KOLD KARTOFFELSALAT:
Mayo (måske LIGHT?) blandes med creme fraiche (mager skyr) i forholdet lige dele af hver (hvis man ønsker den tyndere kan tilsættes et par spsk mælk).
Der smages til efter ønske – her hos os, 2 tsk sennep, salt, peber og krydderurter, men kunne også være sennep, karry og koriander eller sød chilisovs, hakket chili og lidt ketchup.
Kolde kartofler (fra i går) skæres i skiver – blandes med finthakket løg, det hele blandes i dressingen og sættes i køleskab.
Ved servering pyntes med purløg og og tomat.
En anden variation af kartoffelsalat vi bruger er: rå grøntsager blandes med kartoflerne INDEN de kommer i dressingen.
Grøntsagerne skal være MEGET småtskårne feks. agurk, blomkål, ærter, radiser, tomat uden væden. Det giver en salat der har lidt mere bid, og kan drøje lidt på de nye kartofler, hvis man ikke synes der er helt nok 😉
—————————————-
Frikadeller var en rest fra i går (min mand er IKKE vild med kylling)
—————————————–
KYLLING:
Kyllingen var kyllingelår, der blev marineret i 4 timer i en marinade jeg blandede af:
2 spsk. ketchup, 1/2 dl olie, 1 spsk sød chilisovs, 1 fed knust hvidløg, og så alle de krydderier man har lyst til – her fik den knuste chiliflager, citronpeber,salt og paprika – til sidst ca 1/2 spsk akaciehonning for at runde smagen af. 😉
I en bradepande og steges 50 min ved 200 grader
——————————————