Millionbøf med kartoffel/sellerimos


Millionbøf er i denne variation billig og fyldt med grønsager (men de skal kamofleres ?  )
Man kan gange op og lave af en større portion fars så er der nem mad i fryseren.

250 g hakket oksekød (mere skal der ikke i)
5 – 600 g grønsager ( her 3 gulerødder – 3 pastinakker og 2 løg) – groft revet så kamofleres de fint i “kødsovsen”- det giver en god smag OG der bliver spist grønt :)
2 spsk olie
2 tsk salt, 1/2 tsk peber, 1 spsk paprika  og 3/4 dl tomatkoncentrat (her fra tube)-
Brun kødet i den varme olie og tilsæt krydderi og grønt – det hele koger nu godt sammen –
herfra vil den kunne spises som kødsovs – jeg tilsatte et par dråber kulør og 1/2 dl fløde, så blev det til millionbøf.
Smag evt til med yderligere krydderier efter eget ønske.

KARTOFFEL/SELLERI-MOS
Lige dele kartofler og selleri, evt iblandet lidt pastinak eller persillerod (tøm grøntskuffen 🙂 )
Det hele koges godt mørt og vandet hælde grundigt fra –
Moses med et piskeris og kan derefter tilsættes en spsk smør hvis ønskes –
Mælk er sjældent nødvendigt når der er selleri.osv  i (rodfrugter gør af sig selv mosen knapt så fast).

server med syltede rødbeder og gerne råkost.