2. del af april (15/4 – 30/4)


I denne halvdel af måneden burde vejret være bedre og om ikke så længe kan jeg se efter de første aspargesskud, normalt høstes de omkring 1.maj men der kan i en god periode godt være nogle få sidst i april – mine asparges har jeg haft i knapt 5 år, de første 2 år må man ikke høste, de danner rodnet – det 3. år skar vi de steder der kom flere – sidste år var der mange og naboen smagte dem nogle gange. I år skulle der gerne blive en hel del, men at dyrke asparges er en tålmodighedsprøve (normalt ikke min spidskompetence), men udsigten til at skære grønne asparges de næste 10 år gjorde udslaget her – asparges er for mig ren forår, præcis som jordbær er højsommer – Vi kan lide at spise de frugter og grøntsager der er i sæson – overskud fryses eller syltes, så ved jeg at det vi evt spiser af evt frugtgrød og marmelade i løbet af året, i hvert fald har en hvis kvalitet.
Når drivhuset kommer i gang fryser jeg en del tomater, der bruges i stedet for dåsetomater ellers opbevares frugt og grønt far haven længst muligt køligt og mørkt – det der ikke kan det, bliver foræret væk, men i sæson er tomater, squash, agurk, kartofler og krydderurter altså en stor del af vores kost blandet med friskeæg – så er det mad vi aldrig bliver trætte – til gengæld er vi så kræsne at “friske” tomater og agurker uden for sæson ikke spises meget, da det oftest ender som hønsefodder her.

15/4……..Stuvet spinat, halve æg og brunede kartofler. ——– Rest af pandekagerne fra i går.

16/4……..Stuvede ærter og gulerødder evt i tarteletter, ——— Blommegrød.

17/4……..Æggekage m bacon radiser og tomat. ——— Rest af blommegrød.

18/4……..Øllebrød m flødeskum og dampede æbleskiver.
På denne måde smager øllebrød altså godt – mensæt rugbrød i blød i mørkt hvidtøl/vand og damp tynde æbleskiver møre i lidt vand (resten kan evt fortynde øllebrøden) server kold flødeskum og æblerne ovenpå.

19/4……..Pasta og tomatsovs. ———- Chokoladekage.

20/4……..Hakkebøf m. bløde løg. ——– Æblekage.

21/4……..Hjemmelavet pizza. ———— Brombærgrød.

22/4……..Kærnemælkskoldskål m knuste tvebakker. —— Rugbrød m ost og honning

23/4……..Gryderet m kylling, grøntsager og hvidkål.

24/4……..Risengrød m kanel og rød saft. ——— Nybagte boller.

25/4……..Tærte med grøntsager (måske asparges og ricotta) —— rest af boller.

26/4……..Kyllingenuggets, pommesfrites, og stuvede grøntsager. ——— æblekage.

27/4……..Kartoffelmos, masser af ærter og frikadeller + rødbeder.

28/4……..Rugbrød m rester og pålæg

29/4……..Brunkål m rugbrød. ————— makroner, blommemos og flødeskum.

30/4……..Kartoffelpie m smeltet smør ——– frugtsalat (abemad)