Madplan for November


Nu er det efterår og det kan mærkes det er blevet koldt når det blæser og nattefrost har vi haft her – Det er jo normalt på denne årstid, men hvad der ikke er normalt er at mange nu skal spare på det almindelige forbrug en familie nu en gang har – JEG nægter at fryse, men behøver altså ikke varme som på en sydhavsø 🙂 –
Vi valgte at se hvad der kunne spares på elforbruget her i vores hus –
Vi (sønnen) gik alle rum efter og fandt flere småting der kunne hjælpe:
Mit hæve-sænkebord til strikkemaskinen bruger over 50 kroner i strøm om måneden ved at stå stand by nu trykkes der på kontakten når det skal bruges.
Sønnen var slem til at tømme vores el-vandvarmer når han tog bad, nu tager han køligere og kortere bade + der er varmt vand til andre 🙂 .
Alle lamper er tjekket – der er supergode sparepærer i alle lamper.
Vaskemaskinen fyldes (men stoppes ikke) ellers venter tøjet til der er mere vasketøj. JEG var slem til at bruge en dag til vaskedag og så kunne jeg efter sortering godt vaske en maskine der var godt halv fyldt, det sker ikke mere, OG så tidsindstilles maskinen til det tidspunkt hvor el er billigst, finvask kortes af i tid og grader (alt hjælper)
Opvaskemaskinen behandles lige sådan, her fyldes den helt op og tidsindstilles til at vaske om natten.
Når der laves mad tænker jeg på at være energibevidst – jeg laver alt vores mad i air-fryer + en dampkoger, ja og nu skal jeg til at bruge slow-cookeren (den bruger lidt varme i længere tid –
På 5 timer bruger 1 kilo wat – fordelen er så at den er god til gryderetter der indeholder alt hvad der spises til aften minus et stykke brød og det passer sig selv –
Jeg bruger meget sjældent min ovn i komfuret og 1plade på komfuret bruges til evt bruning eller til evt at lave sovs.
Jeg kan sige at det hjælper fordi 1.okt betalte jeg 3045 kr i strøm og 1. nov skal jeg betale 1570 kr. – Vi betaler strøm hver måned og det er vist vores dyreste post, men vi har el-vandvarmer, elvarme på værelser og i badeværelset, vi har el-lader til sønnens hybridbil – Vi er en familie der elsker gadgets, men det kan altså betale sig at slukke for de ting der ikke bruges så ofte –
I de perioder hvor strømmen har været meget dyr kører han på benzin frem for el, når han kører på el lader den om natten hvor det er billigst. Jeg synes at det er flot at vi har kunnet halvere vores elregning, vi havde ventet en besparelse, men ikke så meget.
Det er helt klart nye vaner der bliver her i huset for selv med en lavere elpris vil jeg hellere bruge pengene på noget andet.

Jeg har fundet mine 2 store kasser frem fra loftet – i den er de ting der skal bruges , juleting og  lyskæder når de første  ting  der skal op er hængt op, bliver der en tom kasse  og i den stiller jeg de  ting der skal bruges i julen – Vi sætter pris på en hyggelig jul, men behøver ikke alt – Vi giver kun gaver til dem vi holder jul med og så nogle enkelte – Jeg synes vi er heldige at vi har mulighed for det (med lidt omtanke) – Jeg er klar over at julen bliver en  udfordring i år for mange.

Jeg har spurgt efter ønsker til madplanen og der er kommet nogle gode bud, både på FB og PB, efterhånden vil jeg bruge de fleste – nogle kommer ikke med da de simpelthen er for dyre, budgettet skulle gerne holdes

1-11
Skipperlabskovs m persille og brød
En opgave for slowcookeren, så det er mors fridag

2-11
Tomatgryde med halve æg

3-11
Boller i karry med ris og råkost

———-Får en gæst (Sommer) i et par dage———-

4-11
Fladfisk m persillesovs + salatfad

5-11   Lørdag
Flæskesteg m. rødkål + halve æbler m gele

6-11
Frikadeller m flødekartofler + salat

7-11
Pastaret m røget laks

8-11
Langtidssimret nakkekoteletter med lidt rodfrugter + pommes frites

9-11
Risengrød (koges fordi jeg vil lave risalamande i morgen) / alternativet er rugbrød

10-11 = Mortens aften hvilket her betyder andesteg + medisterpølse   hvide og brunede kartofler  samt rødkål.
(jeg vælger en andebryststeg + medister)

11-11
Pølser og kold kartoffelsalat  = mors fridag <3

12-11     Lørdag
Hakkebøf m rødbeder

13-11
Hønsekødssuppe m flutes

4-11
1 ret fra slow-cooker med oksekød a la gullash + mos

15-11
Fiskefrikadeller m fyldt pasta og ærter.

16-11
Forloren hare m ribsgele

17-11
Brød m pålæg

18-11
Karrygryde  m ovnstegte kartofler.

19-11    Lørdag
Pandekager (mors fridag)  = mors fridag <3

20-11
Millionbøf n kartoffelmos

21-11
Gule ærter m kogt medister og kogt bacon

22-11
Selleribøf m løg / alternativ 1 pizza fra fryseren

23-11
Brændende kærlighed med  ærter

24-11
Smørrebrød   =mors fridag  <3

25-11
Seranoskinke og røræg /alternativ kan vælges bacon

26-11     Lørdag
En lun kyllingesalat m blomkål, broccoli og tomat

27-11
Snitzel m brasede kartofler og ærter / alternativ er pommes frites

28-11
Amagergryde m kartofler

29-11
Boller i karry m råkost (det hører altså til hos os når der er karryretter)

30-11
1 stor pande med pandegrønt og spejlæg
Jeg steger en pande med fint skåret grønt og sidst slås æg ud ovenpå og der lægges låg på.