Madplan for uge 48 (29/11-5/12)


Så bliver det December, det er efter min mening en dejlig måned med al dens hygge og lys alle vegne. Vi har altid været gode til ikke at få JULEN til at fylde mere end der er rimeligt (og det bestemmer man altså selv)
Man kan sætte focus på de ting der betyder mest for ens egen familie – eller man kan hoppe på “forbrugsfesten” (den er medieskabt) – Hvis man har børn er der mange ting der ikke kan undværes, men tro mig, det halve kan, hvis der til gengæld er tid til dem og de ikke skal opleve at de voksne styrter rundt for at opfylde alle ønsker.
Hos os er der indkøbt et nyt brædt-spil til julen – men hos os er der heller ingen små børn.

I denne uge har jeg igen valgt noget fra fryser og noget fra haven – NU hjælper det altså på fryseren, og der er også taget en hel del grøntsager i haveskuret.
Det har helt klart været en økonomisk fordel at dyrke køkkenhaven – Næste forår udvider vi det areal der skal dyrkes og vi forsøger at dyrke  mere intensivt.
Vi har fået lidt erfaringer, som vi retter op på.
Vi har opdaget fordelen ved at dyrke jorden med “dækplanter” (vi bruger spinat og salat alle vegne) og det får hønsene så – De er ligeglade med om planterne er store og flotte, og de pæneste blade tager jeg stadigt til os selv.

 

MANDAG…….Durum-ruller  m soya-kød (her bruger vi tortillas og en light dressing).

TIRSDAG…….Risengrød m kanel/sukker.

ONSDAG……..Tarteletter m  skinkefyld (Jeg serverer broccoli til)

TORSDAG……Majsfrikadeller m. ristede kartofler + en

FREDAG………Kyllinge-kødboller  i tomat/grøntsags-sovs  + bulgur.

LØRDAG………Grøntsagspande m  linser, sursød sovs + halve æg .

SØNDAG………Snitzler m. bagte kartofler og grøntsager.

Jeg begynder  igen at lave en indkøbsseddel – den kan man følge og så skulle det hele kunne købes for 500 kr  –  Her vil så være til alle måltider til en familie på 2 voksne og 2 børn –
Det er ikke luksus men sund og varieret kost – Der vil være det mest nødvendige, men ikke drikkevarer ud over en flaske saft (sukkerfri), da jeg har diabetes + 7 liter mælk (let eller minimælk) Når jeg ikke har skrevet sodavand, te og kaffe på skyldes det at det er meget forskelligt hvad man drikker + Det er en udmærket ide at vænne alle til Vand til måltiderne OG så indrømmer jeg, at Jeg der er diabetiker drikker  sukkerfri saftevand.
Jeg har IKKE medtaget lidt olie, krydderier, ketchup og sennep, men der er medregnet sukker og mel, HVIS der bages.