Fuldkornsbrød (fra min mands bedsteforældre)


Dette er endu en opskrift fra min mands bedsteforældre. Dejklumpen er en rigtig baljefuld, men jeg vil ikke begynde at dividere ud før jeg har prøvet originalversionen og da brød i dag kan fryses skal det nok blive spist.
Sønnen spurgte efter grovboller, så jeg sætter en plade boller ad dejen også.
Så får de lov at hæve lidt længere for at blive godt “fluffy” det synes jeg giver de bedste boller.

FULDKORNSBRØD:

125 g gær – lidt mindre hvis der bruges tynd sur øl
1 L lunken vand eller tynd sur øl
25 g salt
30 g sukker
100 g margarine eller fedt (jeg brugte margarine)
500 g hvedekærner helst knækket (koges i 3 minutter og nedkøles)
1,5 kg hvede eller blandingsmel (halvdelen gerne groftkværnet hverdagsmel)

Sådan lyder opskriften – ingen vejledning og ingen bagetider !

Jeg gjorde som jeg normalt ville gøre –
Startede med at røre gær ud i lunkent vand (havde desværre ikke sur øl) 🙂
Tilsatte kogte kærner (her brugte jeg en pose 5-kornsblanding der blev kogt og dryppet af, margarine, salt og sukker –
Og så kom der mel i og der blev æltet godt og længe –
Blandingsmel/Hverdagsmel erstattede jeg med 500 g grov hvid hvede og resten alm. hvedemel –
Så kom den hen og hæve til dobbel størrelse – dejen virker fin.

Har så tænkt at ælte dejen – forme den og sætte til efterhævning  – pensle med æg og bage ved ca 190 grader til de er gennembagte.
Det bliver spændende at se resultatet 😉
Brødene fik 30 minutter i ovnen og bollerne 12 minutter så kan de tåle en varmetur i ovnen efterhånden uden at blive mørke.

IMG_2478

Jeg har smagt på brødene de er meget gode – bløde indeni men alligevel med “kernebid” 😉