Frikadeller, nye kartofler og danske hvide asparges

Da jeg i “boden” kunne få hvide asparges, friske og lækre blev grøntsagerne ændret til dampet asparges (det er jo også grøntsager )

Frikadellerne er fra fryseren, rører en stor balje fars og steger så store lækre “slagterfrikadeller” – pakker dem løsfrosne i en stor (eller 2 mindre) lynlåsposer –
I dag tog jeg 8 store frikadeller op (vejede knap 900 gram).
De kommer ind i en varm ovn ved 200 grader i ca 20 minutter OG de vendes undervejs.

Her er opskriften jeg bruger:
En god måde at spare penge på er at lægge sine egne “slagterfrikadeller” i fryseren. Vore slagter tager 35 kr for 3 stk, jeg lavede 27 for max 40 kr – det giver en pæn besparelse – :)

1 kg kalv og flæsk lægges i en skål. Fjern 1/5 af farsen (hele midten), fyld så hullet i midten op med en blanding af hvedemel og havregryn og læg den resterende fars op i skålen igen. Herefter tilsættes 3 løg (finthakket), 2 æg, salt og peber og 1 tsk paprika. Rør farsen godt sammen mens der tilsættes  2 – 3 dl vand, rør farsen godt og steg så dellerne i halvt smør og halvt rapsolie. Skru ned for varmen så de ikke bliver for mørke.

Kartoflerne er resten  af en pose jeg købte til i går-
De blev ordnet og kogt møre i letsaltet vand

9k=-1

Paneret flæsk m råkost, nye kartofler og persillesovs

Ofte ville jeg nok ikke vælge at panere flæsket, men stege fedtet af i ovnen i stedet MEN
det smager altså godt når det er ordentligt flæsk og slagteren i super-brugsen i Sakskøbing,
har nogle gode udskæringer – hvis jeg ikke kan finde det i disken, ringer man på klokken og får så skåret det der skal bruges og 6-7 skiver af den gode udskæring koster det samme som 10 af de andre, de er sundere, smager bedre og rækker lige så langt (oftest kan han finde noget til samme kilopris (han er en flink mand 🙂  )

Flæsket bankes let med hånden og vendes i æg pisket med lidt vand og bagefter i rasp.
Steges i halvt smør/olie til de er gyldne og gennemstegte – giv dem salt og peber under stegningen. Det tager ca 8-10 minutter så skru ned.

Persillesovs:
Her vælger jeg en mager udgave – letmælk, 2spsk hvedemel og 1 tsk olie med citron (kan jeg godt lide) –
Det koges op og koges igennem, smages til med salt og peber –
Tilsættes tilsidst godt med friskhakket persille (har det i haven nu, så jeg bruger en del) –
NU ville nogle tilsætte en del af det afsmeltede  fedt til sovsen –
DET har jeg mine kranspulsårer for kære til, det gjorde man førhen, men hvis vi skal være ærlige arbejdede man også hårdere fysisk den gang 😀
Har man lyst til at forsøge så tilsæt fedt langsomt og pisk .

Her serveres nye kartofler og revet gulerod til dryppet med citron –
Spises der ikke for meget flæsk og godt med råkost er fedt% ikke katastrofal <3

9k=

Spaghetti og kødsovs m salat

Spaghetti koges i letsaltet rigeligt vand  i ca 10-14 minutter alt efter type.

Serveres med en kødsovs:

400 g oksefars
2 hakkede løg
2 hakkede gulerødder
1/2 squash der hakkes
5-6 hakkede friske tomater eller 1 dåse (men nu hvor jeg kan få de friske bruger jeg dem)
2 dl vand  eller bedre rødvin (kun når der bruges friske tomater)
2 fed hvidløg
1 spsk paprika

Oksefarsen svitses til det er godt brunet
grøntsagerne tilsættes og svitses med
(Rødvin gør altså noget ved kødsovsen)
Nu skal kødsovsen gerne stå og simre med låg på gerne 1 time,
og så skal der måske lidt mere vand ved undervejs det skal ikke koge tørt

Serveres med spaghetti og MÅSKE resten af rødvinen,
grønne salatblade (har dem i haven) og et stykke brød

Resten af kødsovsen (godt 1/3) er frosset i en boks til Pizza eller Tortillas i næste uge 🙂

9k=

Skinketern i karrysovs m. æg og løse ris

Skinketernene var nogen jeg havde i fryseren, når vi får kogt skinke er der altid lidt tilbage det skærer jeg helt rent for kanterne og i tern – så fryser jeg det i en lynlåspose.

Sovsen laves som man plejer – men smag den godt til –
Skinkestrimlerne kommes i og varmes godt igennem.

Imens koges risene –
1 del ris til 1,5 del vand –
Koges til de netop er møre og hviler 5 minutter.

Æggene koges i 10 minutter,
Så er mine fine men det er også store landæg,
da der et æggeudsalg i nærheden af hvor jeg bor.

2Q==

Grøn pastaret med indbagte rejer

Der kommer indbagte rejer (hedder torpedo-rejer i REMA1000) til pastaretten så opfattes den ikke som vegetarret  😉  (jeg spiser den nu uden)

1 pose pasta (her bruger vi 300g)
2 f0rårsløg i tynde skiver
1/2 squash i små bitte tern
1 håndfuld friske spinatblade
Krydderier (jeg bruger en asiatisk peberblanding fra ALDI)

Pasta koges og hænges til afdrypning –
Grøntsager ristes på panden og pastaen hældes i  –
Det varmes og omrøres og der tilsættes 1 spsk grøn pesto .

Det er fløjtende nemt og hurtigt – smager godt –
Serveres med et stykke brød og tomater blandet, store basilikumblade og nogle friske ærteskud

TORPEDOREJERNE
De er “færdige” og dybfrosne,
De skal blot ind på bagepapir ved 200 grader i ca 20 minutter –
Jeg vendte dem en gang undervejs –
De blev fint sprøde, men de kan også steges på panden (men så suger de fedt)

GetAttachment

 

Farsbrød m. kartofler og råkost

Farsbrødet blev rørt således:

500 g oksefars
2 æg
1,5 dl rasp
1 hakket løg
1/2 hakket rød peberfrugt
Krydderier (salt, peber chiliflager og knust hvidløg fra kværn)

æltes godt med hænderne formes og drysses med tørret persille

steges ca 45 minutter ved 200 grader.

Sovsen blev lavet af 1 spsk smeltet smør, 1 spsk hvedemel og ca 2 dl kartoffelvand –
det koges godt sammen, justeres med kulør og smages til.

Råkost var revet gulerod og revet æble  i forholdet 2 dele gulerod 1 del æble

Kogte kartofler og hjemmelavet agurkesalat serveres til.

GetAttachment

Pasta, tomatsalat, madbrød og stegte pølser

Pasta koges i letsaltet vand (der står på posen i hvor mange minutter, det varierer efter type)
ca 8 – 14 minutter

Tomatsalaten var lidt salatblade, tomater i skiver og frisk basilikum fra drivhuset.
Jeg har mine krydderurter stående i STORE krukker i kanterne i drivhuset de gror fint der,
og da det er et lille drivhus har jeg kun tomater og krydderurter der.

Madbrødet var det fra i går med rosmarin + groft salt

MADBRØD:
En gærdej laves af
3 dl lunken vand,
1 pk gær,
500 g hvedemel,
1 tsk salt, 2tsk sukker –
Æltes og hæver til dobbel størrelse –
Æltes og trykkes ud i 2 små bradepander –
1 blev penslet med tomatketchup, drysses med salt og frisk timian.
2 blev dryppet med chiliolie og drysses med rosmarin og lidt salt
Bages ved 200 grader i 15-20 minutter (skal være lyst)

Pølserne var et tidligere tilbud fra REMA 1000 – de var ok (pølser er ikke min hofret, men
var et ønske fra sønnen)

9k=-1

Mad-plan for uge 22

Jeg forsøger at få SNEGET en vegetarret ind hver uge her i sommer.
1    det er sundt
2    de fleste kan tåle det
3    det er billigt nu hvor der snart er fyldt med grøntsager alle vegne
(jeg vil gerne spare sammen til at vi kan få en Car-port op i løbet af sommeren)
4     der spares lidt på kalorierne (og jeg har været lidt “god” ved mig selv,
så selv om der ordnes have, tager jeg mig jo af de lette opgaver)
så 3-4 kg må/skal der gerne ryge i løbet af sommeren

MANDAG:………….Farsbrød m kartofler og råkost

TIRSDAG:………….Grøn pastaret (ristede pølsestykker til dem der ikke vil undvære kød)

ONSDAG:…………..Skinketern i karry, æg og løse ris

TORSDAG:…………Spaghetti m kødsovs

FREDAG:…………..Paneret flæsk m persillesovs

LØRDAG:…………..Frikadeller m  grøntsager og pebersovs

SØNDAG:…………..Marineret svinefilet (har købt et stykke i REMA 1000)

Egentligt har jeg det meste bortset fra mælk og grønt – skal også have købt olie, hvedemel, sukker og mel-blanding til rugbrød. Disse ting køber jeg 4-5 stykker  af og har så til et stykke tid, det er praktisk.
Jeg bruger bagemaskinen meget lige nu. Der bliver brugt mange kræfter i haven i øjeblikket og jeg prøver at fjerne lidt ukrudt i køkkenhaven HVER dag – det virker, jeg har kunnet holde det uden ret meget hjælp.
Men der er også mange store projekter som jeg ikke kan klare – MEN jeg kan få ideerne ;D
Der skal bygges et hønsehus og en hønsegård, før vi kan få de af mig ønskede høns.
Der skal også i løbet af sommeren sættes en car-port op og når man så tænker på alt det der mangler at blive ryddet nede bag i haven er der vist arbejde nok foreløbigt:)

Squash-frikadeller, madbrød, hjemmelavet pommes-frites og salat

SQUASH-FRIKADELLER
400 g revet squash (jeg brugte en almindelig fra netto)
2 æg
1 mindre revet løg
ca 1,5 dl rasp, måske lidt mere/mindre.
salt, peber, lidt hakket chili, krydderi efter ønske.
Squash (der er revet) drysses med 1/2 tsk salt og lægges til afdrypning i en si.
Væden gemmes evt. til sovs i dag får vi ikke sovs
Når det er dryppet godt af – gerne 1 time – vrides det sidste vand af (jeg bruger hænderne) – der skal så  meget vand af som muligt.
Squash-massen røres nu med 2 æg revet løg, krydderier efter ønske (her er lidt finthakket chili godt) og RASP (mel kan gøre dem klistrede, det er ikke behageligt).
Farsen skal være tilpas fast ellers må der mere rasp i.
Steges i halvt olie/smør til de er pæne (de skal ikke være mørke)

Hjemmelavede “fritter”
Kartofler skrælles og udskæres i stave –
Kommes i varm olie og koger til de er lyse og lyder hule –
Tages op og køler af på køkkenrulle –
Så kommer jeg dem i en pose, drypper lidt olie på og lægger dem i ovnen ved 200 grader –
til de er brune og sprøde ca 15 minutter –
drysses med salt.

MADBRØD:
En gærdej laves af
3 dl lunken vand,
1 pk gær,
500 g hvedemel,
1 tsk salt, 2tsk sukker –
Æltes og hæver til dobbel størrelse –
Æltes og trykkes ud i 2 små bradepander –
1 blev penslet med tomatketchup, drysses med salt og frisk timian.
2 blev dryppet med chiliolie og drysses med rosmarin og lidt salt

Begge bages 15-20 minutter ved 200 grader (skal være lyse)
Det med tomat vi ikke brugte i dag blev lagt i fryseren, det andet bruges i morgen.

Salaten var blade fra haven tomatsnitter og  kvarte æg 😀

WP_000099

Grøntsagsfad,salat og nye kartofler (vegetar)

JAAAAAAH, nu er det tid til grøn mad – min mand synes det smagte rigtig godt, så der var ros til kokken  😉
En vigtig ting når der laves vegetarmad er at få forskellige strukturer på de ting der serveres. Serveres de så med et velkendt tilbehør er det lettere at få dem der ikke er vant til at undvære kødet, til at acceptere “det grønne”

Jeg tog en squash og skar i skiver på den lange led, kunne også være skiver men JEG kan godt lide at der er nogle strukturforskelle –
6 champignons blev skåret i grove tern –
2 gulerødder, 2 små pastinak + 1 løg blev skrællet og skåret i små tern –
1 STOR håndfuld spinatblade skylles og drypper af –

Squash drysses med lidt salt og står og trækker til de bliver bløde på en tallerken –
de duppes tørre, men behøver ikke skylles.

Grøntsagsternene + champignon svitses i lidt olie –
krydres med salt og peber, tilsættes 1,5 dl fløde (madlavningsfløde er fint) –
låg på + og koges op.

Spinatbladene vendes i en varm kasserolle til de BEGYNDER at falde sammen.

I et fad lægges squash i et lag –
der lægges et lag grøntsager på (ca halvdelen) –
så lægges et lag spinat (det fylder ikke meget men giver smag) –
der lægges et lag squash-skiver –
der lægges resten af grøntsagerne –
til sidst lægges et lag revet ost –
fadet sættes i en 180 grader varm ovn ca 25 minutter (ovne kan være forskellige)

serveres med nye kartofler, en salat og et stykke nybagt rugbrød

Salaten var nye salatblade fra haven, tomater fra grønt-boden og ristede halverede asparges,
Her bruger jeg 1/3 -1/2 bundt der ristes i 1 tsk olie på begge sider til de får lidt stegeskorpe –

Først et billede af grøntsagerne jeg brugte, dernæst den færdige ret –

GetAttachment GetAttachment-1