Jeg forsøger at få SNEGET en vegetarret ind hver uge her i sommer.
1 det er sundt
2 de fleste kan tåle det
3 det er billigt nu hvor der snart er fyldt med grøntsager alle vegne
(jeg vil gerne spare sammen til at vi kan få en Car-port op i løbet af sommeren)
4 der spares lidt på kalorierne (og jeg har været lidt “god” ved mig selv,
så selv om der ordnes have, tager jeg mig jo af de lette opgaver)
så 3-4 kg må/skal der gerne ryge i løbet af sommeren
MANDAG:………….Farsbrød m kartofler og råkost
TIRSDAG:………….Grøn pastaret (ristede pølsestykker til dem der ikke vil undvære kød)
ONSDAG:…………..Skinketern i karry, æg og løse ris
TORSDAG:…………Spaghetti m kødsovs
FREDAG:…………..Paneret flæsk m persillesovs
LØRDAG:…………..Frikadeller m grøntsager og pebersovs
SØNDAG:…………..Marineret svinefilet (har købt et stykke i REMA 1000)
Egentligt har jeg det meste bortset fra mælk og grønt – skal også have købt olie, hvedemel, sukker og mel-blanding til rugbrød. Disse ting køber jeg 4-5 stykker af og har så til et stykke tid, det er praktisk.
Jeg bruger bagemaskinen meget lige nu. Der bliver brugt mange kræfter i haven i øjeblikket og jeg prøver at fjerne lidt ukrudt i køkkenhaven HVER dag – det virker, jeg har kunnet holde det uden ret meget hjælp.
Men der er også mange store projekter som jeg ikke kan klare – MEN jeg kan få ideerne ;D
Der skal bygges et hønsehus og en hønsegård, før vi kan få de af mig ønskede høns.
Der skal også i løbet af sommeren sættes en car-port op og når man så tænker på alt det der mangler at blive ryddet nede bag i haven er der vist arbejde nok foreløbigt:)