Forloren skildpadde m 1/2 æg og flute

Forloren skildpadde køber jeg i “plastikpølse” – den synes jeg er bedre end dem på dåse –
Det fungerer ens ,de skal blot varmes godt igennem og serveres med halve æg ( vores egne er så flotte gule ) og brød her  små flute fra aldi (de er gode, billige og langtidsholdbare) så vi har altid et par pakker liggende.

Jeg har EN gang selv (for ca 15 år siden) lavet forloren skildpadde (bare for sjov 🙂  ) –
Det var med kogning af et halvt kalvehoved –
Man skal pille alt KØD af og lægge i pres (skære det ud i tern) –
Lave kødboller og små kød-frikadeller –
Lave fiskeboller og små fiskefrikadeller –
Lave en sovs af suppen og smage den til med paprika og smage til med sherry –
Der blev en STOR portion der blev frosset ned – kvaliteten var meget lig med den jeg køber så det arbejde gør jeg ikke igen 😀
Efter min mening står arbejdet ikke mål med resultatet –
OG så vælger jeg den nemmere løsning

14741095_1087022374727194_1759048441_n

Skinkesnitzel m ærter og brasede kartofler

Skinkesnitzel steges i halvt smør/olie til de er gyldne så sætter jeg dem i en 150 grader varm ovn og holder dem varme –

Ærter hældes i kogende vand og der slukkes – trækker 5 minutter og de er gennemvarme og klar til at spise – på denne måde smager frosne fine ærter som nye.

Brasede kartofler er kolde kogte kartofler der skæres i skiver og steges gyldne med en sprød kant nogen steder.
Jeg steger dem i halvt olie/smør – de bliver sprødere hvis de steges i ren varm olie, men det skal efter min mening  ikke være grilmad.

Vi fik bearnaisesovs fordi vi havde det – det er ikke nødvendigt – men VI er enige om at bearnaisesovs er godt til NÆSTEN alt.   😀

14628024_1086139318148833_2095967290_n

mad-plan for uge 42 (efterårsferie??)

I denne uge har mine børnebørn efterårsferie  – så Bøf, Lasagne og kødsovs er deres livretter –
Kyletter er altid gangbart og når børnene har fri er det rart at kunne foretage sig noget andet end at stå i køkkenet –
Torsdag bager jeg boller, det er efterår og lidt køligt, derfor Forårsruller –
Søndagen har jeg skrevet “resteparade” der er nogle forskellige rester fra ugens løb – de er løbende frosset ned. Dem tager jeg op og varmer dem i mikroovnen – serverer dem som en restebuffet, så spiser vi hvad vi har lyst til 🙂  evt m brød til  (det er en nem måde at bruge rester).

Mandag……..Hakkebøf m løg og kartofler (af hakket kronhjortevildt)

Tirsdag………Kyletter m grønt + kartofler

Onsdag……….Spaghetti m kødsovs

Torsdag………Har lovet sønnen forårsruller + jeg bager boller.

Fredag……….Lasagne m salat

Lørdag……….Brændende kærlighed

Søndag……….Jeg tror jeg laver “resteparade”

Her skal jeg bare huske at købe det sædvanlige: Mælk, Frugt & Grønt, desuden Kyletter, og nogle Lasagneplader (har ikke flere)

Grønlangkål m røget bacon og kogt medister

1 stykke bacon koges og skæres i skiver –
kogt medister skæres i stykker – (jeg tog en pakke i fryseren)

serveres med grønlangkål a la Berit og brunede kartofler –

Der serveres stærk sennep og brød til –
Jeg går til grønthandleren i NYK F -( han er af anden etnisk oprindelse), men en dejlig grønthandler med varieret og flot udvalg, derudover har han nogle spændende ting til rigtig gode priser + DU KAN KØBE DET DU SKAL BRUGE = ingen madspild –
I dag købte jeg et hvedebrød (som et stort blødt franskbrød) – det kostede 6 kroner
Så undersøg mulighederne i dit område og vov dig bare derind – det er de butikker jeg har fået den bedste service i.

GRØNLANGKÅL A LA BERIT:
Der er mange måder at lave grønkål på – hos os må det ikke være tørt –
men heller ikke stuvet som spinat – jeg gør sådan:
en klat smør og 1 spsk hvedemel bages op med 1 dl væde fra den kogte bacon eller vand –
1 pk hakket grønkål tilsættes, koges op og der spædes med piskefløde til passende konsistens
HER kan der også bruges en grønkålsstok, hvor bladene pilles af og de skylles GRUNDIGT –
De koges møre og hakkes – men jeg bruger sønderjysk hakket og frossen grønkål –
den er god, billig og der spares meget arbejde.

Desværre var de brunede kartofler ikke helt færdige da der blev taget et billede 😀

14657641_1085213234908108_1419954211_n

Fiskepinde m grøn blomkål og ris

I dag er det rigtig hurtig mad det tager max 15 minutter 😀

Ris koges som vanligt (jeg koger mange, da hønsene får resten i morgen)

Blomkålen koges i saltet vand til den er knapt mør (sådan kan vi lide den.

Fiskepindene skal bare  på panden i 1/2  cm olie –
De kan steges frosne men jeg lader dem ligge lidt på køkkenbordet så de er frosne i midten –
Så sprutter olien ikke så meget.

Vi fik remoulade, oliven og tomatsnitter til – Jeg dryssede de stegte fiskepinde med persille det pynter og smager godt.

14694840_1084226195006812_1823763654_n

 

Pasta m. gryderet og salat

Pastaen koges som vanligt –

Salaten var friske blade fra haven + rødløg + nogle tomatbåde og agurketern (nu nærmer det sig de sidste agurker og tomater fra eget drivhus) Jeg har taget de sidste af og har dem i køleskabet –
jeg tror der er til weekenden med.

gryderetten var svinekød i tern brunet godt af med hakket løg og tilsat 2 spsk blandingskrydderi m salt og krydderurter.
Tilsættes 1/2 l rodfrugter i tern – Jeg havde dem i fryseren fordi: når jeg har mange og skal bruge til et eller andet (feks i sidste uge til gule ærter), så laver jeg et par poser og fryser ned –
arbejdet er næsten det samme, når man er i gang.
Tilsættes 1/2 l vand og snurrer helt mørt –
Jævnes og smages til med salt og pebber og tilsættes lidt kulør –
Drys med lidt persille (det dufter, smager, og pynter) –
Husk vi spiser med alle sanser.

14694884_1083256445103787_150913637_n

Farsruller m bacon, champignonsovs, kartofler og dampet spidskål

Farsruller m bacon var noget jeg en gang så i køledisken –
Jeg har så lavet min egen opskrift – og den virker 🙂

Farsruller:
Rør 1 pakke flæskefars med 1 æg, 1 spsk blandingskrydderi, 1 spsk vand og 1 dl rasp –
Det er til at huske (hvis ægget er meget stort kan der tilsættes lidt mere rasp)
Farsen formes til 6 – 8 små ruller der dækkes med bacon –
De sættes på et fad i en ovn ved 200 grader i ca 45 minutter.

Spidskål skæres fint og dampes i lidt vand til den er mør

Kartofler koges som vanligt (jeg har kogt til biksemad i morgen)

Champignonsovs:
1 Glas champignon ristes i en stor spsk smør –
1 stor spsk hvedemel drysses over og der røres godt, så fordeler melet sig og klumper ikke –
Væde tilsættes (jeg bruger væden fra glasset – andre bruger vand, det er en temperament-sag)
Der koges igennem, justeres med mælk, kulør for farven og smages til med salt og peber.

14628285_1081607891935309_1517184749_n

 

Gule ærter (vegetariske) – Brød – (evt kogt medister + god sennep)

Jeg starter med at koge medister, HVIS jeg ikke har en kogt i fryseren –
Det har jeg næsten altid, fordi jeg koger den når den er købt, inden den kommer i fryseren –
Da jeg  er kræsen med medisterpølse køber jeg feks 2 kg af gangen.
Jeg kan lide den fra slagteren i den lokale SUPER-BRUGS,
men mange andre synes jeg er FOR ringe i kvalitet.

Stærk hjemmerørt sennep:
1 blå pose sennepsmel røres med 2 spsk kogende vand og røres med honning m appelsinsmag
Der skal en del honning i, MEN DET BLIVER IKKE børne-sennep –
Den er stærk lidt grov med en sødme af honning og et svagt duft og strejf af appelsin.
Jeg køber god honning (er af og til på tilbud) – brugt på rette sted er det et fantastisk krydderi, der runder af.   😀

Der er delte mening om hvor mange grøntsager der skal i gule ærter, da jeg laver en vegetarisk udgave kommer der mange rodfrugter i tern i –
Hvis man har en kødsuppe kan man i realiteten  nøjes med at tilsætte “ærterne”.

Når Jeg skal lave gule ærter starter jeg IKKE med at koge en sprængt gås, et grise-hoved, eller skanke og flæsk fra slagtning.
Jeg  laver dem vegetarisk (nogle siger det er genvejsversionen 😀 ), men de smager godt og serveres med brød og kogt medister til dem der vil have kød + 1 god sennep

Jeg skræller rodfrugter og skærer dem i små tern ca 1,2 Liter –
Hvis jeg har nogle små bitte løg tilsættes de også.
(Jeg havde 2 store gulerødder, 1 persillerod, 2 pastinakker , 1 tyk skive selleri og 2 kartofler.)
Hælder dem i gryden med knapt 1 l vand –
1 spsk grøntsagsboullion-pulver, 1 tsk salt og 1stilk frisk timian –
Koges til grøntsagerne er møre –
Under kogning tilsættes nu “møllerens gule ærter” til den ønskede konsistens,
det koger ca 5 minutter under omrøring – færdig  🙂
1 spsk eddike tilsættes tilsidst,  giver smag og gør ærterne lidt tykkere. (har jeg lært af en kok)

Alternativt kan man lægge gule flæk-ærter i blød i mindst 12 timer –
Koge dem møre i rent vand og purere dem gennem en sigte –
Dette tilsættes så i stedet for “møllerens” –
Jeg synes ikke at “Møllerens gule ærter” er et dårligt produkt –
derfor snupper jeg genvejen .

14643059_1080821775347254_1906011794_n

Mad-plan for uge 41

Det er nu blevet efterår og jeg begynder at servere vinterretter, som grønlangkål, grød,  supper osv 1 gang om ugen (eller 2) 😀  Hvis der er en rest af pasta eller ris tilbydes det som et alternativ – (måske er der en lille rest af en tidligere middagsret i fryseren.)

Mandag:……..Farsruller m kartofler og champignonsovs (kog kartofler til biksemad)

Tirsdag:……….Biksemad (rest af flæskesteg fra sidste uge)m spejlæg

Onsdag:……….Gryderet m pasta og salat

Torsdag:………Fiskepinde m ris og blomkål (den lysegrønne)

Fredag:………..Grønlangkål m brunede kartofler (kog kartofler til i morgen)

Lørdag:……….Snitzler med brasede kartofler og ærter

Søndag:………Forloren skildpadde m 1/2 æg og flute

Jeg mangler at købe fiskepinde – vil kun have dem af FISKEKØD, nogle er lavet som en jævnet masse med mel i (det kan altså blive FOR ringe) –
og så skal jeg købe forloren skildpadde – her køber jeg den i en plastkpølse, jeg synes den er bedre end den på dåse.

Forloren hare (1/2 fra fryseren), blomkål og pebersovs

Pebersovsen er en flaskesovs – denne skulle blot varmes, men JEG tilsatte 1 dl mælk.

Blomkålen var rester fra 2 hoveder 1/2 gult + 1/2 lysegrønt – de er pæne –
Jeg skar dem i mindre buketter og dampede dem 10 minutter.

Jeg skrællede lidt kartofler og kogte dem som vanligt.

Den forlorne hare blev pakket stramt i bagepapir, smurt med 1 tsk smør –
Lægges i en  ovn ved 125 grader i 15 – 20 minutter, herefter skrues op til 200 grader og den får 5 minutter mere.

Denne måde bruger jeg til alle kødstykker der skal varmes –
Når jeg gør sådan bliver der ikke skorpe eller hårde mørke skorper på kødet –
Og det bliver ikke tørt 🙂

Nu var min HARE en 1/2 fra fryseren, men her er opskriften

FORLOREN HARE:
500 g oksefars, 2 dl rasp, 1,5 dl mælk, 1 æg
salt og peber (der skal en del salt og peber i)
jeg tilsætter 1 tsk  stødt ingefær, det smager godt i fars.
I dag ælter jeg af 1 kg oksefars, så er der 1/2 til fryseren (den fryses færdigstegt)

Alt æltes sammen til et fast brød og der lægges bacon på –
hæld 1,5 dl vand ved  –
Sættes  i ovnen ved 200 grader i 50 minutter.

14625374_1079162382179860_1264664294_n