Madplan for uge 13


Denne uge har jeg lavet en liste over hvad der SKAL bruges i ugens løb –
JEG har ikke tænkt mig at opfordre til at gå efter tilbud i denne tid –
SELV handler jeg hos den lille lokale købmand 1 gang om ugen – fordi der er så stille og roligt og vi er måske 2 max 3 kunder i hele butikken.
1. det gavner den lokale købmand, der jo også mister omsætning nu
2. det gavner mig, der er i den udsatte gruppe da jeg er multi-diagnostiseret
3. det går hurtigere og vi kan få det vi skal bruge, måske kommer det til at koste lidt mere –
men (undskyld sproget) skide være med det i denne situation 😀
Så pas rigtig godt på jer selv derude <3

Mandag:…….Boller i karry m ris og revet gulerødder (lav en portion kødboller, der bliver mange og frys   halvdelen ned) (á 600 g hakket okse)
JEG bruger bollerne fra denne opskrift

Italienske kødboller m pasta

Tirsdag:………Min mand har fødselsdag – så han har bestilt hjemmelavet pizza m skinke og ananas og så tager vi en flaske rødvin til pizzaen – HER er det muligt at lave minus kød
Om eftermiddagen skal vi have lagkage til kaffen –

Onsdag:……..tror det bliver chili sin carne -HER er det jo uden kød
Det smager rigtig godt og vi får rodfrugt-mos til OG det er en af de få gange vi spiser chips til maden.(hvis man har lyst)

Torsdag:……Pasta og kødsovs (det plejer at være et hit hos børn)  + råkost
Jeg bruger  200g oksefars + et stort løg
Jeg svitser 200 g hakket okse med løg tilsætter 1 ds hakkede tomater og lader det koge under låg 1/2 time – (måske skal der tilsættes lidt væde) server med pastaskruer(med ekstra protein) + råkost

Fredag:………Frikadeller m kartofler – rør frikadeller som i kan lide dem, server med kartofler og revet gulerod sovs efter eget ønske eller kryddersmør –  (vi bruger meget hjemme-rørt kryddersmør,  den købte er for salt)

Lørdag:…….Pølsehorn m bidegrønt   – HER kan der vælges veggiepølser
–  Her vælger du pølser med 80 % kød  –  De behøver ikke være grove og dyre, men der findes nogle der ligner dem børn kan genkende  – LIDL , NETTO og REMA har alle en variant (7 store pølser bliver til 14 pølsehorn, det burde være nok)

Søndag:……..Italiensk Farsbrød med lun pastasalat og flute
Brug denne opskrift til farsbrød (kom lidt italiensk krydderi og lidt ost i farsen)
https://billigeopskrifter.dk/smaa-farsbroed-m-aerter/5424 —– pastasalat er nykogt pasta med en håndfuld  ærter (fra frost), et par tomater skåret i tern og lidt hakket persille/timian eller oregano – det bliver hvidt, rødt og grønt som italienske flag og krydderurterne dufter lidt af italien <3

INDKØBSLISTE: (dette er hvad der SKAL være – denne gang synes jeg du skal handle i en butik efter eget valg ud fra om der er et tidspunkt hvor der ikke er for mange kunder )-
I disse  CORONA-tider skal vi ikke støve rundt efter de gode tilbud men handle det vi skal bruge og så hjem igen 😀
2 x oksefars den ene deles og der bruges 1 1/2 pk mandag og 1/2 pk torsdag(halvdelen af bollerne fra mandag fryses til en anden gang), 800g flæskefars, pølser, skinkestrimler
7 L mælk, havregryn, hvedemel, 2x gær, pastaskruer, ris,
Kartofler, rodfrugter, gulerødder, 1 agurk, evt krydderurter
2 ds tomater, frosne ærter, frosne majs, ketchup, 1-2 leverpostej,  2 pk pålæg, 1 glas syltetøj, 1 smøreost,

Nogle generelle tanker om hvad der er godt at have:
Jeg bor på landet, gider ikke handle konstant (så bruger jeg for mange penge)
Jeg har nogle ting der ALTID skal være i køkkenskabet –
Jeg fylder løbende op, så det føles ikke som en økonomisk belastning at holde det ved lige-
100 kroner rækker langt til genopfyldning og så kan jeg en gang imellem tage en uge hvor jeg kun køber mælk og småting. – men man skal huske at fylde lageret op 🙂
Så kan jeg altid lave “et eller andet” – det der er  enkelt og ikke den store kogekunst smager ofte godt – tænk på en duftende pastaret i solskin eller en æggekage m rugbrød eller en god rodfrugt-mos m ristede bacontern (min favorit) og jeg kunne blive ved, det er altsammen mad under 1/2 time.
I mit køkkenskab SKAL der være et lager (bare en ekstra pose) af:
Havregryn
Hvedemel
Tørgær (bager næsten hver uge)
Pasta – skruer er fine men er der tilbud køber jeg et par forskellige udgaver
Ris (gerne både “løse og grød-udgaven) 1 kg rækker til 4 gange
Olie
Krydderier+ tørret timian og oregano
Tomatkoncentrat på tube
Mayo light (så kan der røres en dressing)
Sukker og sødemiddel (JEG er diabetiker og tager insulin)
Dåsetomater + kikærter er gode at have (men købes på tilbud)
Gerne også en pakke riskiks (det kan vi godt lide)

På frost SKAL der være:
Frosne ærter (tager 1dl af gangen til salater, gryderetter og lignende)
Frosne majs (bruges som ovenstående)
Køber gerne et par pakker med skinkestrimler og bacon tern og lægger i fryseren. (de todelte pakker deler jeg inden de lægges i fryseren)
Køber  også af og til en kæmpe-pose med kyllingeoverlår i føtex der er til mange gange –
2 overlår kan koges og afpilles – kødet bliver til kylling i karry eller tarteletter (mandens favorit) + suppen bruges til kartoffel/porresuppe eller minestrone med pasta  (sønnens  (på 24 ) livret – andre steges som kyllingesteg (en rest kan bruges til en kyllingesalat i madpakken) – dette er ikke nødvendigt men har man plads i fryseren letter det at være forudseende og økonomisk er der basis for mange gange sund aftensmad.
Rugbrød (jeg køber kernerugbrød, ofte i store skiveskåret pakker når der er tilbud – pakker dem så om  i lynlåsposer med ca 10-12 skiver, og fryser ned – ellers skal vi for tit smide brød ud , da vi bedst kan lide det friskt) og DET ER MADSPILD

På køl SKAL der være:
Rugbrød
Æg (vi har selv et par “hønsemadammer” i baghaven)
Minimælk
Ost
Pålægchololade
Et smørprodukt pga af min diabetes bruger vi et light produkt
Syltetøj eller marmelade

Herudover SKAL der være nogle grøntsager:
Gerne kål
Gulerødder – Køber ofte en pose blandede rodfrugter – dette bruger vi meget da de giver smag  og fylde stort set alle vegne.
Kartofler
Løg

Som du nok kan se kan jeg lave mad en hel uge eller mere af mit lager – det gør, at det er nemmere at stå imod en “krise-situation”, det være økonomisk eller bare en ALMINDELIG influenza.