Jeg formede 7 “bøffer” af godt hakket skinkekød, vendte dem i rasp og krydrede dem godt med salt og peber.
Stegte dem i halvt olie og halvt smør.
Serveret med resten af salaten fra i går og stuvede grøntsager smagte det godt.
Stuvede grøntsager:
3 gulerødder, 1 stor håndfuld blomkålsbuketter og 2 pastinakker ordnes og skæres i mindre stykker – koges så der stadigt er bid i –
Sovsen laves af 1 stor spsk smør og 1 spsk hvedemel med top, spædes med mælk til sovsen er passende – krydres med salt, peber og et drys muskatnød.
grøntsagerne hældes fra vandet og lægges op i sovsen –
varmes men rør ikke grøntsagerne i stykker.
Når jeg bruger en rest salat tilsætter jeg enten en håndfuld ærter der er tøet op eller som her, 1 minidåse majskerner – så bliver en rest pludselig til en skål salat.
Dressingen var tykmælk med lidt sød chilisovs + 1 spsk ketchup.