I dag har min mand og jeg holdt fridag så vi har “leget turister” i Nyk.F –
Der er en del ting vi ikke har set – 1 af dem var “vandtårnet” der er et spændende projekt for unge – der er udstillinger hele vejen op og en cafe i bunden.
Øverst er der udsigt over det meste af byen, men der er MANGE trin 132 op (men en rigtig god trappe) – Jeg tog halvdelen og nød udstillingerne på vejen (manden tog HELE vejen).
Derfor valgte vi at lave let mad i dag –
Hamburgerryggen blev kogt i 40 minutter – hvilede i 20 –
Blev skåret i skiver og serveret med en rest kold kartoffelsalat fra i går + en broccolisalat.
Broccolisalaten købte jeg i LIDL –
Den var god – vi tog ca halvdelen og blandede den medfølgende dressing i –
Hvis vi havde taget hele salaten ville der ikke være dressing nok –
ELLER den ville være meget tør (men smag og behag er jo forskellig) 🙂
Salaten var meget fint skåret broccoli, lidt spidskål og forårsløg iblandet rug-kerner –
En god og mættende grov salat 🙂