Rugbrød uden gær (skal ikke hæve så det er hurtigt)
Dette er ikke min opskrift på rugbrød -Hjemmebagt rugbrød med surdej – indrømmet – DEt smager GODT –
men desværre tager det tid og planlægning (og de 2-3 rugbrød er hurtigt væk).
Disse er hurtige og er en opskrift jeg har fået lov at bruge her på siden.
Den har flere fordele : Er hurtig – Er nem skal ikke hæve(blot røres sammen) – Man kan variere den efter hvad man kan lide eller har i huset (hvedemel, rugmel og havregryn er et godt udgangspunkt) – Jeg brugte skoldet bulgur, fuldkornshvedemel og havregryn som det “blandede mel” – droppede kerner (bryder mig ikke om brød med kerner) – så faktisk er de billige at bage.
Kunne også finde på at tilsætte revet gulerod, revet kogte kartofler eller kogte ris – eller måske noget helt andet 🙂 .
1 l kærnemælk
4 dl vand
1/4 dl sirup
1 spsk salt
5 tsk natron
350g hvedemel
350g groft rugmel
700g blandet mel (Så groft eller fint det ønskes)
ca 100g solsikkekerner, hørfrø eller græskarkerner (Jeg giver dem en tur i minihakkerne – jeg bryder mig ikke om grove kerner)
det hele røres sammen og hældes i 2 rugbrødsforme bages ved 200 grader i 1 tine og 15 min pakkes straks ind i vådt viskestykke når de er taget ud af formen når de er kolde lægges de i en pose natten over med viskestykke og kan bruges næste dag. er fryseegnet.
Denne opskrift er fra LISSI NIELSEN