i går der er kogt.
I det skærer jeg nogle ridser – ikke særlig dybt – kun lige i overfladen.
Jeg blander en smørrelse af: 2 spsk honningsennep, 2 spsk brun farin og 1 spsk ketchup. Denne masse smører jeg ovenpå hamburgerryggen og lægger den i et lille fad.
Så sættes den i ovnen ved 180 grader i 20 minutter.
Skæres i skiver – pas på glaseringen er meget varm – og anrettes.

————————————————————————————————–

ROSENKÅL:

Vi kan lide rosenkål, andre hader dem, så brug nogle andre grøntsager.
De renses ved at de grimme blade skæres af med et snit fra bunden,
koges i letsaltet vand 10 -15 minutter.
Vandet hældes fra og de serveres ved siden af kødet.

————————————————————————————————–

FRITURESTEGTE KARTOFLER:

Kartofler fra i går blev skåret i  firkanter og friturestegt i frituregryden til de er gyldne, drypper af og drysses med lidt salt.

Jeg har en “minifrituregryde” fra LIDL, den var ikke særlig dyr og den opfylder vores behov – somme tider steger vi den ene halvdel af feks. pommes-frites og serverer og så steger vi de næste mens vi starter med at spise – så lang tid tager det jo heller ikke 🙂
Fordelen med en “minigryde” synes jeg er at der kun skal 1 l olie i – mange anvender 2 -3 l olie af gangen – denne olie skal skiftes – DET synes jeg er et stort spild, desuden er min gryde ikke så stor så der er plads til den på hylden 😉

IMG_2475

————————————————————————————————–