Lasagne og salat


Lasagne:

Jeg lavede en kødsovs af 500 g oksefars  som jeg brunede godt, tilsatte 2 hakkede løg og 3 hakkede gulerødder, her er der frit slag med grøntsagerne, skulle jeg lave den til min mand og jeg alene ville den være ren vegetarisk med mange rodfrugter, men det kalder sønnen forurening af lasagnen. Herefter tilsatte jeg en dåse hakkede tomater m. basilikumsmag og 2 dl vand, kogte godt igennem og smagte til med paprika ,salt og peber. småkoger så i mindst 1/2 time (det får det hakkede kød til at suge væde og smag til sig), jeg ender med 1,5 – 2 liter kødsovs – der må godt være lidt væde ved – lasagneplader suger det.

Bechamelsovsen er en opbagt sovs af 50 g smør der smeltes tilsættes 1 dl mel og piskes godt, så tilsætter jeg 1,5 dl varmt vand og koger igennem mens jeg fortynder med mælk (ca 1 liter), sovsen skal være tynd.

først hælder jeg 1/3 sovs i et fad så lasagneplader så lidt kødsovs, igen et lag plader og igen et tyndt lag kødsovs, gentag til 4 lag plader og 3 lag kødsovs, så hældes resten af sovsen over lasagnen, mens der prikkes lidt hist og her. Drysses med revet ost.

Sættes i en 200 grader varm ovn og bages ca 40 minutter.
Hviler mindst 20 minutter før den spises. Den har godt af at sætte sig, den bliver nemmere at skære i, (og lige fra ovnen er den uhyggelig varm).

Ofte fryser jeg halvdelen af kødsovsen ned til en gang pasta med kødsovs,
men i dag lavede jeg min mindre bradepande som jeg plejer at bruge, + 1 LIDT mindre igen så kunne de lige stå ved siden af hinanden i ovnen 🙂
Brugte hele kødsovsen – 750 g pastaplader –godt  1  liter hvid sovs

Vi fik salat til af iceberg-salat, revet squash, ananas og små halve blommetomater.
Dressingen var chili-mayonaise der var rørt med lidt mælk.

Der blev en  lasagne + 1 stykke tilbage.
Det blev pakket i bagepapir og 1 plastikpose.
Skal så bare have posen af og sættes i en kold ovn indpakket i bagepapiret –
Sæt termostaten på 175 grader, når den temperatur nås er lasagnen gennemvarm.

IMG_3015