I dag var der hakkebøf m løg og kam-steg til dem der ønskede – jeg – (da jeg havde stegt til pålæg til jul)
Stegen stegte jeg i formiddag og der ligger nu 15 pakker kam-steg i fryseren –
Der er 5 store skiver steg i hver pakke – så der er nok til både sandwich og jul 🙂
Jeg skærer den på elektrisk pålægsmaskine når den er kølet af.
Min maskine er ikke en proof en, men en almindelig husholdningsmodel –
Købt for 150 kr i den lokale super-brugs.
Det er alle pengene værd, mange rester kan bruges til pålæg, og det er MEGET billigere end slagterens og kvaliteten er ikke ringere 😉
Hakkebøf m. løg
jeg formede 5 lige store bøffer af en pakke hakket oksekød, vendte dem i mel med salt og peber. Gemte det sidste mel til at jævne sovsen med.
Skar 2 store løg i ringe og stegte dem i lidt smør, så tog jeg løgene af panden og lagde en ekstra klat smør på, da det var brunet lagde jeg bøfferne på og skruede halvt ned, de skal stege til de er gennemstegte men ikke tørre, vi bryder os ikke om rødt kød her i huset, men husk at vende dem nogle gange
Sovsen lavede jeg på panden af stegeskyen tilsat lidt mel, pisk godt og tilsæt 1 dl æblemost, +lidt vand fra kartoflerne så sovsen bliver passende tyk, tilsæt et par dråber kulør og smag til med salt og peber. serveres med kartofler og nogle rødkål.
Kam-steg:
Svinekam er let at lave. På denne måde bliver den supersaftig med sprød svær:Se sværen efter på stegen, den skal være ridset ordentligt helt ned i fedtet.,Drys salt på og læg den i en lille bradepande, hæld 2 dl vand ved –
sæt den i kold ovn og tænd for 200 grader,
2 timer senere er min steg færdig. Der er sprød svær men jeg skærer den af og lægger den på bagepapir på bagepladen og mens stegen hviler får de 5-8 minutter under grillen SÅ er de boblende og sprøde (PAS NU PÅ ).