Lammekebab på kartoffelbund og pilaf af bulgur


LAMMEKEBAB PÅ KARTOFFELBUND:

Disse kebab er lavet af hakket lam vi købte i Gårdbutikken i Sakskøbing i lørdags, der er kvalitetsvarer fra lokale leverandører på Lolland-Falster – fedt koncept <3

1 pakke hakket lam (her 445 g) blev æltet med  en blanding af:
*1 æg, 1 lille løg, 2 fed hvidløg, 1 håndfuld krydderurter fra drivhus (grov persille, timian, lidt salvie og en kvist rosmarin), 2 skiver toastbrød*
Det fra * til * kørte jeg i mini-hakkeren, det vil kunne finthakkes med en  god kniv, men mine håndled kan det ikke  🙁
Tilsidst krydrede jeg det med 1 lille spsk paprika, salt, knuste chiliflager og CITRONPEBER (holder meget af dette produkt, da det tilfører et strejf af citron der ofte understreger madens smag).
Farsen deles og formes til ca 10 aflange “frikadeller” rundt om et træspyd, de forsteges så på panden og lægges ovenpå et fad med kartoffelstykker der er vendt i olie og krydderi efter smag.
Jeg lod kartoflerne stege 1/2 time ved 180 grader og lagde så spydene ind ovenpå i yderligere 20 minutter.

Tips: Jeg fandt ud af at det var nemmere at forme de aflange “frikadeller”, forstege dem OG så sætte pind på end at stege dem med pind 😉

———————————————–

PILAF AF BULGUR:

Bulgur Ca 1,5 dl blev kogt op og trak i vandet 10 minutter.
2 forårsløg og en lille rød peber skæres i bitte små tern.
Lidt smør/olie varmes på panden og bulgur og grønt vendes rundt,
tilsættes 1/2 dl vand og damper tørt,
til sidst tilsættes lidt græskarkerner og solsikkekerner (brugte lidt “salat plus” fra ALDI ) + 1 spsk citronsaft.

——————————————-

IMG_2601