Jeg er af den overbevisning at du skal have fat i ALLERGIKOGEBOGEN af Alice Sherwood – den er for mig uundværlig da den giver så mange “små fif” der gør det nemmere at leve med allergi – der er opskrifter der alle omskrives til ægallergi – mælkeallergi – nøddeallergi og glutenallergi og frem for alt ingen løftede pegefingre men masser af brugbare oplysninger – den er det sted JEG slår op først 😀
I skal passe på med krydsallergier og prøve jer stille og roligt frem –
Det lyder som rigtigt at mælk skal væk eller erstattes med en ris/havredrik (supermarkeder har dem)-
Hvad med Laktosefri mælk og fløde er det afprøvet?
Jeg tror i skal prøve med en så ren kost med så få produkter som muligt (af hensyn til sønnen)
De fleste grøntsager kan bruges – hvis der så tilføres nogle få produkter af gangen kan du observere om han får problemer – ofte er det i denne fase 2 skridt frem 1 tilbage (desværre).
I skal da naturligvis spise det samme alle sammen der er ingen grund til særbehandling (selvfølgeligt kan resten af familien bruge mælk) – hvis man kigger i supermarkedets køle/frysediske er der flere muligheder –
Har du retter du ved i kan lide i familien så skriv hvilke og jeg skal så vidt muligt finde et alternativ til dig.
Grøntsager er et godt produkt – ris og pasta kan også fås i egnede variationer
Brød er ok HVIS der læses deklarationer.
Frugt i de fleste afskygninger kan bruges – kød ligeledes
Det der er problemet er mælk, ost og fløde HER må bruges erstatninger –
OBS pålæg + kager HER er mange fælder, men undersøg produkterne, så du finder de produkter der er sikre for jer (laktose, maltose osv er i mange ting) undgå hellere et produkt end at risikere at blive syg af det.
Mange af mine opskrifter (ja hele uge 43 kan laves allergivenlig) kan bruges men istedet for at hælde mælk i sovsen tilsættes feks vand fra grøntsager eller kartoflerne det smager godt alligevel – til kartoffelmos koger jeg en pastnak og nogle jordskokker med det giver en blød mos der let moses uden tilsætning af væde (kun salt og peber og måske lidt persille) 😀
Olie har i jo ingen problemer med , det kan bruges i stedet for smør og skal der bruges smør kan der bruges en mælkefri udgave fra feks coop (det bruger min nevø)
De steder hvor der bruges sovs (eks.karrysovs) bruges der bare et soya eller risprodukt eller hvis i kan tåle det et kokus-produkt eller simpelthen væde og lidt majsmel
Som du kan se kan du bruge en ganske normal madplan – men det er vigtigt at tage hensyn til allergi, men for alles skyld også at af mystificere den så den fylder mindre.