Min suppe er kogt på nogle flæskeben (stegeben), da jeg ikke har brug for en kæmpe gryde –
Jeg har brugt frisk grønkål (har den i haven, men frosne “grønkålskugler kan bruges) –
Jeg satte benene over i vand der dækkede, tilsatte 1 lille spsk salt og bragte det i kog –
jeg skummede suppen (fjernede det skum der danner sig på toppen) og tilsatte suppeurterne hele, så kunne jeg tage dem op efterhånden som de var kogte.
Urterne skæres ud og lægges i en skål.
Når benene er kogte tages de op og suppen sies.
Suppen bringes i kog og grønkål (mængde efter smag) tilsættes og koges op –
Urterne tilsættes og der jævnes lidt og smages til
Kødet kan pilles fra benene og serveres i suppen – jeg foretrækker at pille det af og så servere det en anden dag som frikasse, eller i karrysovs. Vi kan lide suppe med brød uden kød.
Desserten var revet RÅ æbler lagt sammen med et par knuste makroner og et tyndt lag kagecreme pyntet med chokoladedrys.