Madplan for maj måned 1/5 – 31/5


Nu skal det sidste sættes i haven og i løbet af maj skulle drivhuset gerne være oppe at køre med planter osv –
I år sætter jeg alle planter i drivhuset i jorden, og bruger derfor de vandingskasser der har overvintret der ude langs hegnet, så er der mulighed for opbinding på hegnet – der er det også muligt at tage haveslangen og fylde dem op. Vi bruger opsamlet regnvand til vanding så længe det er muligt – vi har en dyk-pumpe der sættes i en(ja vi har 4-5stk) tønde og så kører det bare.
Vi skal have hentet 10 plantesække – der skal bruge en 5-6 stykker til vandkasserne og jeg drysser et par hvis der er et bed der trænger.

Når jeg skriver grøntsager er det fordi det ikke er til at sige hvilke det er til at få, så snart der er squash i haven bruger vi af dem sammen med krydderurter – der er rigtig mange muligheder for at anvende squash, og det er en nem plante at have både i bed og i krukker, børn elsker at se dem gro , de gror næsten mens man kigger på dem.
Hvornår der ellers er noget parat er ikke til at sige på forhånd det svinger fra en gang i maj til ind i juli (ja allerede sidste halvdel af april vrimler det med små asparges) – Alt afhænger af vejret. Som regel er salaten, asparges, små squash og nye kartofler noget af det første der kommer sammen med krydderurter
Dessert får vi ofte, men tit er det frisk frugt skåret ud i mundrette stykker, skal der pyntes anrettes det med en skefuld græsk yoghurt m. vanilje. – Vi skal også have den sidste frugt fra fryseren brugt til feks. frugtgrød. Så snart rabarberne er klar, kan det være rabarbertærte eller grød –

Jeg har ikke skrevet noget på til middag de sidste dage af måneden – Hos os er en madplan, noget vi har, fordi vi så får brugt det vi har samtidigt med at vi spare lidt penge, når vi ikke handler konstant. Det er IKKE sur pligt, der kan dukke noget op, eller vi kan lave noget der gør at vi ikke får lavet mad – Enten laver vi noget meget hurtigt, eller vi finder på noget andet – Vi kan så flytte en middagsret, da der ofte vil være handlet ind til det. Sådanne rokeringer er kun tegn på at der leves et liv og DET skal der være plads til.

1/5 Onsdag……..Krydret kyllingepande m pasta-penne og grøntsager.

2/5 Torsdag…….Gryderet + ris ———- blommegrød

3/5 Fredag……..Burger udefra (leveret efter individuelle ønsker(barnebarn kommer)

4/5 Lørdag……..Hakkebøf med løg, brun sovs og kartofler

5/5 Søndag……..Flødekartofler, salat og Slagterpølser – jeg har nogle tykke pølser fra slagteren med kød i, måske er de lidt dyrere men vi spiser ikke meget kød, så kødet skal være en god kvalitet, vi har lyst til at spise – de kan grilles eller steges efter humør 🙂

6/5 Mandag……..Suppe + flutes ———– æblekage.
Her tages de grøntsager + gerne en squash der er – de skæres i stykker og de hårdeste grøntsager svitses og koges halvt møre i en boullion, husk krydderurter hvis man har dem i potter som jeg – de resterende grøntsager Squash, spinat fra drivhuset og nogle tomater (fra frost) tilsættes sammen med en håndfuld pasta – når pastaen er mør er suppen færdig og serveres med flute eller andet brød.

7/5 Tirsdag…….Æggekage m rugbrød ——- 1 hjemmebagt rabarberkage.

8/5 Onsdag……..Rugbrød m kartofler, sild, æg og tomat + noget fra fiskebutikken (må se hvad vi kan få) –
Jeg vil godt have nogle stegte asparges (fra aspargesbedet, de flækkes og steges på begge sider i lidt palmin. Med en smule mayonaise og en skive tomat eller stegte løg er det fantastisk pålæg.

9/5 Torsdag…….Koldskål m kammerjunker .

10/5 Fredag…….Aspargestærte, pasta og(evt ristede pølseskiver) – Jeg bruger grønne asparges fra haven der blot er let dampet.– hvis der er en rest kogte kartofler skives de i tynde skiver og kommes i bunden af tærten.

11/5 Lørdag…….Forloren hare m rabarberkompot, brune + hvide kartofler.

12/5 Søndag…….Nye kartofler, grønt fra haven + rugbrød.
(Godt rugbrød og friske æg, grønt fra haven – findes der noget bedre ? )

13/5 Mandag…….Ramen m nudler og grønt serveres med halve kogte smilende æg.

14/5 Tirsdag……Rød frugtsuppe med tvebakker ———- Nybagte boller.

15/5 Onsdag…….Risengrød.

16/5 Torsdag……Gratineret pastastykker, skinkestrimler og broccoli? + Foccacia-brød.
Et fad smøres og kogt pasta kommes i bunden, skinkestrimler og dampet broccoli ovenpå og bechamelsovs øverst drysses med revet ost – Ind i ovnen ved 185 grader, jeg lægger låg på mit fad det første kvarter (evt dæk med folie) – låget tages af og det får 15 minutter mere. Serveres med feks foccacia brød.

17/5 Fredag…….Jordskokkesuppe m resten af foccacia-brødet + kryddersmør.

18/5 Lørdag…….Fritter og stegte grøntsager + yoghurt rørt med hvidløg og krydderurter.
Der er frosne frikadeller, hvis nogen vil have kød.

19/5 Søndag…….Flæskesteg m rødkål og hvide og brunede kartofler.

20/5 Mandag…….Kærnemælksuppe med rosiner – rabarberkage m. flødeskum.

21/5 Tirsdag……Stuvede gulerødder drysset med persille, asparges og kartofler.

22/5 Onsdag…….Friskbagt franskbrød + rugbrød m. forskellige oste og peberfrugt (gammeldags ostebord) – frisk frugt

23/5 Torsdag……Biksemad + rugbrød – kartofler fra tirsdag, der er kamsteg (fra søndag) i fryseren.

24/5 Fredag…….Stuvet grøntsager, kartofler og tomatsalat med tzatziki – Melon, appelsin og banan

25/5 Lørdag…….Krebinetter med dampede ærter og gulerødder + en slags fritter.

26/5 Søndag…….Rugbrød m fiske-filetter + pålæg.

27/5 Mandag…….Nye kartofler med Amagergryde og masser af frisk persille – sveskegrød

28/5 Tirsdag……

29/5 Onsdag…….

30/5 Torsdag……

31/5 Fredag…….