Kylling i karry m ris og tilbehør

2 store kyllingebryster blev dampet i 3/4 l vand tilsat 1 kvist salvie, lidt kryddersalt,
1 forårsløg og en gulerod.
Det dampede 15 minutter og fik lov at trække i vandet 1/2 time –
De blev taget op og skåret i stykker og sat til side(grøntsagerne skar jeg også i småstykker og tilsatte 1 dl friske bælgede ærter.

Sovsen var 25 g smeltet smør, 1 spsk karry m top, 1spsk hvedemel m top –
Det smeltes godt sammen under omrøring med et piskeris –
tilsættes 2,5 dl kogevand fra kyllingen og koges igennem –
justeres med lidt mælk –
Kød og grønt tilsættes og det varmes godt igennem.

Der koges løse ris og det serveres med nogle små skåle med:
Rosiner, mandarin, agurke-tern, grape-skiver i sukkerlage (er et produkt fra ALDI, smager godt, en ny lidt sur/søde ting) samt brødstænger kogt sprøde i lidt varm olie.

13451109_1219273291416169_482928060_n

Mad-Plan for uge 24

 

 

Denne uge loves der lidt køligere vejr, OG REGN, det trænger haven virkeligt til her hos os,
Vi bruger en del tid på at vande – morgen og aften, jeg får vandet båret ud så vander jeg drivhus og de sarteste planter selv.
Nu har vi al den salat, spinat og grønne krydderurter vi skal bruge – rabarber, squash og de første kartofler er også til at bruge –  i drivhuset er der mange tomater og agurker, men ikke store nok og tomaterne er grønne, men de ser lovende ud – HELDIGVIS har jeg de lokale boder i nærheden 1 har tomat, peberfrugt, blomkål og agurk, en 2. har frugt og most og en 3. har ærter, jordbær (der er ikke mange på vores egne nye planter) og evt kartofler –
Alle til rimelige priser, at købe direkte hos producenten er absolut det billigste, og man får de friskeste varer.

Det er en hel hverdagsuge  – det kan jeg faktisk godt lide – Jeg har ingen aftaler på sygehuset i denne uge, og det SKAL bare holde – jeg trænger til det lige nu.
Jeg tager den stadigt lidt med ro – eftervirkningerne af min sygehustur sidste søndag er næsten væk, så det går fremad.
Jeg hygger mig ved at gå og lave noget i køkkenet, jeg bliver hurtigt træt i musklerne, men jeg fordeler arbejdet over flere gange OG ingen tager skade af at bevæge sig – så kan jeg lige så godt lave lidt produktivt.
Jeg har i de dage i sidste uge hvor jeg sad mest “til pynt” fået fat i en ny gammel kogebog, “Gittes Kogebog” (fra 1954), dengang skulle man heller ikke bruge for mange penge.
Det var en dyd at få husholdningspengene til at række. Mange kvinder gik stadigt hjemme og var husmødre og det var almindeligt at der var flere børn (opskrifterne i denne bog har standardstørrelse på svarende til 6 personer) – Fisk var stadigt almindelig (billig) mad – Der er brugt en del indmad – Retter til hverdag er lavet med forholdsvis lidt kød (efter nutidig standard) – Der er en del mulighed for kødløse opskrifter.
JEG ER NØRDET omkring mine kogebøger, men at læse de gamle bøger fortæller for mig en historie – IKKE om regeringer og konger men om levende mennesker der skulle få ting til at fungere  i det samfund, der nu var på daværende tidspunkt – DET synes jeg er spændende og lærerigt og noget af det der var “almen viden” for husmødre den gang, er det vi nu forsøger at “genopfinde” (mindre madspild, kødfrie dage, mad lavet fra bunden osv).
Jeg har skrevet (G) efter nogle opskrifter de er fra den kogebog i denne uge 😀

MANDAG:……………Farsruller m æbler og svesker (G) – Rabarbergrød (G)

TIRSDAG:……………Gryderet m. nakkekam(G)

ONSDAG:…………….Tomatuppe med suppenudler(små nudler)(G) og pandekager til dessert

TORSDAG:…………..Grøntsagsret m pasta – hjemmelavet “ispinde” (har købt is-forme)

FREDAG:…………….Flæskesteg (G) m hjemmelavet rødkål

LØRDAG:…………….Boller i tomatsovs, ris og salat m kikærter

SØNDAG:…………….Brændende kærlighed med stegte æblebåde

GOD FORNØJELSE!  😉

 

Forloren hare m tyttebær

FORLOREN HARE m tyttebær

1 pakke  (500 g) oksefars men jeg bruger også  kalv og flæsk æltes i en skål med: 1 æg, 2 dl mælk, 1 tsk salt, lidt peber og 1/2 tsk stødt ingefær – der æltes rasp i ca. 2,5 dl måske lidt mere, det skal blive et fast farsbrød – der lægges baconskiver over  hele “brødet” – det lægges i en lille bradepande og der tilsættes 1 dl vand.

Hvis man startede med at tænde ovnen skal det sættes ind i den varme ovn og stege 45-50 minutter. Hvis ovnen er kold skal det have ca 60 minutter.

 

SOVSEN:
Den laves af skyen fra haren.
Skyen  (ca 2,5 dl) hældes i en kasserolle og 1 spsk hvedemel piskes helt ud heri –
Koger op og småkoger et par minutter under piskning –
Smages til med salt og peber og justeres i farven med en dråbe kulør –
Kan tilsættes en  smule mælk eller fløde –
Det smager skam godt MEN DET GØR VI IKKE MERE  ?

Vi fik tyttebær og nye kartofler og noget salat m lidt ærter i.

13434024_1217340831609415_1395561278_n

Fødselsdagsboller/The-boller

Der er bagt fødselsdagsboller/theboller .
Det der gør dem til noget særligt er, at det er hvide bløde boller (ingen fuldkorn den dag 😉  )
Og så er det efter min mening, at der er tilsat kardemomme og så er det lidt fede boller,
men til særlige lejligheder er det i orden og der breder sig en rigtig bagerduft når de bages.

1 kg hvedemel
100 g smeltet smør
2 pk gær
3/4 dl sukker
2 tsk salt
3 tsk kardemomme
2 store æg
1/2 l mælk

Gæren udrøres i den lunkne mælk resten tilsættes og det æltes til en passende blød dej –
Dejen hæver til dobbel størrelse –
formes til boller (jeg fik 46 af portionen) –
De sættes på bagepapir –
Ovnen tændes på 210 grader –
Pensles med pisket æg og hæver til dobbelt størrelse –
Pensles igen og bages ved 210 grader i ca 12-14 minutter(ovne er forskellige)

Jeg har lagt 36 boller i fryseren til fredag.

13407657_1216618271681671_1083673343_n

Æggekage m rugbrød + rest af kartoffelsalat fra i går

I dag laver jeg æggekagen uden kød (normalt kommer der bacon på) –
Men synes at det er unødvendigt HVIS der kommes meget hakket rød peberfrugt, agurk, tomat og purløg på (jeg kommer purløg i æggemassen og pynter med lidt frisk timian på toppen.
8-10 æg (Her 7-8 meget store)
1 dl creme fraishe
Det piskes godt sammen og tilsættes lidt salt og peber( og i dag hakket purløg)
Lidt kokosfedt smeltes på panden og æggemassen hældes på –
NU skrues der helt ned for varmen og den stivnede æggemassen skrabes væk fra bunden hele tiden til al massen er stivnet men gerne LIDT fugtig.
Drysses med peberfrugt, agurk, tomat og lidt timian
Serveres med hjemmebagt brød og resten af kartoffelsalaten fra i går.

13393036_1216663865010445_1523820764_n

Marinerede Nakkekoteletter kold kartoffelsalat og pastasalat

Da der her er delte meninger om de 2 salater laver jeg dem begge – så lang tid tager det ikke 😀

Kold kartoffelsalat:
kogte kartofler skæres i skiver –
1/2 størt løg skæres i små tern –
1/2 bundt fintklippet purløg.
Det blandes i en skål og dressingen hældes over.

Dressingen til kartoffelsalat (passer også til en pastasalat)
2 dele ymer og 1 del mayonaise (er det den hjemmelavede er forholdet 3/1)
smages til med salt og peber fra kværn –
piskes godt sammen og hældes over kartoflerne der omrøres.

(Hvis den står længere tid kan kartoflerne suge dressingen til sig, så rører jeg blot 1 spsk ymer i og rører rundt )

 

Marinerede nakkekoteletter:
de bankes let og brunes godt på stegepanden –
sættes tildækket i en 200 grader varm ovn i 15-20 minutter –
serveres med et drys persille på toppen..

 

PASTASALAT;
Kogt pasta blandes med
1 håndfuld salatblade gerne lidt grove (jeg har sået en del “blandet salatblade),
det er en fin løsning – så vælger jeg at plukke det jg synes passer, i dag var det egebladsalat.
2 tomater i stykker,
1/2 finthakket løg og
lidt udskåret agurk -(brugte den jeg skrællede i går)
her kunne også bruges alle andre grøntsager og krydderurter

I dag var dressingen en færdigkøbt creme fraise dressing, da jeg stadigt tager den med ro

13414595_1216006901742808_551168492_n 2

 

Pastafad m røget laks

PASTARET m. RØGET LAKS:
Det grønne skæres med en kartoffelskræller af en squash (jeg havde ingen squash men flere agurker, så jeg brugte skrællen fra en af dem) og det strimles og lægges i vand (det krøller som gavebånd hvis de er tyndt strimlet) –
2 fed hvidløg pilles og hakkes fint –
1/4 l fløde måles af (madlavningsfløde er fin) –
1/4 DL citron måles af (måske mindre) –
300 g pasta koges mør men ikke blød, og vandet hældes fra (TAG 1 DL vand FRA)
150 g røget laks strimles og gemmes til sidst (lakserester pilles i småstykker)

25 g smør smeltes og hvidløget svitses lidt –
Pasta-vandet tilsættes sammen med citronsaft (kun 1/3 først) –
Fløden og de grønne afdryppede strimler tilsættes (gem lidt til pynt)og det koger op –
Pastaen tilsættes og varmes igennem og smages til –
Anrettes med de resterende grønne strimler + strimlet laks

Serveres med ristet toastbrød (her franskbrød fr bageren)

9k=

Svinefilet stegt på panden

En færdig-marineret svinefilet fra REMA 1000 –
Blev dagens aftensmad.
Da jeg havde brugt det meste af dagen på akutafdelingen blev tilbehøret ændret til
“noget udefra”

En barbecue-marineret svinefilet
3-4 tomater i smalle både eller stykker
1 spsk olie
Olien varmes på stegepanden og fileten brunes godt på alle sider –
Der tilsættes 1/2 dl vand –
Der lægges låg på og den små-steger til den er næsten gennemstegt –
Pakkes i folie og hviler 15 minutter.

Tomatstykkerne lægges nu på stegepanden
og steger mens kødet hviler –
Skæres i skiver og serveres  på salatblade med det valgte tilbehør

Z

mad-Plan for uge 23

Vi har en fødselsdag, fredag  i denne uge – Den yngste søn bliver 21 år (hvor bliver vi dog gamle)
Så stort tillykke til ham <3
Vi  får lidt gæster min søster,  et par af hans fætre og sønnens kæreste kommer (hun bliver hele weekenden og det er hun velkommen til).
Han har bestemt hvad vi skal have at spise (det gør vi her når man har fødselsdag) –
Vi skal have burgere, af de hjemmelavede med store burgerboller til (dem køber jeg) –
Så skal vi have kaffe med boller (dem der er bagt med moderens kærlighed) dvs. lette lyse boller ingen grovboller denne dag + 2 Lagkager .

MANDAG:……..Pastafad m røget laks og flute (den lynhurtige)

TIRSDAG:………Kryddermarineret nakkekotteletter, kold kartoffelsalat + pastasalat

ONSDAG:……….Æggekage (rigtig sommermad og nemt) m. rugbrød (den kød-frie)

TORSDAG:……..Forloren hare (tilbehøret afhænger af vejret)

FREDAG:………..SØNNENS FØDSELSDAG -TILLYKKE –  Jeg skal bage i formiddag 😀

LØRDAG:……….. Fiske-fileter m ærter + pommes frites (fiskedag)

SØNDAG:………..Spaghetti m kyllingebryst og salat

Jeg skal have købt fiske-fileter til lørdag  og oksefars til burgerne fredag (ca 4 kilo) – her skal jeg også have ca 30 burgerboller  + lidt tilbehør men salat, løg, agurk og tomat har jeg i haven eller køber jeg ved  boden.
Laksen, kyllingebryst, fars og nakkekoteletter har jeg i fryseren (det så jeg da vi i dag afrimede fryseren)